Nye regler om mærkningsordninger
Den Grønne Lovguide er 3H Laws faste klumme på CSR.dk. Her deler vi hver uge aktuelle, relevante og praksisnære juridiske vinkler på arbejdet med bæredygtighed og kommunikation. Målet? At hjælpe din virksomhed med at kommunikere ansvarligt – uden at miste modet i junglen af regler.
Foto: 3h law
En mærkningsordning er et symbol, logo eller mærke, der bruges til at vise, at et produkt lever op til visse standarder, fx miljø, klima eller CSR. Mærkningsordninger kan være officielle, fx Svanemærket eller Ø-mærket, eller private mærker, som virksomheder selv har lavet. Problemet med mærkningsordninger er, de nemt kan være vildledende, fx hvis der ikke bliver ført kontrol med de kriterier virksomhederne skal opfylde for at gøre brug af mærket.
I de nye regler der er kommet med EU´s direktiv, er der nu kommet et forbud mod uofficielle mærker, der kan vildlede. Dette betyder, at virksomheder ikke må lave deres egne ”grønne” mærker, der kan ligne officielle ordninger, eller som giver indtryk af en myndighedsgodkendelse, hvilket ikke er tilfældet. Desuden skal der for at bruge et mærke være objektive, verificerbare kriterier bag. Endelig skal de fleste mærkningsordninger være tredjeparts-verificerede, hvorfor private mærker uden uafhængig kontrol kan betragtes som vildledende.
Forbrugerombudsmanden har fastslået, at mærker fungerer som miljøpåstande i sig selv, hvorfor der gælder samme regler som for grøn markedsføring. Dette indebærer, at mærket ikke må give indtryk af en større miljømæssig fordel, end der faktisk er belæg for, og virksomhederne skal ligeledes passe på med brug af generiske (generelle) miljøudsagn, da disse kræver strengere dokumentation. Alle disse nuancer kom i spil i den, efterhånden, meget omtalte Danish Crown-sag om “klimakontrolleret gris”.
EU vil fremadrettet udarbejde en liste over godkendte bæredygtighedsmærker, hvor kun de mærker, der er godkendt vil kunne bruges lovligt.
Markedsføringsloven indeholder et vildledningsforbud i §§ 5 og 6.
Dette indebærer, at virksomhederne ikke må opgive urigtige oplysninger i forbindelse med deres markedsføring. Derudover indebærer vildledningsforbuddet, at markedsføringen heller ikke må vildlede ved at undlade eller skjule væsentlige oplysninger.
