Tre udbredte misforståelser om grøn markedsføring

Den Grønne Lovguide er 3H Laws faste klumme på CSR.dk. Her deler vi hver uge aktuelle, relevante og praksisnære juridiske vinkler på arbejdet med bæredygtighed og kommunikation.

Foto: 3h law

04.12.2025

Sponseret

3H Law

Grønne budskaber virker – men kun, når påstandene kan dokumenteres. Alligevel støder vi igen og igen på de samme misforståelser og myter om reglerne. I denne klumme afliver vi tre myter og viser, hvordan de omsættes til præcise, dokumenterbare claims – der kan stå distancen hos både kunder og tilsyn. 
 
Myte 1: ”Grønne billeder, ikoner, farver el.lign. gør budskabet klarere” 
Nej! Overdrivelse fremmer IKKE forståelse. Visuelle grønne signaler som blomster, græs og blade kan gøre et budskab vildledende eller mere vildledende, hvis produktet ikke reelt er grønt, eller hvis virkemidlerne får produktet til at fremstå mere grønt, end det egentlig er. Virkemidler kan nemt forstærke indtrykket af miljøfordele, og kan få en ellers neutral påstand til at fremstå som en miljøpåstand. Virkemidlerne skal matche virkeligheden: er det kun en del af produktet, fx emballagen der er grønt, så må det ikke ligne, at hele produktet er “bæredygtigt”.  
 
Myte 2: ”B2B? Så gælder markedsføringsloven ikke” 
Jo, vildledning er også forbudt, når du henvender dig til indkøberen, grossisten eller andre erhvervsdrivende. Hvis du lover CO₂-besparelser, genanvendelighed eller andre klimafordele, skal du kunne dokumentere det – også selvom modtageren er erhvervsdrivende. B2B kan i nogle tilfælde tåle mere teknisk info, men kravene om klarhed, sandhed og dokumentation er de samme. 
 
Myte 3: ”Fri-for-påstande er altid i orden” 
“Uden kemi”, “uden parabener”, “uden mikroplast” lyder godt og grønt, men kan være vildledende, hvis den pågældende ingrediens alligevel aldrig bruges i den type produkter der reklameres for, eller hvis du samtidig antyder, at konkurrenternes produkter er mindre sikre. Fri-for-påstande skal være relevante, korrekte og ikke nedgøre lovlige ingredienser. Man må altså ikke få sit eget produkt til at fremstå bedre end andre med brug af fri-for-påstande vedrørende ingredienser, der aldrig bruges i tilsvarende produkter.  

Forbrugerombudsmanden og de nye EU-regler har et skærpet fokus på grøn markedsføring, og målet er, at forbrugere og samarbejdspartnere skal kunne have tillid til de grønne påstande, de møder. Ved at få ryddet ud i de mest udbredte myter bliver det lettere at sikre, at jeres egne budskaber er både præcise og dokumenterbare. 

Ovenstående er derfor tænkt som en hjælp til at klæde jer bedre på til at kommunikere om grønne tiltag.  

04.12.20253H Law

Sponseret

Tre udbredte misforståelser om grøn markedsføring

01.12.20253H Law

Sponseret

Black Friday: Fest for forbrugerne – minefelt for virksomheder

11.11.20253H Law

Sponseret

Store bøder og en aktiv Forbrugerombudsmand: Er compliance med markedsføringen virkelig så vigtig?

03.11.20253H Law

Sponseret

Den Grønne Lovguide: Grøn kommunikation i beauty/personal care

24.10.20253H Law

Sponseret

Kan selv en grøn farve være vildledende?

10.10.20253H Law

Sponseret

Når mærker vildleder: EU strammer reglerne for grøn markedsføring