Uklare EU-regler hæmmer bæredygtige investeringer
EU’s regelsæt for bæredygtige investeringer er næsten to år gammelt. Men på grund af upræcise formuleringer opfylder det ikke sit eget mål om øget gennemsigtighed, lyder kritikken. Nu risikerer man, at det koster på både forbrugertilliden og udbuddet af grønne investeringsfonde.
EU's bæredygtighedsregulering risikerer ikke at leve op til sit eget mål om at bekæmpe greenwashing. Foto: Marian Vejcik / 123RF.
Et klart, transparent sæt af regler og standarder, som dæmmer op for greenwashing. Det var målet for den bæredygtighedsregulering, EU indførte i marts 2021. Til stor ærgrelse for stort set alle parter er det ikke lykkes:
”Nogle lokale myndigheder siger, at en artikel 9-fond skal være 100 procent bæredygtig, mens andre siger 90 procent. Der er også vidt forskellige metoder til at udregne, hvad en bæredygtig aktie er. Det gør, at ingen produkter kan sammenlignes overhovedet,” forklarer Hortense Bioy, der er chef for bæredygtig research hos analysehuset Morningstar, til Børsen.
EU’s klassificering af investeringer
Artikel 6: Produkter, der ikke stiller krav eller tager hensyn til bæredygtighed, klassificeres som artikel 6. De kaldes også sorte eller grå investeringer.
Artikel 8: Når et produkt får et artikel 8-stempel indeholder den bæredygtige elementer, men har ikke et grundlæggende bæredygtigt formål. De bliver ofte beskrevet som lysegrønne.
Artikel 9: Artikel 9-produkter regnes for de mest bæredygtige. Produktet skal have et bæredygtigt mål og bliver ofte beskrevet som mørkegrønne. Kriterierne for et artikel 9-produkt er brede, og der er endnu ikke direkte forbud mod investeringer i fossile aktiviteter.
Kilde: Børsen
”Derfor oplever vi lige nu, at mange udbydere er blevet mere forsigtige, indtil der er mere klarhed over reguleringskravene,” uddyber han.
Når forhandlere af for eksempel etf’er (exchange traded funds – eller investeringsfonde) går i en mere forsigtig retning, indebærer det, at de trækker grønne produkter ud af markedet eller nedgraderer dem indenfor EU’s klassificeringssystem. Amundi, som er en af de største udbydere af artikel 9-fonde, vil nedgradere deres artikel 9-fonde til artikel 8.
Føler sig snydt
Da en del af formålet med EU’s regulering også var at sikre et flow af investeringer ind i bæredygtige aktiviteter, er det et tab for Europa, når etf’er bliver nedgraderet til artikel 8-produkter på grund af en lille andel af investeringer i fossile aktiviteter.
Det mener i hvert fald Sondre Myge, som er esg-chef i norske Skagen Fondene:
“Jeg kan ikke pege på en 100 procent bæredygtig aktie. Kan du? Den findes ikke. EU har defineret bæredygtige investeringer meget statisk, men det er en dynamisk udviklingsproces,” siger han med henvisning til, at det, der er bæredygtigt i dag, ikke nødvendigvis fortsætter med at være det bæredygtige valg.
Men når artikel 9-produkter sælges som grønne investeringer, kan det på den anden side få andre negative konsekvenser, hvis de indeholder delelementer af grå investeringer.
Læs også: Rederier: EU-regulering skal være ægte grøn
”Som forbruger føler du dig enormt hurtigt snydt. For når det bliver kaldt for mørkegrønne investeringer, de grønneste af de grønne, man kan foretage hos bankerne, så kan man ikke undgå at føle sig lidt ført bag lyset, hvis man så bagefter finder ud af, at det er gas, olie og kul, jeg har investeret i,” fortæller Jacob Ruben Hansen, der er økonom ved Forbrugerrådet.
Han oplever ofte forbrugere ikke kan gennemskue graden af grå investeringer i deres grønne investeringsprodukt og føler sig ført bag lyset.
“Det ødelægger jo tilliden for forbrugerne til grønne investeringer, og hvis det først sker, så mister vi en stor del af de milliarder, vi skal bruge i den grønne omstilling. Det er til skade for os alle sammen”, siger Jakob Ruben Hansen.
Kapitalforvaltere bestemmer selv
I Danmark kan man investere i 244 forskellige mørkegrønne investeringsfonde, der altså er klassificeret som et artikel 9-produkt. Dog er det i næsten halvdelen, at kundernes penge er placeret i selskaber, der baserer i hvert fald noget af deres forretning på fossil energi eller flyindustrien.
Det viser en kortlægning, som Børsen har foretaget sammen med ti andre europæiske medier i The Great Green Investment Investigation.
Værdien af de samlede grå investeringer i de mørkegrønne fonde i Danmark løber op i 23,1 milliarder kroner, hvilket svarer til 1,72 procent af den samlede værdi i artikel 9-fondene.
På CBS har Steen Valentin brugt de seneste 20 år på at forske i bæredygtighed og csr. Han er ikke overrasket over, at 109 ud af 244 danske mørkegrønne investeringsfonde også indeholder grå investeringer.
Læs også: Færre unge føler et personligt ansvar overfor klimaforandringerne
For det er kapitalforvalterne selv, der klassificerer deres produkter. Hvis de vurderer, at en investering i en sort virksomhed er grøn, fordi man bidrager til en bæredygtig udvikling i en fossiltung branche, er der ikke noget, der stopper dem i det.
Det kan da også betale sig for fondsudbyderne. Hvor artikel 9-fonde kun går frem i popularitet blandt de europæiske investorer, gælder det samme ikke for hverken de sorte eller lysegrønne fonde. Ikke siden januar i år har der været vækst i investeringerne i artikel 8-fonde, mens det samme gælder for artikel 6-fonde siden marts.
“Derfor er det ikke overraskende, at der er nogen, der synes, det er okay at tegne uden for stregerne,” siger Steen Valentin.
I sidste ende er EU’s regler i risiko for at blive netop det, som de skulle gøre op med, vurderer Mikael Bak, der repræsenterer næsten 15.000 danske aktionærer, som direktør i Dansk Aktionærforening.
“Vi skal undgå, at artikel 9-fonde bliver brugt som ren markedsføring, og derfor er det ekstra vigtigt, at de fonde, som i undersøgelsen (Børsens og de andre mediers kortlægning, red.) bliver fremhævet, enten forklarer deres investeringer bedre, eller får dem solgt fra,” udtaler han.
- KCP
