EU vil forberede Europa på en 3 grader varmere verden.

EU’s forslag til en europæisk klimaresilienslov vurderer medlemslandenes klimarisikovurderinger – men efterlader stridspunkter om alt fra penge, landbruget og naturens rolle i klimatilpasningen. Nu skal der forhandles.

Foto: 123rf.com

28.10.2026

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

Efter en sommer med rekordvarme, voldsomme skovbrande og anslået omkring 50.000 varmerelaterede dødsfald i europæiske byer skifter Europakommissionen tilgang. Hidtil har EU mest beskrevet og analyseret klimarisici i rapporter og strategier; nu foreslår Kommissionen at gøre det til en pligt: Medlemslandene skal vurdere deres risici og udarbejde planer for at beskytte sig – med krav, der skal skrives ind i loven.

Det sker i form af et lovforslag til en europæisk klimaresilienslov samt en række praktiske værktøjer og tiltag, som blev præsenteret 27. oktober 2026. Formålet er ifølge Kommissionen et paradigmeskifte: fra at reagere på katastrofer, når de er sket, til at forebygge skader og mindske sårbarheden, før klimapåvirkningerne rammer.

Hovedelementerne i lovforslaget

  • Fælles analysegrundlag 
    Kernen i forslaget er en fælles antagelse om, hvor varmt det bliver: 1,5 °C over niveauet før industrialiseringen i 2030, 2 °C i 2050 og 3 °C i 2100. Alle medlemslande skal bruge de samme tal, når de vurderer deres klimarisici og planlægger, hvordan de beskytter sig. Antagelsen gælder den globale gennemsnitstemperatur – hvor hårdt varmen rammer det enkelte land og den enkelte region, skal landene selv vurdere lokalt, ved at udarbejde nationale klimarisikovurderinger.
     
  • Tydeligt myndighedsansvar
    Lovforslaget pålægger EU og medlemslandene at udpege en klar "risikoansvarlig" for hver større klimarisiko i nøglesektorer som folkesundhed, energi, transport og forsvar. Baggrunden er et velkendt problem med uklart myndighedsansvar: Når oversvømmelser eller skovbrande rammer, kan det være svært at afgøre, hvem der burde have handlet.

    Planen i udkastet opfordrer medlemslandene til at foretage nationale klimarisikovurderinger med fem års mellemrum med den første senest i juni 2029 og vedtage klimatilpasningsplaner senest i december 2030. Planerne skal angive, om det er nationale, regionale eller lokale myndigheder, der har ansvaret. 
     
  • Én national plan for klima
    For at reducere de administrative byrder samler forslaget klimaresiliensloven og den europæiske klimalov i én samlet national strategisk plan. Det skal gøre det lettere at sammenligne medlemslandenes planer indbyrdes. 

    Indsatsen på klimatilpasning skal måles løbende på fire indikatorer: klimarelaterede dødsfald, økonomiske tab, andelen af ikke-forsikrede tab og konsekvenserne for de offentlige finanser.
     
  • Digitale værktøjer skal hjælpe
    Pakken indeholder tre nye digitale platforme: European Climate Viewer, et interaktivt kort over fremtidige klimafarer udviklet med hjælp fra det europæiske vejrcenter ECMWF; Navigator of Climate Resilience Tools fra Det Europæiske Miljøagentur; og Mission Solutions Explorer med allerede afprøvede tilpasningsløsninger fra europæiske byer og regioner. 
     
  • Finansiering – ikke nye penge
    Kommissionen anslår, at tilpasning af Europas infrastruktur og økonomi kræver omkring 70 milliarder euro om året. Til sammenligning løb klimaskaderne i Europa i perioden 2022–2025 op i cirka 200 milliarder euro, mens alene sommerens varmebølger i 2026 kostede omkring 113 milliarder euro i tabt produktion ifølge Kommissionens klimadirektorat. 

    Den nye lovgivning opretter imidlertid ingen ny, dedikeret tilpasningsfond, den peger i stedet på eksisterende EU-programmer, national støtte og privat kapital som finansieringskilder. Hvordan investeringsbehovet skal fordeles mellem offentlige og private aktører, står fortsat åbent. 
     
