Konference
SMV'ernes ESG-arbejde - aktiv værdiskabelse i forretning og værdikæde - Aarhus
Sådan kan små- og mellemstore virksomheder bruge sin ESG-data aktivt i virksomheden og værdikæden
Foto: UN Global Compact Denmark
Om arrangementet
ESG-rapportering fylder stadig mere i virksomhedernes hverdag. Men hvordan sikrer man, at arbejdet ikke stopper ved rapporteringen – og i stedet bliver et redskab til at styrke forretningen?
UN Global Compact Network Denmark og FSR – danske revisorer inviterer til en praksisnær formiddag, hvor vi sætter fokus på, hvordan særligt SMV’er kan bruge ESG-data aktivt: til at prioritere indsatser, understøtte beslutninger og skabe en bedre dialog med kunder og leverandører.
Gennem konkrete virksomhedscases, faglige perspektiver og dialog arbejder vi med ESG fra to vinkler. I “Når værdikæden banker på” ser vi på de krav og forventninger, der bevæger sig gennem værdikæden: Hvad gør man, når kunder efterspørger ESG-data, og hvordan stiller man selv relevante og proportionale krav til sine leverandører?
I “Styring indefra” vender vi blikket mod virksomheden selv og undersøger, hvordan ESG-data kan gå fra dokumentation til et aktivt ledelses- og styringsredskab.
Du får inspiration fra virksomheder, der allerede arbejder med udfordringerne i praksis, og konkrete værktøjer, som du kan tage med hjem og bruge i din egen organisation.
Target group
Arrangementet er særligt relevant for ansatte der arbejder med ESG, bæredygtighed, økonomi, ledelse, indkøb eller forretningsudvikling i en SMV.
Maks. to deltagere pr. virksomhed. Vi forbeholder os retten til at prioritere deltagere baseret på faglig relevans.
Language
Arrangementet afholdes på dansk.
