Kursus
Kemi Fokus 2025
Vi vil gerne invitere dig, der har interesse i området for kemikalier og kemikaliedokumentation, til Kemi Fokus 2025 den 9. december kl. 8.30-12.00 i Fredericia. Dagen indeholder forskellige relevante emner, og spænder fra det mere overordnede i forhold til markedsføring til det helt specifikke inden for klassificering – se mere i programmet nedenfor.
Vi ser frem til at give dig en inspirerende dag med ligesindede virksomheder, hvor du vil blive klogere på, hvilke udfordringer, der er på kemikalieområdet lige nu, og hvad du kan gøre for ikke at blive fanget i lovgivningens udfordringer.
Målgruppe
Kemi Fokus 2025 er tiltænkt virksomheder, som ønsker at udvide deres viden og blive opdateret inden for kemiområdet. Er du endnu ikke kunde hos Bureau Veritas, men har en interesse i at høre om krav og lovgivning inden for kemikalieområdet, er du også meget velkommen.
Indhold
På dagen vil vi kigge på nye regler, men også sætte fokus på områder, hvor vi ved, at der er udfordringer både fra myndigheder og virksomheder.
09.00-09.10 - Velkomst
09.10-09.25: Mikroplastik i kemiske produkter
Hvordan afdækker man, om der er mikroplast i de kemiske produkter, man forhandler?
09.25-09.45: CLP klassificeringsregler
Nyeste ændringer, Omnibus og stop-the-clock.
09.45-10.00: Harmoniserede klassificeringer af stoffer
Hvordan er processerne for at få nye stoffer ind på listen – eller ud? Hvor hurtigt går det? Med aktuelle eksempler på Titandioxid og Ethanol.
10.00-10.20: EUDR (Afskovningsforordningen)
Due Dilligence kortlægning af træ, naturgummi og andre materialer. Præsentation af værktøj, erfaringer og udfordringer.
10.20-10.40: Pause
10.40-11.00: Sikkerhedsdatablade - Fokuspunkter
Fokus på de områder af sikkerhedsdatabladet, hvor leverandører/kunder/slutbrugere møder udfordringer og stiller ekstra spørgsmål.
11.00-11.15: Ecodesign og digitalt produktpas
Batterier, byggevarer og textiler. Status på reglerne. Hvilke produkter er allerede omfattet, og hvordan griber man det an?
11.15-11.30: Kemikaliestyring
Et elektronisk kemikaliestyringssystem giver fordele i mange afdelinger i virksomheden – med eksempler fra Chess.
11.30-11.50: Myndighedernes fokuspunkter (Arbejdstilsynet, Kemikalieinspektionen, Sikkerhedsstyrelsen)
Flere myndigheder udfører kontroller med salg og markedsføring af kemiske produkter. Hvilke punkter oplever vi, at Arbejdstilsynet, Kemikalieinspektionen og Sikkerhedsstyrelsen har fokus på i øjeblikket, og hvordan kan virksomheder foregribe at få påbud?
11.50-12.00: Opsamling og tak for i dag
Vi slutter dagen af med en sandwich, og vi håber, du vil blive og nyde den sammen med os, men ellers er du også velkommen til at tage den med videre. Vi vil være til rådighed indtil kl. 13:00.
