Danmarks reelle sårbarhed handler om fossile brændsler

Når debatten om Danmarks handelsmæssige afhængighed af verden uden for Europa blusser op, kan det let give indtryk af en bred og mangesidet eksponering. Men ser man nærmere på tallene, er billedet langt mere koncentreret. Og det har afgørende betydning for, hvordan virksomheder bør tænke på klima og forsyningssikkerhed.

En ny analyse udarbejdet af de nordiske landes statistikkontorer under ledelse af Danmarks Statistik og finansieret af Nordisk Ministerråd, "The Value Chains of the Nordics – Tracking Resilience and Vulnerabilities", giver for første gang et samlet og systematisk billede af de nordiske værdikæders sårbarhed over for internationale handelsforstyrrelser. Konklusionerne er både beroligende og foruroligende på én og samme tid.

Det store billede: Sårbarheden er koncentreret

Analysens overordnede konklusion er, at langt størstedelen af de nordiske landes import af råvarer og halvfabrikata stammer fra Europa eller andre nordiske lande. Det gælder også for Danmark. Den dybe regionale integration med EU og nabolandene udgør med andre ord et solidt fundament for de fleste danske værdikæder.

Kun 262 ud af de næsten 3.300 råvarer og halvfabrikata, som Danmark importerede i 2024, opfylder analysens tre kriterier for sårbarhed: importen er koncentreret på færre end fem lande, over halvdelen kommer fra lande uden for Europa, og den kan ikke umiddelbart erstattes af indenlandsk produktion. Disse 262 varer tegner sig for 9,4 pct. af Danmarks samlede import af råvarer og halvfabrikata – svarende til 29 mia. kr. – og placerer Danmark som den næstmest sårbare nation i Norden, kun overgået af Norge.

Men her er det afgørende at se på, hvad der gemmer sig bag den samlede procentsats.

Råolie udgør to tredjedele af sårbarheden

Råolie alene udgør godt 67 pct. af Danmarks samlede import af sårbare produkter. Og næsten tre fjerdedele af den samlede råolieimport kom fra USA i 2024. Det betyder, at Danmarks eksponering over for ikke-europæiske forsyningskæder i ganske overvejende grad er en eksponering mod fossile brændsler – ikke mod kritiske mineraler, teknologikomponenter eller avancerede halvfabrikata i bred forstand.

De fem produkter med den højeste importværdi blandt de sårbare varer udgør tilsammen næsten 86 pct. af den samlede sårbare import. Foruden råolie drejer det sig om foto- og solceller (primært fra Kina, der leverer lidt over 80 pct.), kulsyre (81 pct. fra Kina), kuglelejer (66 pct. fra Kina) og halvfabrikata af jern eller stål (74 pct. fra BRICS-lande ekskl. Kina).

Billedet er altså, at Danmarks sårbarhed er stærkt koncentreret – og at fossile brændsler er den helt dominerende kilde til den.

ESG-perspektivet: Hvad bør danske virksomheder tage med sig?

I forhold til virksomheders ESG-arbejde, er dette et godt eksempel på, hvordan bæredygtighed kombineret med risikostyring er blevet et hovedfokus. På det område rummer analysens resultater tre centrale opmærksomhedspunkter.

Fossil afhængighed er ikke kun et klimaproblem – det er et forsyningssikkerhedsproblem

At råolie udgør kernen i Danmarks handelsmæssige sårbarhed understreger, at den grønne omstilling ikke blot handler om at reducere CO₂-udledning. Virksomheder, der fortsat er bundet til fossile brændsler i deres produktion eller forsyningskæder, er dermed eksponerede på to fronter: klimarisikoen og geopolitisk forsyningsrisiko. Energiomstilling er i denne optik ikke kun et klimatiltag – det er en strategisk reduktion af ekstern afhængighed. I ESG-rapporteringen bør dette afspejles ved, at energiforbrug og energikilde behandles som et væsentligt risikoelement under både E (miljø) og G (governance og risikostyring).

Kortlæg koncentrationsrisici i jeres egne værdikæder

Analysens metodiske tilgang – at identificere varer, der er koncentrerede på få leverandørlande, primært forsynet fra uden for Europa og uden reel substitutionsmulighed – er direkte anvendelig som ramme for virksomheders eget due diligence-arbejde, som trods omnibus ikke forsvinder fra erhvervslivets radar. 

Nordisk Råds analyse viser, at sådanne risici ikke nødvendigvis er bredt fordelte – de kan være koncentrerede i ganske få produktkategorier og et begrænset antal leverandørlande.

Nordisk samarbejde som ESG-løftestang

Rapporten peger på, at en større integration af den nordiske handel med halvfabrikata kan styrke robustheden over for eksterne chok. For virksomheder med nordiske leverandørrelationer eller produktionsnetværk er dette en invitation til aktivt at overveje, om diversificering i retning af nordiske og europæiske leverandører kan reducere den geopolitiske eksponering. Det er en strategi, der kan dokumenteres og kommunikeres i ESG-rapporteringen som en konkret resiliens-indsats – og som samtidig potentielt understøtter lokale og regionale værdikæder frem for globale.

Analysens overordnede budskab er, at den geopolitiske virkelighed har ændret præmisserne for, hvad det vil sige at have en robust forsyningskæde. For Danmark er den vigtigste konklusion, at sårbarheden er reel – men også stærkt koncentreret. Løser man afhængigheden af importeret fossil energi, løser man langt det meste af problemet. Det burde give en klar retning for virksomheder, der tager det langsigtede ESG-arbejde alvorligt.

Rapporten "The Value Chains of the Nordics – Tracking Resilience and Vulnerabilities" er udgivet af Nordisk Ministerråd og er udarbejdet i samarbejde mellem de nordiske landes statistikkontorer under ledelse af Danmarks Statistik.