Storkøkken satser på ESG – fordi det giver forretningsfordele

Selvom Hotri Storkøkken ikke er omfattet af EU’s ESG-krav, har virksomheden valgt at udarbejde sin første ESG-rapport. Målet er at styrke egen dokumentation. At kunne rådgive kunderne bedre om mere energieffektive og bæredygtige storkøkkenløsninger i et marked, hvor kravene vokser. Og styrke egen konkurrenceposition.

”Der er flere ESG-krav på vej ind i udbuddene. Det handler ikke længere kun om indkøbspris, men om dokumentation og samlede omkostninger. Derfor er det vigtigt at have styr på sine data”, nævner Søren Nordby Riishøj. Foto: Hotri Storkøkkener

09.09.2026

Poul Breil-Hansen, CSR.dk

Ved årsskiftet offentliggjorde Skovlunde-virksomheden Hotri Storkøkken A/S deres første ESG-rapport, og de tager dermed et aktivt skridt ind i arbejdet med bæredygtighed og dokumentation i storkøkkenbranchen. ”Det er resultatet af et aktivt valg fra vores side om at sætte fokus på bæredygtighed, fordi vi tror på, at fremtiden i vores branche i stigende grad vil være præget af ESG-tænkning. Vi ønsker simpelthen at være på forkant, påvirke branchen og selvfølgelig udvikle vores grønne profil”, fortæller Søren Nordby Riishøj. 

Den satsning flugter godt med en generel tendens om, at bæredygtighedsarbejdet i forsyningskæden trodser politisk modvind. Trump-administrationens lavere fokus på bæredygtighed ser ikke ud til at have stoppet investeringerne i supply chain sustainability. 46 procent af virksomhederne fortsætter ifølge global undersøgelse med at øge både budgetter og personale til bæredygtighedsinitiativer, mens kun 25 procent har skåret ned. De leverer mere bæredygtighed. Men de råber mindre højt op om det.

De store holder fast i ESG

Det viser, at de fleste store virksomheder holder fast i deres klimaforpligtelser, selv om den politiske vind har skiftet retning. Det afslører rapporten ’State of the Sustainability Profession 2026’ udført af analysehuset Trellis. Rapporten viser også, at supply chain ledere spiller en hovedrolle i klima- og miljøarbejdet, men at det er noget, der generelt flyver under radaren i den offentlige bevidsthed.

Søren Nordby Riishøj har været administrerende direktør for Hotri Storkøkkener i fire år, og har mærket en tydelig udvikling i den tid: ”For fire år siden var kundernes ESG-engagement drevet af regulering og lovkrav. I dag er der flere og flere, der aktivt vil bæredygtighed. Den udvikling gælder først og fremmest de store aktører som pensionskasser, entreprenører og nogle kommuner, der driver storbyggerier. Men vi kan se, at udviklingen også spreder sig til de mellemstore og mindre aktører. Så vi er ikke i tvivl om, at vores branche i fremtiden vil blive drevet mere og mere af bæredygtighedsagendaen”.

Overblik gør arbejdet konkret

Hotris ESG-rapport er udarbejdet efter den frivillige VSME-standard for små og mellemstore virksomheder og markerer starten på et mere struktureret arbejde med klima, data og prioriteringer.

”Vi er ikke underlagt kravene, men vi kan se, hvor markedet bevæger sig hen. ESG er allerede blevet en konkurrenceparameter – også i vores branche. Derfor giver det mening at komme i gang nu”, fortæller han.

Arbejdet med ESG-rapporten har først og fremmest givet Hotri Storkøkken et klarere billede af virksomhedens egen påvirkning og rolle i værdikæden.

”Det har været værdifuldt at få et tydeligt overblik over, hvor vi står – og hvor vi faktisk kan gøre en forskel. ESG kan hurtigt blive abstrakt, men her har vi fået et konkret arbejdsredskab”, fortæller Søren Nordby Riishøj.

Som led i arbejdet har de blandt andet gennemført en væsentlighedsanalyse for at prioritere indsatsen dér, hvor den har størst effekt. I første omgang har virksomheden valgt at fokusere på scope 1 og 2, hvor datagrundlaget er tilgængeligt og påvirkningen direkte.

Hotri Storkøkkens samlede udledning er opgjort til 1.946,67 ton CO2e. En mindre del stammer fra scope 1 og 2, mens størstedelen ligger i værdikæden under scope 3.

De arbejder allerede i dag med scope 3 og er i dialog med udvalgte leverandører af virksomheden cirka 200 leverandører for at styrke datagrundlaget og skabe et bedre overblik over udledningerne i værdikæden.

”Scope 3 er komplekst, fordi vi er afhængige af data fra leverandører, som mange steder stadig er under opbygning. Men det er vigtigt for os at komme i gang nu og arbejde videre med datakvaliteten i takt med, at branchen udvikler sig”, fremhæver Søren Nordby Riishøj.

Hotri Storkøkken har samtidig sat et konkret mål om at reducere scope 1 og 2 med minimum 60 procent frem mod 2029.

