Umuligt at nå klimamål uden Scope 3
Når man taler om virksomhedernes klimabelastning, peger pilen i stigende grad mod ét punkt: Scope 3-emissioner. De indirekte udledninger, der opstår i hele værdikæden – fra råvareudvinding til brug og bortskaffelse af solgte produkter – udgør i gennemsnit 70-75 procent af en virksomheds samlede CO₂-aftryk. Det er altså umuligt at nå klimamål uden at få greb om Scope 3. Vi ser her nærmere på fremskridt og udfordringer for arbejdet med Scope 3.
Selvom værktøjerne endnu halter efter ambitionerne på Scope 3-området, vil de virksomheder, der formår at skabe gennemsigtighed, samarbejde og handlingskraft i deres værdikæder, stå stærkest i fremtidens marked. Foto: 123rf.com.
Der er pres på virksomheder for at håndtere deres Scope 3 – og det kommer fra alle sider: Investorer, store kunder og myndigheder. Det fastslår MIT’s State of Supply Chain Sustainability 2024. Især EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og Californiens SB 253 betyder, at tusindvis af virksomheder snart skal rapportere detaljeret om deres værdikædeudledninger. ”Investorernes krav er blevet den hurtigst voksende drivkraft”, konkluderer rapporten. For virksomheder er det altså ikke længere et spørgsmål om hvorvidt, men om hvordan de måler og reducerer Scope 3.
Status: Mange vil – få kan
Science Based Targets initiative (SBTi) dokumenterer i en stor undersøgelse, at 96 procent af de virksomheder, der får valideret klimamål, inkluderer Scope 3. Ambitionen er altså på plads. Men realiteterne halter meget efter: Over halvdelen af virksomhederne vurderer selv, at de er ’off track’ i forhold til at levere på deres Scope 3-mål. Barriererne er mange og omfatter alt fra manglende dataadgang til leverandørernes modenhed og høje omkostninger ved dekarbonisering.
En anonymiseret respondent formulerede udfordringen kontant: “Vores Scope 3-aftryk kommer fra hundredvis af leverandører. Vi har ganske enkelt ikke den forhandlingskraft, der skal til for at ændre deres adfærd”.
Metoder under kritik
En central udfordring handler om selve målemetoderne. De fleste virksomheder baserer stadig deres Scope 3-opgørelser på den såkaldte spend-based metode, hvor økonomiske transaktioner kobles til gennemsnitlige emissionsfaktorer. Metoden er let at anvende, men den straffer grønne indkøb, fordi højere priser kan give et kunstigt billede af større udledning. Kun seks procent af virksomhederne arbejder med leverandørspecifikke emissionsfaktorer – det datagrundlag, som reelt kan give præcise og handlingsrettede indsigter.
Strategier: Fra måling til handling
På trods af barriererne er der tegn på nye strategiske greb:
- Data og digitalisering – Flere aktører investerer i avancerede platforme, der kan samle data på tværs af leverandørled og produktlivscyklus. Maskinlæring og blockchain-løsninger nævnes som værktøjer til at øge transparens og datakvalitet.
- Samarbejde med leverandører – 81 procent af virksomhederne i SBTi-undersøgelsen angiver manglende indflydelse på leverandører som den største barriere. Svaret er fælles initiativer, hvor brancher udvikler standarder og incitamenter. Et eksempel er sektorsamarbejder om grønne indkøbskrav.
- Integrering i forretningen – Ifølge SBTi rapporterer flere virksomheder, at de begynder at indarbejde scope 3 i kerneprocesser: procurement-politikker, produktdesign og intern CO₂-prissætning.
- Regulatorisk compliance som motor – I en Scope 3-undersøgelse gennemført af Sphera viser det sig, at især store virksomheder (>1 milliarder USD i omsætning) er længst fremme i scope 3-rapportering. De efterlever flest regulatoriske krav – og de griber også chancen og bruger compliance som drivkraft til at opbygge konkurrencemæssige fordele.
Virksomheder sætter mål, men mangler metoder og ressourcer til at levere på dem
SBTi
Et umodent, men nødvendigt felt
Rapporterne understreger alle, at Scope 3 er på et tidligt modenhedstrin. ”Virksomheder sætter mål, men mangler metoder og ressourcer til at levere på dem”, konkluderer SBTi. Samtidig viser MIT’s rapport, at den samlede gennemsigtighed i værdikæder er vokset markant de seneste fem år – drevet af kriser, der har tvunget virksomheder til at gentænke forsyningssikkerhed og bæredygtighed i samme åndedrag.
Perspektivet: Fra byrde til konkurrenceparameter
Det står klart, at Scope 3 ikke kun er en byrde, men også en mulighed. Virksomheder, der lykkes med at reducere værdikædens emissioner, kan både imødekomme regulatoriske krav, tiltrække investorer og kunder samt reducere omkostninger gennem effektivisering. Sphera-rapporten pointerer, at proaktivt Scope 3-arbejde ikke blot er compliance, men et ’holistisk greb om vækst, risikoreduktion og brandværdi’. Læs mere om dette i denne artikel.
Med under fem år til 2030-målet for halvering af globale udledninger er konklusionen klar: Scope 3 er supply chain managements helt store lakmustest. Og selvom værktøjerne endnu halter efter ambitionerne, vil de virksomheder, der formår at skabe gennemsigtighed, samarbejde og handlingskraft i deres værdikæder, stå stærkest i fremtidens marked.