  • Kommende tiltag
    En række initiativer følger separat: en europæisk hedebølgeplan, en klimaforsikringsalliance, der skal udvikle tiltag til at udvide katastrofedækningen inden udgangen af 2027, et europæisk vandinitiativ, identificering af 100 særligt klimasårbare områder i Europa og et rådgivningsorgan om katastrofeberedskab. 

For lidt forpligtende i "afreguleringens tidsalder"

Lovforslaget er født af en Kommission, der har lovet at reducere byrder for virksomheder og medlemslande, og med et Europa-Parlament, som holder igen på alle klimatiltag. Det ses i lovens sprog – scenariet skal kun "tages i betragtning" i risikovurderinger, mens bredere brug blot "opfordres". Ifølge et notat fra Parlamentets forskningstjeneste vil lovforslaget heller ikke indeholde juridisk bindende mål, men blot almindelige indikatorer for at følge resultaterne. 

Det har udløst reaktioner fra begge fløje i Europa-Parlamentet. Den konservative EPP's klimaordfører Peter Liese støtter klarere ansvarsfordeling, men vil undersøge, "om planerne i den form, Kommissionen foreslår, er nødvendige – planer alene beskytter ikke mennesker". De Grønnes Kai Tegethoff mener omvendt, at faren er "en ramme, der fortæller os, hvor udsatte vi er, og derefter forpligter os til ingenting" – han kræver bindende resiliensmål. 

De potentielle kontroverser

Der er en række emner, som forventes at føre til diskussion og uenighed: 

  • Er 3 °C-scenariet foreneligt med Parismålet?
    Paris-aftalen sigter mod at holde opvarmningen "vel under" 2 °C og helst 1,5 °C. Forslaget lægger et 3 °C-scenarie til grund, hvilket fører til spørgsmålet om planlægning efter 3 °C svækker signalet om at begrænse opvarmningen? Kommissionens svar er, at beredskab over for et alvorligt scenarie ikke erstatter udledningsreduktioner og klimakommissær Wopke Hoekstra har forsvaret scenariet med, at "det ville være uklogt ikke at forberede sig på scenarier, som forskerne allerede forestiller sig".
     
  • Hvem betaler de 70 milliarder euro om året?
    Hvordan regningen på omkring 70 milliarder euro om året fordeles mellem EU-programmer, nationale budgetter, virksomheder og borgere, er et åbent spørgsmål, som forhandlingerne i Parlamentet og Rådet, der nu følger, kunne gøre klogt i at besvare.  
     
  • Natur uden bindende prioritering
    Europæiske miljøorganisationer er skarpe kritikere af, at naturbaserede løsninger – vådområder, skove, gendannede flodsletter, der kan afbøde både oversvømmelser og tørke – kun nævnes som noget, medlemslandene skal "fremme", uden bindende sprog, mål, monitorering eller dedikeret finansiering. Ifølge NGO’erne gør det, at det nye forslag ikke løfter sig meget ift. EU's tilpasningsstrategi fra 2013, og de opfordrer Parlamentet og medlemslandene til at styrke forslaget i de kommende forhandlinger.
     
  • Landbruget sættes ikke i spil
    Landbruget trækker også på kritik. Tørken har kostet landmændene dyrt, og forslaget nævner da også fødevaresikkerhed som noget, EU skal beskytte. Men ifølge kritikerne følger der ingen konkrete ændringer med: Forslaget rører ikke ved den fælles landbrugspolitik – EU's store system for landbrugsstøtte – selvom netop de penge og regler kunne bruges til at gøre landbruget og Europas vandforsyning bedre til at stå imod tørke. Kritikken går med andre ord på, at forslaget peger på et problem, men lader de penge og regler, der styrer landbruget, være urørt. 
     
  • Ingen løsning på forsikringshullet
    Det sidste stridspunkt handler om forsikringer. En stor del af klimaskaderne aldrig bliver dækket, så når oversvømmelser og hedebølger rammer, står mange husstande selv med regningen. Det sker enten fordi de ikke har en forsikring, eller fordi forsikringsselskaberne er holdt op med at tilbyde dækning i de mest udsatte områder. Problemet vokser i takt med skaderne. 

    EU's svar er en kommende klimaforsikringsalliance, hvor forsikringsbranchen, investorer, eksperter og myndigheder skal finde på offentlig-private løsninger, der kan få flere dækket ind. Men foreløbig er det kun en aftale om at undersøge mulighederne – der er endnu ikke fremsat konkrete ordninger, der kompenserer dem, der rammes.

