Partnerskaber er stadig populære - og handler nu om forretning

En ny guide til partnerskaber mellem virksomheder og NGO’er så dagens lys d. 19. maj 2026 ved Etisk Handel Danmarks årlige konference. 

Selvom det er et emne, som Etisk Handel Danmark har arbejdet med i de 18 år, den har eksisteret, er der alligevel både noget nyt at sige og ny relevans. 

Bagtæppet for Etisk Handel Danmarks arbejde lige nu er dog ikke synderligt opmuntrende.  

Allan Lerbjerg Jørgensen, leder af OECD’s arbejde med Responsible Business Conduct, beskrev fra scenen, hvordan de fælles, internationale spilleregler tydeligt er under pres. Det er de på et tidspunkt, hvor vi skal håndtere tre kolossale transformationer: geopolitisk, teknologisk og klimatisk. 

”Spillereglerne er lige så vigtige som tidligere, men plade er blevet sværere at spille på,” sagde han. 

De 125 medlemmer af Etisk Handel Danmark – det højeste antal nogensinde – udtrykker i årets medlemsundersøgelse da også, at de oplever at opbakningen til bæredygtighed er faldene hos alle aktører i samfundet. Det er dog værd at bemærke, at opbakningen i medlemmernes egne organisationer stadig ligger på over 70 procent. 

”Bæredygtighedsagendaen er under pres, og det gør det sværere, men også vigtigere, at arbejde sammen. Vi har brug for et etisk kompas og for at samarbejde og dialog på tværs af sektorer,” summerede Nanna Callisen Bang, direktør for Etisk Handel Danmark, i sin åbningstale. 

Flere partnerskaber end nogensinde

Muligheden for at denne dialog og samarbejde er eller bliver til virkelighed findes også i medlemsundersøgelsen, hvor 60 procent af medlemsvirksomhederne svarer, at de allerede har etableret partnerskaber med civilsamfundsorganisationer eller andre vidensaktører for at nå deres målsætninger. Yderligere 20 procent overvejer at gøre det som en del af deres strategi. Det er en positiv udvikling fra 2024, hvor kun 21 procent rapporterede, at de havde etableret et samarbejde. 

Det er med denne stigende relevans i fokus, at Etisk Handel Danmark har udarbejdet den nye guide. Den består af gode råd til hhv. civilsamfundsorganisationer og virksomheder (se figur neden for) etableret på baggrund af en analyse af 12 cases, som beskrives relativt udførligt i guiden. 

Det er business nu

Spørgsmålet er, om der er noget nyt at sige om partnerskaber?

”Partnerskaber er blevet forretningsnære, siger Nanna Callisen Bang. Hvor man før i tiden ofte begyndte i et bredt ønske om at ”ville gøre noget for naturen”, så er drivkraften og udgangspunktet nu en reel udfordring eller risiko, som en virksomhed ønsker at få løst. Vi ser også flere mindre virksomheder gå ind i partnerskaber, så diversiteten er blevet større.” 

Guiden er udarbejdet sammen med konsulenthuset Nordic Consulting Group, og direktøren herfra, Marie-Louise Appelquist, nævnte, at der også var et nybrud ift. det kommercielle hos civilsamfundsorganisationerne: 

”Appetitten er stor, og det ser ud til, at en tidligere skepsis overfor at deltage i partnerskaber med kommercielle formål er trådt mere i baggrunden.” 

To af guidens cases illustrerer denne udvikling godt:

1. Et samarbejde mellem Danfoss og Folkekirkens Nødhjælp. Danfoss ønsker at udvikle markedet for kølekæder og køleteknologi i Kenya. Lokale småbønder vil gerne kunne stabilisere deres indkomst ved at sælge mere af deres høst, hvor næsten 40 procent enten tabes eller spildes før det når markedet. Partnerskabet tester både teknologiske løsninger og finansieringsmodeller med håbet om at skalere de bedste modeller til resten af landet og regionen på længere sigt.
    
2. Novonesis arbejder med CARE Denmark som partner om at udbrede biologisk plantebeskyttelse, som Novonesis producerer, til bønder i Kenya. For Novonesis er målet at udvikle et forretningsmæssigt bæredygtigt marked for deres teknologier i Østafrika, og gennem projektet tester de modeller for regulering, involvering af bønder og distributionssystemer. Lokalt vil det kunne hjælpe til at øge udbyttet på markerne og bøndernes indkomst.

En kort opsummering af virksomheders motivation for at indgå i partnerskaber kan ses her. 

Håb kan godt være en strategi

Fortællingen om det stigende antal partnerskaber er en slags lys i mørket. Eller håb. Det er i nogle kredse en noget udskældt ting at læne sig op ad. ”Håb er ikke en strategi”, siges det. 

Det kommer dog an på definitionen af håb. Som den hollandske historiker Rutger Bregman siger, så er håb ikke nødvendigvis en passiv lænen sig tilbage. Det kan også forstås som en tro på, at ting kan ændre sig til det bedre, fordi man kan se, hvor man selv ville kunne gøre noget for at skabe den forandring. F.eks. gennem partnerskaber. Den slags håb kan man godt læne sig op ad. 

Har man brug for flere forhåbninger, kan man overveje de tre, som Allan Lerbjerg Jørgensen præsenterede sidst på konferencedagen. De kræver måske lidt lange briller, men her er de: 

1. Det vi har nu, ligner et kapløb mod bunden. Men den slags har ingen vindere – og tabene er store. Så det er i længden ikke attraktivt.
2. Vi er altid blevet klogere og på baggrund heraf har vi udviklet nye fælles normer. Der er rigtig mange ting f.eks. virksomheder har gjort tidligere, som man ikke kan i dag inden for lovens rammer.
3. Institutionaliseringen af normer findes stadig og overgangen fra soft (frivillige erklæringer etc.) til hard (egentlig regulering) lovgivning er stadig i gang. Der er stor kompleksitet, men retningen er overordnet set den samme.