Hvad er op og ned i SBTi's nye standard?
Den opdaterede udgave af Science Based Targets initiatives standard blev lanceret i begyndelsen af sommeren. Noget bliver lettere, noget sværere og der er – selvfølgelig – ikke nogen, der er helt tilfredse.
Foto: SBTi
Fem år efter den første udgave af SBTi's Net-Zero Standard har organisationen nu lanceret en stor opdatering. Version 2.0 skal ifølge SBTi selv få virksomheder til at gå "fra ambition til handling".
Standarden bliver faset ind løbende, så validering mod V2.0 kan ske fra februar 2027, men at validering mod den gamle standard først lukker et år senere. Dvs. den nye standard bliver obligatorisk for alle nye ansøgninger fra februar 2028. Har man allerede godkendte mål, får den nye standard først konsekvenser, når man når sit målår eller ved den obligatoriske femårsgennemgang, hvis den ligger før ens målår.
Hvad er nyt?
De vigtigste nyheder i version 2.0 af Science Based Targets Initiative's Corporate Net-Zero Standard er ifølge The 0-Missions guide til standarden:
- Nye krav til målsætningerne: SBTi validerede virksomheder skal opstille specifikke kortsigtede mål for hvert enkelt scope. Målene skal tage udgangspunkt i 100% af emissionerne. Det er valgfrit at opsætte et langsigtet net-zero-mål, hvor virksomheden reducerer til residualemissionerne.
- Krav til implementering: Der opstilles et nyt implementeringshierarki som skal sikre, at alle virksomheder prioriterer reduktioner tæt på kilden højest.
- Best effort-tilgang: Standarden anerkender, at virksomheder ikke kontrollerer hele deres værdikæde. Virksomheder måles derfor på om der er arbejdet seriøst med implementeringen - også selvom målene ikke er nået.
- Skærpede krav til vedvarende energi: Scope 2-mål kan fortsat opnås gennem certifikater fra vedvarende energi. Men som noget afgørende nyt stilles der krav om, at certifikaterne faktisk bidrager til at omstille det elsystem, de stammer fra.
- Carbon removals: Fra 2035 bliver større virksomheder (kategori A) pålagt at tage ansvar for mindst 1% af deres løbende emissioner via carbon removals. Andelen stiger til 100% frem mod 2050.
A- og B-holdet
SBTi V2.0 deler virksomhederne op i to kategorier og der stilles lidt større krav til de største virksomheder. Det er vigtigt at bemærke, at man godt kan høre til i kategori A uden at være dækket af CSRD-krav. Skal man rapportere efter CSRD er man til gengæld altid i kategori A.
De største virksomheder (kategori A) er defineret som dem, der enten udleder mere end 10.000 tons CO2e årligt, eller opfylder 2 ud af 3 kriterier: Mere end 250 fuldtidsansatte, nettoomsætning på mere end 50 mio. EUR (ca. 375 mio. DKK), balancesum på mere end 25 mio. EUR (ca. 185 mio. DKK)
Virksomheder: Godt med fleksibilitet
Over 11.500 virksomheder har allerede fået godkendt klimamål af SBTi. For dem vil den nye standard give mere fleksibilitet og flere valgmuligheder.
I en artikel fra Reuters fortæller Esther Finidori, bæredygtighedschef hos den franske energivirksomhed Schneider Electric, at hun er glad for, at man nu kan fokusere mere på kortsigtede mål:
“Ingen kan troværdigt lave en model for udledninger frem til 2050. Hastigheden og dybden I de forandringer, der kommer, inklusive teknolgiske landvindinger, kender vi simpelthen ikke endnu. Femårsmål, det er hvad reelt driver maskinen,” siger hun til Reuters.
Deudover peger hun på flere muligheder i både Scope 2 og 3, som noget, der kan få flere metoder i spil i virksomheder som hendes.
Hvor er uenighederne?
Diskussionen af standarden er mangfoldig, men især to overordnede temaer træder frem:
- Bliver standarden vandet ud? Flere frygter, at fleksibiliteten går for langt. Jessica Nicol, analytiker hos Zero Carbon Analytics, peger især på en ny regel kaldet "best efforts". Den betyder, at virksomheder kan beholde deres godkendelse, selv om de har misset deres mål – så længe de kan vise, at det skyldtes forhold uden for deres kontrol.
Klimatænketanken NewClimate Institute har en anden bekymring: Standarden skelner stadig ikke godt nok mellem virksomheder, der lover meget, men leverer lidt, og virksomheder med solide resultater og planer. NewClimate Institute peger i en analyse på svær sammenlignelighed som et uønsket resultat af det brede udvalg af metoder til at sætte mål på tværs af scopes, som den nye standard tillader, men anerkender at de kommende branchestandarder kan ende med at gøre en forskel på dette område.
- Striden om klimakreditter Den største uenighed handler om, hvilken plads klimakreditter/CO2-kompensation skal have. Virksomheder og NGO’er med en aktie i at udvikle markedet for klimakreditter er begejstrede for accepten i den nye standard. Det gælder f.eks. non-profitvirksomheden Emergent, som arbejder med finansiering gennem klimakreditter. I et white paper, argumenterer de for, at SBTi's nye standard sammen med den kommende ISO 14060-standard for første gang giver et klart og samstemmende budskab: gode klimakreditter har en fast plads i troværdige klimastrategier – ved siden af, ikke i stedet for, reduktioner internt i virksomheden.
Kritikerne af dette element i den nye standard fastholder derimod, at klimakreditter aldrig må erstatte egentlige reduktioner i virksomheden.
SBTi forsøger med den nye standard at finde en bedre balance mellem videnskabelig stringens og det, der reelt er muligt for virksomheder at gennemføre.
I det forsøg har organisationen flyttet sig fra det, nogle har kaldt en "fast formel", til et regelsæt med langt flere valgmuligheder. Om det gør den globale standard for klimamål stærkere eller svagere er endnu uvist.