Hvad sker der nu?

Lovforslaget skal nu forhandles mellem Europa-Parlamentet og Rådet, denne gang miljøministrene, som drøfter forslaget på et foreløbigt planlagt Rådsmøde 11. december 2026. Bliver loven vedtaget, præsenterer Kommissionen en gennemførelsesplan inden for seks måneder efter vedtagelsen. 

Uafhængigt heraf annoncerede Kommissionen allerede ved fremlæggelsen en europæisk strategisk plan for klimaresiliens i 2028, som skal opdateres hvert femte år – samme år som Det Europæiske Miljøagentur offentliggør den næste EU-omfattende risikovurdering.

Striden om planens indhold – bindende mål eller ej, naturens rolle, hvem der betaler – er således ikke afgjort med fremlæggelsen. Diskussionen flytter bare fra Kommissionen til Parlamentet og Rådet.

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

28.10.2026CSR.dk

EU vil forberede Europa på en 3 grader varmere verden.

22.10.2026Vugge til Vugge ApS

Sponseret

Cars from Cars, Buildings from Buildings, Shoes from Shoes

CSR.dk

Overshoot bør være et vendepunkt for alles klimaindsats

CSR.dk

Danske virksomheder tager løsninger med til globalt biodiversitetstopmøde

CSR.dk

Fra holdning til handling: Ny metode kan hjælpe med at mobilisere kunder og medlemmer

CSR.dk

Ny international standard for verdensmålene med Danmark i front

CSR.dk

EU vil ændre reglerne for offentlige indkøb for bl.a. at skubbe den grønne omstilling

CSR.dk

Alle er med: National handlingsplan for tekstiler bygger på samarbejde

Klimaskovfonden

Sponseret

Compass Group Danmark bidrager til ny skov som en del af deres transportpolitik

Schneider Electric

Sponseret

Der er brug for ny dynamik og mere effektivitet i samarbejdet om de store byggeprojekter

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Folkekirkens Nødhjælp
Event
Foredrag i Esjberg: Nødhjælp i en verden i forandring

Med udgangspunkt i sin nye bog 'Idealer i en kynisk' tid inviterer generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær til et foredrag om en verden i opbrud.

Dato

27.10.2026

Tid

19:00

Sted

Treenighedskirken, Grådybet 23 6700, Esbjerg

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Grundlæggende arbejdsmiljøledelse efter ISO 45001 standarden

Kurset Grundlæggende arbejdsmiljøledelse er det rigtige sted at starte din kompetenceudvikling, hvis du er ny på arbejdsmiljøområdet eller har brug for at få opdateret din grundlæggende viden om arbejdsmiljøledelse efter ISO 45001 standarden.

Dato

29.10.2026

Sted

Odense

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Grundlæggende arbejdsmiljøledelse efter ISO 45001 standarden

Kurset Grundlæggende arbejdsmiljøledelse er det rigtige sted at starte din kompetenceudvikling, hvis du er ny på arbejdsmiljøområdet eller har brug for at få opdateret din grundlæggende viden om arbejdsmiljøledelse efter ISO 45001 standarden.

Dato

29.10.2026

Sted

Odense

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Modul 2: CSRD og ledelsessystemet

Hvordan du bruger dit ledelsessystem til at overholde CSRD.

Dato

29.10.2026

Sted

Odense

Bureau Veritas
Kursus
Interessentanalyse med fokus på certificering

Dette halvdagskursus er designet til dig, der arbejder med certificering og ønsker at styrke dine analyser, så de ikke blot er korrekte, men også engagerende og handlingsorienterede. Med afsæt i krav fra bl.a. ISO 9001:2015 (pkt. 4.2) lærer du at identificere og analysere interessenter, præsentere resultater effektivt og understøtte ledelsens beslutninger.

Dato

29.10.2026

Sted

Online

Bureau Veritas
Kursus
Grundlæggende miljølovgivning

Dette kursus om grundlæggende miljølovgivning giver dig, der arbejder med ledelsessystemer en indføring i lovgivning angående miljøbeskyttelse, som er relevant, når du for eksempel udfører audits i henhold til ISO 14001. Du får en indføring i centrale love, bekendtgørelser og vejledninger samt disses indbyrdes samspil – det hele tilsat praktiske eksempler.

Dato

29.10.2026

Sted

Fredericia