Tæt kobling til kerneforretningen

For Hotri Storkøkken handler ESG-arbejdet ikke kun om egne tal og rapportering. Det handler i lige så høj grad om at kunne rådgive kunderne bedre og skabe et mere kvalificeret beslutningsgrundlag, når der vælges løsninger til professionelle køkkener.

De hjælper allerede i dag med rådgivning om energieffektive maskiner, vandbesparende løsninger, levetid og drift samt Total Cost of Ownership (TCO), så kunderne får større indsigt i de samlede omkostninger over et produkts levetid – og ikke kun indkøbsprisen.

”Vi oplever, at flere kunder efterspørger dokumentation og rådgivning om energi, vandforbrug og levetid. Det er ikke længere nok kun at kigge på pris. Derfor er det vigtigt for os, at vi kan hjælpe kunderne med at træffe mere oplyste valg. Der er for eksempel rigtig meget både bæredygtighed og økonomi i lang levetid for en opvaskemaskine eller en ovn”, peger han på.

Hotri Storkøkken rådgiver blandt andet kunder om valg af energi- og vandbesparende løsninger og tilbyder samtidig digitale løsninger, der kan overvåge forbrug og bidrage til længere levetid på udstyr.

”Bæredygtighed handler ikke kun om klima, det handler også om bedre økonomi over tid. Når vi taler energiforbrug, levetid og drift, er det i virkeligheden den samme samtale”, siger Søren Nordby Riishøj.

En større del af udbud og indkøb

Ifølge Søren Nordby Riishøj er udviklingen allerede tydelig i markedet. ESG og dokumentation begynder at spille en større rolle, særligt i udbud og hos større kunder.

”Der er flere ESG-krav på vej ind i udbuddene. Det handler ikke længere kun om indkøbspris, men om dokumentation og samlede omkostninger. Derfor er det vigtigt at have styr på sine data”, nævner Søren Nordby Riishøj.

Hotri Storkøkken udvikler, som led i næste skridt af ESG-arbejdet, en indkøbspolitik med krav til energi, materialer og leverandører.

Søren Nordby Riishøj understreger desuden, at ESG-rapporten ikke er et mål i sig selv, men et fundament for det videre arbejde.

”Det her er ikke en færdig løsning. Det er et stort arbejde, vi har taget hul på. Det vigtigste er, at vi er kommet i gang, og vi nu har et bedre grundlag at træffe beslutninger på”, fortæller Søren Nordby Riishøj.

Bureau Veritas

Sponseret

EcoVadis hjælper virksomheder med at dokumentere deres ESG-indsats

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

02.10.2026CSR.dk

Alle er med: National handlingsplan for tekstiler bygger på samarbejde

02.10.2026Klimaskovfonden

Sponseret

Compass Group Danmark bidrager til ny skov som en del af deres transportpolitik

CSR.dk

EU vil ændre reglerne for offentlige indkøb for bl.a. at skubbe den grønne omstilling

CSR.dk

Tæppevirksomhed køber ind i lokalt vindmølleprojekt

CSR.dk

Bæredygtighedschefer tror på fortsat omstilling drevet af forretningen

Dansk Standard

Sponseret

Ny global standard gør madspild til en forretningsmulighed

CSR.dk

Virksomheder øger investeringer i klimatilpasning - sakker bagud på net-zero mål

Dansk Industri

Sponseret

Får I nok ud af de materialer, I allerede køber?

CSR.dk

Globalt er forbrugere mere bekymrede for klimaforandringer

CSR.dk

Virksomhedsledere vil fastholde EU’s grønne omstilling

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
UN Global Compact Network Denmark
Webinar
Non- discrimination & Equality programme

Ready to turn equality from a value into a daily business practice? Our Non-Discrimination & Equality Programme (NDE) is an international online programme that helps your organization actively strengthen equality and inclusion across all operations.

Dato

03.09.2026

Tid

09:15

Sted

Online via Teams

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
CQI and IRCA QMS Lead Auditorkursus baseret på ISO 9001:2015 (English)

5 dages intensivt kursus der giver dig den fornødne viden og færdigheder, så du efter endt træning kan organisere og lede audits af kvalitetsledelsessystemer baseret på ISO 9001:2015. CQI and IRCA Nr.: 17898

Dato

19.10.2026

Sted

Odense

DTU
Efteruddannelse
Projektledelse – metoder og værktøjer

Vil du være projektleder – eller ønsker du at opkvalificere dine projektlederkompetencer? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og styrk dine evner til at planlægge, styre og følge op på projekter.

Dato

19.10.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

UN Global Compact Network Denmark
Workshop
AI og bæredygtig transformation

Et Co- Lab for tilsluttede virksomheder i UN Global Compact Network Denmark

Dato

20.10.2026

Tid

09:00

Sted

Fysisk og online

Dansk Industri
Webinar
Sådan skaber SMV'er værdi med grøn omstilling

Invitation til nordjyske virksomheder. Hvordan kommer man i gang med klimaregnskab og grøn omstilling, når hverdagen er travl?

Dato

20.10.2026

Tid

10:00

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Risikobaseret intern audit af ledelsessystemer

ISO ledelsessystemstandarderne stiller krav om, at virksomhedens ledelsessystem tager udgangspunkt i risici og muligheder.

Dato

21.10.2026

Sted

Odense