Kan skolen bestemme over madpakken?
Randers Realskole vil lære eleverne at træffe grønnere valg.
Foto: Rebecca Hagde.
Må en skole frabede sig sølvpapir i madpakken? Opfordre forældre til ikke at køre poderne helt til døren? Eller få eleverne til at vælge brugt frem for nyt?
På Randers Realskole arbejder ledelse og medarbejdere målrettet med at gøre bæredygtighed til en del af hverdagen og diskuterer samtidig, hvor grænsen går for skolens ansvar og indflydelse.
Går længere end de fleste
En tre meter høj, rustrød søjle med ordet bæredygtighed skåret ind i cortenstål, står ved indgangen til skolegården.
Her, på Danmarks største privatskole med 1.300 elever, har man gjort bæredygtighed til en fælles retning.
For nylig har alle 130 medarbejdere – lærere, pædagoger, ledelse og administration – været igennem et fælles efteruddannelsesforløb i samarbejde med Erhvervsakademi Aarhus.
”Det var vigtigt, at alle fik en fælles forståelse og et fælles udgangspunkt. Den nye viden har også skabt motivation for opgaven,” siger skolens souschef Birthe Diederich.
Prioriterer bæredygtighed - uden at det er et krav
Skolen er ikke forpligtet til at arbejde med ESG eller bæredygtighedsrapportering. Alligevel har ledelsen valgt at gøre det til en central del af skolens nye strategi.
”Vi fandt hurtigt ud af, at ESG skulle være en paraply for det hele. Det handler både om miljøet, om hinanden og den måde, vi driver skole på,” siger Birthe Diederich.
Ambitionen er at integrere ESG (miljømæssig bæredygtighed, social ansvarlighed og ledelsesmæssig ansvarlighed, red.) i alle fag og læringsmål fra 0. til 10. klasse.
Et fælles sprog på tværs af fag og funktioner
Udgangspunktet blandt medarbejderne var vidt forskelligt. Nogle havde arbejdet med bæredygtighed før. Andre kendte knap begreberne. Det fælles efteruddannelsesforløb gjorde en forskel.
”Den der frygt for, at det er svært, den hører jeg ikke længere. Nu kan flere se, hvordan det hænger sammen med deres egen hverdag,” siger souschef Birthe Diederich.
”Vi har fået et fælles sprog. Det gør det nemmere at arbejde videre med området på tværs af faggrupper,” tilføjer kommunikationsmedarbejder Gitte Andersen.
Affaldssortering og adfærdsændring
Skolen har allerede sat en række konkrete ting i gang. Der er kommet solceller på taget og vandbesparende installationer. Elever donerer brugt legetøj til lokale børn. Der samles ind til miljøprojekter gennem løb.
Samtidig lærer eleverne affaldssortering fra første skoledag, og bæredygtighed integreres i læreplaner på tværs af fag og klassetrin.
”Jo mere, vi kan lære dem, des bedre,” siger Gitte Andersen.
Hvor langt kan man som skole gå?
Men arbejdet rejser også et dilemma.
”Vi er optaget af, hvor meget vi kan og bør blande os i familiernes hverdag. Må vi for eksempel frabede os sølvpapir i madpakkerne eller opfordre til, at den næste iPhone bliver købt brugt?” spørger Gitte Andersen.
Der er endnu ikke truffet beslutninger. Men diskussionen er i gang.
Vil uddanne til handling
For skolen er målet klart: Eleverne skal ikke kun forstå bæredygtighed. De skal kunne handle på det.
”Det skal være en del af den faglighed og dannelse, de får med sig. De skal være mere bevidste end os og have lysten og evnerne til at gøre en forskel. Det kræver, at vi som voksne går forrest,” siger Birthe Diederich.
