Må man kalde noget “bæredygtigt”?
Den Grønne Lovguide er 3H Laws faste klumme på CSR.dk. Her deler vi hver uge aktuelle, relevante og praksisnære juridiske vinkler på arbejdet med bæredygtighed og kommunikation.
Foto: 3h law
“Bæredygtig” er blevet et af de mest brugte ord i grøn markedsføring. Bæredygtige produkter, bæredygtige løsninger, bæredygtige investeringer. Men må man egentlig kalde noget “bæredygtigt”, uden at komme i konflikt med reglerne?
Det korte svar er, at det kun kan forsvares i ganske få tilfælde. Når en virksomhed bruger ordet “bæredygtig” i sin markedsføring, opfattes det som et meget stærkt løfte – ikke bare et løfte om, at noget er “lidt grønnere”, men om at det samlet set er foreneligt med hensyn til miljø, klima og ressourcer på lang sigt.
Derfor er kravene til dokumentationen skærpede. Brugen af bæredygtighedsudsagn forudsætter, at virksomheden kan vise, hvordan produktet klarer sig gennem hele livscyklussen – fra råvarer og produktion til brug, bortskaffelse og eventuel genanvendelse. Og det er ikke nok kun at kigge på CO₂, også sociale og økonomiske forhold skal indgå.
I praksis betyder det, at det for de fleste virksomheder vil være meget vanskeligt at dokumentere, at noget reelt kan kaldes “bæredygtigt”, uden at udsagnet bliver vildledende.
“Vi tilstræber bæredygtighed” – er det mere sikkert?
Flere forsøger at bløde det op ved i stedet at skrive, at de “arbejder hen imod bæredygtighed” eller “tilstræber at være bæredygtige”. Men også sådan et udsagn kræver substans: en konkret plan, målbare tiltag og reel igangsat handling – vurderet af en uafhængig part.
Hvad gør man så i stedet?
Konklusionen er ikke, at I skal lade være med at kommunikere om grønne tiltag. Men ordet “bæredygtig” er sjældent det rette sted at starte. For de fleste vil det være langt mere sikkert, og mere troværdigt, at gå et skridt ned i ordvalg og et skridt op i præcision, og i stedet fortælle konkret om reduktioner, forbedringer og valg, som kan forklares og dokumenteres.
Det lyder måske mindre imponerende end store bæredygtighedserklæringer. Til gengæld er det budskaber, der kan holde til spørgsmål – både fra kunder, samarbejdspartnere og Forbrugerombudsmanden.
