Alle er med: National handlingsplan for tekstiler bygger på samarbejde

Den positive udgave af historien er, at tekstilsektoren sidder på et enormt potentiale. Den negative at branchen klima- og biodiversitetsaftryk er kollosalt. 

Potentialet ligger ifølge branchen selv i genbrug og genanvendelse. I dag stammer 99 procent af materialerne i den globale tekstilindustri nemlig fra nye ressourcer.

For at gøre op med det og arbejde for en mere bæredygtig sektor blev et konsortium bestående af centrale aktører i tekstilbranchen nedsat i forbindelse med finansloven for 2025. Resultatet er en national handlingsplan for tekstiler, som er blevet lanceret i dag. Handlingsplanens overordnede mål er at bidrage til reduktion af tekstilproduktion og tekstilforbrug og dermed den samlede klima- og miljøbelastning fra tekstiler. 

Brancheorganisationen Dansk Mode & Textil, forskningssamarbejdet TRACE og Lifestyle and Design Cluster, som har drevet arbejdet med handlingsplanen.

”Tekstilerne spiller en nøglerolle i danskernes hverdag, og den nationale handlingsplan skal sikre, at vi får mere ud af færre tekstiler. Det kræver mindre forbrug og produktion, længere levetid, mere reparation og genbrug og bedre genanvendelse. Handlingsplanen skaber den nødvendige ramme og samler indsatserne, hvilket er afgørende for at nedbringe klima- og miljøaftrykket fra tekstiler,” siger forperson for sektorsamarbejdet Marie Busck, Chief Sustainability Officer i Dansk Mode & Textil.

Planen har også fokus på den rolle, som det offentlige kan spille i omstillingen ved at efterspørge tekstiler af høj kvalitet og med lang levetid.

Alene i Københavns Kommune og Region Hovedstaden kasseres der i dag, hvad der svarer til en t-shirt hvert eneste minut. Derfor indeholder handlingsplanen også et initiativ, som skal udvikle fælles standarder for offentlige tekstilindkøb, der understøtter længere levetid for tekstilerne og reducerer behovet for indkøb af nye tekstiler i den offentlige sektor.

Kritik: Denne plan kan ikke levere

Brancheforeningen Cirkulær, som er interesseorganisation for kommuner og kommunale affaldsselskaber, har siddet i projektets styregruppe, og de er ikke imponerede af resultatet. 

”Handlingsplanen får efter vores opfattelse svært ved at levere det, vi har mest brug for, og som planen selv italesætter som visionen, nemlig en reduktion i mængderne af tekstilaffald og -forbrug. Der er nemlig intet konkret mål for dette, og det er ærgerligt, at muligheden bliver forpasset”, mener Jens Bomann Christensen, direktør i Brancheforeningen Cirkulær, interesseorganisation for kommuner og kommunale affaldsselskaber.

I stedet for konkrete mål er initiativerne i planen af mere blød karakter. Desuden giver det ikke industrien en stor nok del af ansvaret. Begge dele mener Cirkulær grundlæggende ikke er tilstrækkeligt.

”Handlingsplanen efterlader ansvaret på alle andres skuldre end industriens. Borgerne skal ændre adfærd, uddannelsessystemet skal undervise på en anden måde, civilsamfundet skal gøre noget andet og de offentlige indkøbere skal indkøbe mere ’grønt’. Branchens eget bidrag bliver reduceret til, at den skal gøre sig ’parat’ og opbygge ny viden. Det er ganske enkelt utilstrækkeligt al den stund, at vi har diskuteret problemerne med klima- og miljøbelastningen fra tøj og tekstiler i 10-15 år”, siger Jens Bomann Christensen.

Mangler politisk regulering

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening, der også sidder med i planens styregruppe, er fokus på reduktion helt afgørende, hvis sektorens samlede aftryk skal nedbringes.

“Vi har at gøre med en sektor, hvor forbrug og produktion er steget massivt de seneste årtier. Der produceres flere og flere billige, syntetiske tekstiler i dårlig kvalitet, som alt for hurtigt havner som affald. De tendenser skal vi gøre op med, og her er planen et godt første skridt på vejen,” siger Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening.

Trods de mange gode initiativer understreger Lars Midtiby, at den nye tekstilhandlingsplan kun er et første skridt. Planen skal være med til at drive omstillingen af tekstilsektoren gennem samarbejde, nye løsninger og konkrete indsatser, men der er brug for politisk opfølgning.

“Vi har at gøre med en sektor, som alt for længe er gået under radaren reguleringsmæssigt. Heldigvis er der lovgivning på vej fra EU, men der er nogle helt grundlæggende dynamikker i sektoren, som den lovgivning ikke adresserer. Det handler blandt andet om, at overforbrug og overproduktion i høj grad drives af reklamer – ikke mindst når det kommer til fast fashion. Det er blot ét eksempel på et område, hvor der fortsat mangler politisk regulering,” siger Lars Midtiby.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er det derfor positivt, at klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa har tilkendegivet, at hun ønsker at se på, hvordan der kan gøres endnu mere for at understøtte omstillingen af tekstilsektoren.