Bygge- og anlægsbranchen råber på national råstofstrategi
Danmark står over for sin nok første store knaphedskrise, i takt med at adgangen til grus, sten og sand bliver stadig mere udfordret. Aktører kræver politiske handling og ved også, at de selv skal ændre tilgang til materialer.
Foto: 123rf.com
Knaphed på centrale ressourcer har været på risiko-tegnebrættet i årevis. Det er en faktor i mange forsknings- og udviklingsprojekter forbundet med cirkularitet. Det er en del af samtalen om kritiske mineraler til den grønne omstilling. Men eksemplerne har måske ikke været helt akutte eller tætte nok på en dansk hverdag.
Det er ikke længere tilfældet. Over de seneste måneder har en række aktører kastet sig ud i den offentlige debat om adgangen til materialer som sand, grus og sten i bygge- og anlægssektoren.
Hvor andre lande henter en række råstoffer op af jorden, f.eks. jernmalm, kobber, zink, bly, guld og sølv i Sverige, udgør sand, grus og sten 83 procent af al råstofindvinding på land i Danmark. I 2024 blev der indvundet omkring 26 mio. m³ råstoffer på land og 14 m³ til havs, primært brugt til produktion af cement og beton, opbygning af veje og jernbanestrækninger m.m.
Forsyning under pres
Denne forsyning er under stigende pres. Den hjemlige råstofindvinding på land kan ikke følge med efterspørgslen, som forventes at stige til 42 mio. m³ i 2040, mens udbuddet af råstoffer forventes at falde. Indvinding af råstoffer fra havet forventes at stige frem mod 2040 på grund af øget efterspørgsel og lavere tilgængelighed af råstoffer fra land. Det vil sætte yderligere pres et i forvejen hårdt presset havmiljø.
En ny analyse fra Tænketanken Hav viser, at indvinding af sand og grus fra havet påvirker havmiljøet negativt i de områder, hvor havbunden suges op. Indvindingen fjerner bundlevende arter og levesteder, og der kan gå lang tid, før havnaturen genoprettes – og nogle områder bliver ikke genoprettet naturligt.
Med til billedet hører også, at det danske råstofforbrug er næsten dobbelt så højt pr indbygger som EU-gennemsnittet, og hver dansker bruger mere end et kilo råstoffer i timen.
Bygge- og anlægssektoren skal tænke sig om
Den nye forsyningssituation kommer især til at påvirke bygge- og anlægssektoren.
"Vi står over for en udfordring, hvor vi er nødt til at gentænke måden, vi bruger råstoffer på i byggeriet. Dette projekt skal vise vejen til en mere ressourcebevidst branche og give konkrete bud på hvordan vi kan håndtere fremtidens ressourceknaphed," siger Sarah Cecilie Andersen på Realdanias hjemmeside. Hun er specialist og ph.d. ved Teknologisk Institut, og ansvarlig for et projekt om hvordan byggebranchen kan tilpasse sig en fremtid med begrænsede råstoffer.
Det handler bl.a. om at forstå, hvor bygge- og anlægsbranchens påvirkning af naturen faktisk sker:
”Den største påvirkning af naturen og biodiversiteten sker i værdikæden i forbindelse med blandt andet udvinding af råstoffer til vores materialer. Den største påvirkning sker altså før vores bygge- og anlægsarbejde begynder. Derfor har vi som entreprenører også et ansvar for at vide og forstå, hvor vores råstoffer kommer fra, hvordan de udvindes og bruges samt at reducere unødige transportafstande,” siger Ditte Lyng Rosenquist, bæredygtighedsspecialist i Aarsleff i en pressemeddelelse fra Building Green.
Det er Carsten Rahbek, professor i biodiversitet og leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet, enig i.
”Byggeriets biodiversitetsaftryk ligger ikke på byggegrunden – det ligger i materialerne og i værdikæderne. Grønne tage er fine, men de ændrer ikke byggeriets reelle biodiversitetsaftryk, som primært kommer fra ressourceudtaget bag materialerne. Hvis vi vil tage biodiversitet alvorligt i byggeriet, skal vi flytte fokus fra ‘on-site pynt’ til ‘off-site ansvar’, fortæller han til Building Green.
Danske Regioner sendte i marts måned 2026 et brev med 10 konkrete anbefalinger til en råstofstrategi til den kommede miljøminister.. Foto: Danske Regioner
Krav om løsninger i en national strategi
Bygge- og anlægsbranchen og regionerne, der har ansvar for tilgængeligheden af råstofferne, har etableret samarbejdsprojekter i regionerne, og har noget tid råbt på en national strategi, der koordinerer forsyningen, øger genanvendelsen markant og tænker søtransport og alternative materialer ind fra starten.
DI og Danske Regioner udgav allerede i marts 2024 en fælles strategi med anbefalinger, der skal sikre en langsigtet ramme om indvindingen af råstoffer, så forsyningssikkerheden kan opretholdes. Og for nylig sendte Danske Regioner et brev med 10 konkrete anbefalinger på råstofområdet, som ligger og venter på den nye miljøministers bord, når der kommer en regering. Disse 10 anbefalinger fokuserer på øget genanvendelse, kortere sagsbehandlingstider, økonomisk kompensation til naboer og en mere bæredygtig, lokal indvinding for at mindske CO2-tung transport.
Tænketanken Havs nye analyse ledsages på samme måde af en opfordring på handling. Sammen med flere store aktører på havet – herunder aktører i råstofbranchen og naturforeninger – kommer de med en række konkrete anbefalinger.
Deres anbefalinger fokuserer på standarder for skånsom indvinding, effektiv og bæredygtig planlægning af råstofområdet, krav om deling af rådata om miljø og effekter på miljø, en fordobling af råstofafgiften og en øremærkning af afgiftens provenu, reduktion af efterspørgsel efter nye råstoffer fra bygge- og anlægsbranchen gennem bl.a. krav om råstofbudgetter og styrket udbud af genanvendte og alternative materialer.
Potentiale for øget cirkularitet
Alle parters aktuelle anbefalinger peger i en sidebemærkning også på, at udfordringer med adgang til råstoffer er en central del af ”Circular Economy Act”, som EU forventes at færdiggøre i løbet af 2026.
Den sigter mod at etablere et indre marked for sekundære råmaterialer, øge udbuddet af genanvendte materialer af høj kvalitet og stimulere efterspørgslen efter disse materialer i EU.
Loven forventes at harmonisere "end-of-waste"-kriterier og prioritere genvinding af kritiske råmaterialer samt cirkulær håndtering af høj-impact affaldsstrømme som elektronikaffald og tekstiler.
