Klimarådet: Implementering af klimapolitikken er en hasteopgave

Regeringen fremlagde i slutningen af september sit første årlige klimaprogram, der gør status på arbejdet mod klimamålene. Ifølge Klimarådet viser programmet med al tydelighed, at det bliver en stor opgave for regeringen at sikre implementeringen af klimapolitikken, så Danmarks 70-procentsmål i 2030 nås. Det fremgår af et nyt notat, som Klimarådet har udgivet som en del af det politisk fastlagte årshjul for klimalov og klimaråd..

Meget politik er vedtaget, men mangler fortsat at blive omsat til CO2-reduktioner. Fremskrivningen forventer en samlet reduktion på 13,5 mio. ton CO2e fra 2024 til 2030. Det svarer til reduktioner fra 53 pct. i 2024 til 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Det er en betydelig reduktion på relativt få år. Hvis det skal lykkes, skal implementeringen gå efter planen.

”Det er positivt, at der er vedtaget meget politik. Men på flere områder mangler vi stadig at se de potentielle klimagevinster blive til virkelighed, og 2030 nærmer sig. Implementering af klimapolitikken bør være en hasteopgave,” siger forperson for Klimarådet, Peter Møllgaard.

Direktør i Danmarks Naturfredningsforening Lars Midtiby opfordrer mere direkte regeringen til at gribe ind og komme i gang med det, man allerede ved har effekt: 

“Skiftende regeringers lidt for optimistiske tiltro til uprøvede teknologier rammer os nu. Det handler om at få nedbragt udledningerne ude i virkeligheden og bremse klimaforandringerne. Klimarådet peger i dag på store udfordringer med at omsætte regeringens skrivebordsøvelser til konkrete reduktioner. Det går ikke. Regeringen er simpelthen nødt til at satse på de tiltag, som vi ved virker nu og her,” siger Lars Midtiby. 

Det værd at minde om, at selv hvis de nuværende politikker fra alle verdens lande gennemføres og opnås, så lander verden med 66 procents sandsynlighed på en opvarmning på 2,8 grader i 2100. 

Treparten er afgørende og halter allerede

Trepartsaftalen er et af de områder, hvor der er særligt behov for at styrke implementeringen. Regeringen nedjusterede i slutningen af sidste uge sine egne forventninger til udtagningen af kulstofrige lavbundsjorder.

Klimarådet har flere gange tidligere peget på, at målene om udtagning af lavbundsjorder næppe nås til 2030, og at der er brug for både en højere afgift på kulstofrig lavbundsjord og tilstrækkelige ressourcer til sagsbehandling og fremdrift. Klimarådet kommer senere på året med en ny analyse, der ser videre på mulighederne for at nå trepartsaftalens klimamål. Til februar udkommer Klimarådets samlede vurdering af, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at 2030-målet nås.

Også her udtaler Danmarks Naturfredningsforening sig uden mange omsvøb og peger i en pressemeddelelse på en række udfordringer: At der er usikkerhed om, hvorvidt fodertilsætningsstoffet Bovaer kan skade køerne, at udbuddet af biokul er udskudt, og at regeringen sidste uge meldte ud, at man kun forventer at nå en fjerdedel af målet om at udtage klimaskadelige lavbundsjorde inden 2030. 

“Der er godt tre år til at finde enorme reduktioner i landbruget, så vi må tage de værktøjer i brug, som vi ved virker. Det handler både om at få flere ressourcer til embedsværket og få sat turbo på omlægningen af landbrugsjord til skov, natur og vådområder. Men vi er også nødt til at genbesøge afgiften på lavbundsjord, så der er et tydeligt incitament til at stoppe driften af de klimaskadelige jorde. Hvis landbruget ikke leverer sin del af reduktionerne, bliver regningen sendt videre til resten af samfundet,” siger Lars Midtiby. 

Usikkerhed om flere af reduktionerne

Klimarådet kalder det i notatet for positivt, at regeringen har lavet en systematisk vurdering af usikkerhederne i klimapolitikken, fordi der ikke er plads til, at store forventede reduktioner slår fejl.

Regeringen lægger i klimaprogrammet stor vægt på genbesøg af de klimapolitiske aftaler som en måde at håndtere risikoen og usikkerhederne på. Et succesfuldt og effektivt genbesøg kræver dog, at det hurtigt nok til at kunne nå at gennemføre nødvendige ændringer, og at konkrete og tilstrækkelige virkemidler er klar til at blive taget i brug, hvis det viser sig nødvendigt. Klimarådet har derfor tidligere anbefalet, at regeringen konkretiserer mulige tiltag forud for genbesøgene.  

”Det er godt med genbesøg, men en proces er jo ikke i sig selv tilstrækkelig. Regeringen skal være klar til at gribe ind med konkrete tiltag. Og genbesøgene skal finde sted i så god tid, at man kan nå at gennemføre nye tiltag med virkning senest i 2030,” siger næstforperson Bo Jellesmark Thorsen.

Behov for klarhed om klimamål og den mere langsigtede klimaindsats

Klimarådet pointerer også, at der er behov for at skabe klarhed om den langsigtede klimaindsats ved at få skrevet regeringens klimaambitioner fra regeringsgrundlaget ind i klimaloven. Regeringen har ambitioner om at sætte et mål på mindst 85 pct. reduktion i 2035, 100 pct. reduktion i 2045 og 110 pct. reduktion i 2050.

”Det er vigtigt, at regeringen snart får skrevet særligt 2035-målet ind i klimaloven. Så kan samfundet nemmere begynde at indrette sig efter det. Omstillingen vil kunne klares mere løbende, hvis samfundet kender retningen i god tid,” siger næstforperson Bente Halkier.

Klimarådet savner i den forbindelse også, at regeringen skitserer, hvordan den har tænkt sig at opfylde det kommende klimamål for 2035, og at regeringen udarbejder en langsigtet klimastrategi frem mod 2050.

Find hele Klimarådets kommentering her, der også omhandler EU’s klimapolitik og Danmarks påvirkning af drivhusgasudledninger uden for Danmarks grænser.