Værdikædeindsats som omkostning? Tænk igen
Virksomheder, der arbejder med CO2-udledninger fra deres værdikæder, har større økonomisk succes. Det handler om effektivitet og cirkularitet.
Foto: 123rf.com
Virksomheder verden over arbejder med at reducere deres CO₂-aftryk. De fleste især med Scope 1 og Scope 2-udledninger – de direkte emissioner fra egen drift og de indirekte emissioner fra indkøbt energi. Men det er Scope 3, de indirekte udledninger i hele værdikæden, hvor indsatsen for alvor kan batte.
Selvom mange virksomheder oprindeligt har set håndtering af Scope 3 som en kompleks og omkostningstung opgave, viser det sig i stigende grad, at et strategisk fokus på disse udledninger kan være en økonomisk gevinst – både på kort og langt sigt.
Ved at investere i forståelsen af hele værdikædens klimaaftryk kan virksomheder ikke blot reducere CO₂, men også styrke økonomien, forbedre relationerne til kunder og investorer, og sikre deres konkurrencekraft i en verden i hastig forandring.
Kort sagt: klimaindsats bliver et udtryk for god ledelse og risikostyring – og det belønnes på bundlinjen.
Fra byrde til mulighed: Økonomiske incitamenter
Det er en stor og kompleks opgave at få overblik over sine Scope 3-udledninger. Det er der ingen tvivl om. Men hvor det tidligere udelukkende er blevet betragtet som en byrde at kortlægge og reducere Scope 3-udledninger, begynder billedet at få flere farver. Flere virksomheder opdager, at en dybere forståelse af værdikædens emissioner åbner for nye forretningsmuligheder, lavere omkostninger og styrket konkurrenceevne.
Der er især fire hovedområder, hvor fokus på Scope 3 kan betale sig:
1. Effektivisering af værdikæden
Når en virksomhed begynder at analysere sin værdikæde for at identificere Scope 3-udledninger, bliver der ofte afdækket ineffektivitet, spild og uhensigtsmæssige processer, som tidligere har været skjult.
Eksempelvis kan en virksomhed, der arbejder med fødevareproduktion, opdage, at bestemte leverandører bruger energiineffektive produktionsmetoder, som både koster miljøet og penge. Ved at samarbejde om mere bæredygtige løsninger – f.eks. gennem energibesparelser, bedre logistik eller cirkulære materialer – kan begge parter reducere omkostningerne og øge indtjeningen.
Desuden kan datadrevet indsigt i Scope 3-udledninger føre til smartere indkøb, kortere transportveje og bedre udnyttelse af ressourcer. Med andre ord: det, der starter som klimahandling, ender som driftsoptimering.
Hvad er Scope 3-udledninger?
Scope 3 dækker over alle de indirekte udledninger, der ikke indgår i Scope 1 eller 2. Det kan være alt fra emissioner forbundet med produktion af råmaterialer, transport og logistik, medarbejderrejser, brugen af virksomhedens produkter, til bortskaffelse af affald.
For mange virksomheder udgør Scope 3 langt den største del af det samlede klimaaftryk, og især to kategorier bidrager: køb af materialer og brug af produktet hos kunden. Det betyder, at de største muligheder for reduktion, innovation og økonomisk effektivisering også findes her.
En detaljeret kategorisering af Scope 3-udledninger kan finde hos GHG-protokollen, som er den globale standard for beregning af CO2-udledninger.
2. Styrket leverandørsamarbejde og risikostyring
En af de største fordele ved at arbejde systematisk med Scope 3 er, at det kræver et tættere samarbejde med leverandører. Det betyder ikke kun, at klimaindsatsen styrkes – men også at forsyningskæden bliver mere robust og modstandsdygtig.
Ved at forstå, hvor i værdikæden udledningerne opstår, kan virksomheder også identificere klimarisici, som kan true forsyningen – f.eks. afhængighed af kulintensive producenter, ustabile råvaremarkeder eller politiske ændringer i CO₂-afgifter.
Virksomheder, der allerede nu arbejder med Scope 3, står derfor stærkere, når nye krav fra f.eks. kunder og investorer samt ny lovgivning bliver implementeret. Det betyder lavere regulatorisk risiko, mindre eksponering mod fremtidige afgifter og større forudsigelighed i omkostninger.
3. Innovation og produktudvikling
Når virksomheder dykker ned i deres Scope 3-data, opdager de ofte, at de største udledninger ligger i produktets anvendelsesfase – altså hvordan kunder bruger og bortskaffer produktet. Det åbner for en helt ny form for innovation, hvor bæredygtighed bliver en integreret del af forretningsmodellen.
I mange brancher fører arbejdet med Scope 3 til innovation inden for cirkulær økonomi, produktdesign, servicebaserede forretningsmodeller og levetidsforlængelse. Alt sammen områder, hvor der er både miljømæssige og økonomiske gevinster. (Se tekstboks i slutningen af artiklen)
4. Styrket brandværdi og investorinteresse
Kunder, investorer og medarbejdere forventer i stigende grad, at virksomheder kan dokumentere deres klimaindsats – og her spiller Scope 3 en central rolle.
Investorer ser i stigende grad Scope 3 som et mål for, hvor seriøst en virksomhed arbejder med bæredygtighed. En virksomhed, der kan dokumentere reduktioner i hele værdikæden, fremstår mere ansvarlig, mere fremtidssikret og mindre risikofyldt. Det kan føre til bedre adgang til kapital, lavere finansieringsomkostninger og øget aktieværdi
Fra rapportering til forretningsstrategi
Et centralt skifte i de senere år er, at arbejdet med Scope 3 ikke længere handler om blot at rapportere data, men om at bruge data strategisk.
Virksomheder, der integrerer Scope 3 i deres overordnede forretningsstrategi, kan bedre prioritere investeringer, målrette innovation og sikre, at klimaindsatsen også skaber økonomisk værdi.
Mange store virksomheder går da også aktivt ind og bruger Scope 3-indsigt til at påvirke leverandører, udvikle nye produkter og styre investeringer. Resultatet er ikke kun lavere udledninger – men også forbedret konkurrenceevne og højere profitabilitet.
Derudover ser vi et markedsskifte, hvor større virksomheder kræver klimadata fra deres leverandører som en del af udbudsprocesser. Det betyder, at mindre virksomheder, der kan dokumentere deres Scope 3-arbejde, får konkurrencefordele i forhold til dem, der ikke kan.
Reduktioner i Scope 3 med cirkulær økonomi
Flere og flere virksomheder reducerer deres scope 3-emissioner ved at anvende initiativer, der følger principperne for cirkulær økonomi, såsom at ændre produktdesign, fokusere på reparation, genbrug og renovering, affaldshåndtering og gennem andre forsyningskædeinitiativer.
Det kan f.eks. være:
- Produkt som service: Virksomheder tilbyder produkter via leasing, abonnement eller pay-per-use i stedet for at sælge dem. Elis, som udlejer og vedligeholder tekstiler til f.eks. sundhedssektoren og restauranter/kantiner.
- Reparation og levetidsforlængelse: Målet er at forlænge produkters liv for at udskyde behovet for nyt. Philips opkøber brugt hospitalsudstyr, renoverer og sælger det igen til andre markeder eller segmenter, hvilket udvider udstyrets anvendelse og indtjening.
- Retur, genbrug og reverse logistics: Virksomheder faciliterer, at varer kan returneres og materialer recirkuleres. IKEA’s Buy Back & Resell Program køber brugte møbler fra kunder, renoverer dem og sælger dem som brugte varer, hvilket fremmer cirkulær økonomi og reducerer affald.
- Dele-modeller: Ressourceeffektivitet opnås ved at flere kunder deles om adgang til det samme produkt eller ydelse. Fx bil-, værktøjs- eller kontorpladsudlejning, hvor virksomheder tjener på brugsadgang frem for ejerskab.
