COP31 cirka halvvejs: Nyt forhandlingsnotat viser afgørende stridspunkter

Efter de første fem dage af FN’s 31. klimatopmøde (COP31) i tyrkiske Antalya, har formandskabet fredag formiddag offentliggjort en opsamling af landenes input til den kommende politiske sluterklæring - som er det, den første uges officielle forhandlinger er gået med. 

Selvom dokumentet endnu ikke er en færdig aftaletekst, giver det et indblik i de fronter, der lige nu er trukket op. For arbejdet med ESG, bæredygtighed eller risikostyring, er det især værd at bide mærke i, hvordan konkrete teknologimål, handelspolitik og CO₂-fjernelse er med ved forhandlingsbordet.

Hvad er stadig med på dagsordenen?

Her er de seks vigtigste nedslag fra uge 1 set med virksomheders øjne:

1. Konkret mål om 35 procent global elektrificering i 2035

Formandskabets opsamling viser, at et forslag om at øge den globale elektrificering til 35 procent inden 2035, koblet med en markant udbygning af vedvarende energi, elnet, energilagring og energieffektivitet stadig er med i spillet. Samtidig fastholder flere lande presset for at følge op på COP28-løftet om at omstille væk fra fossile brændstoffer og udfase ineffektive fossile subsidier – mens en modsat fløj advarer mod at udpege specifikke energikilder og kræver teknologineutralitet. Det er forskellen på, om elektrificering tæller uanset om det sker med grøn eller sort energi.

ESG-perspektivet: Uanset det endelige kompromis peger pilen entydigt mod accelereret elektrificering. Det skærper relevansen af langsigtede grønne strømaftaler (PPA'er) og dekarbonisering af virksomhedens energiforbrug i både Scope 1, 2 og 3.

2. Opgør om "ensidige klimahandelstiltag" som EU's CO₂-told

Et andet punkt i dagens notat er, at flere lande rejser kritik af såkaldte "ensidige klimarelaterede handelstiltag" (unilateral climate trade measures). Det handler i udstrakt grad om blandt andet EU's CO₂-told (CBAM), og kritikerne ønsker en tidsbestemt udfasning af den slags mekanismer. Emnet har dog ikke fået sit eget forhandlingsspor. 

De store vækstøkonomier Kina, Indien, Brasilien og Sydafrika fører an i kritikken, men også den afrikanske forhandlingsgruppe (AGN) og den bredere udviklingslandegruppe G77 + Kina kritiserer EU’s CO₂-told (CBAM) på COP31. Landene mener, at mekanismen fungerer som skjult protektionisme og skubber omkostningerne ved den grønne omstilling over på udviklingslandene. Omvendt fastholder EU, at CBAM er et nødvendigt klimainstrument, der skal forhindre "kulstoflækage" (at virksomheder flytter forurenende produktion ud af Europa) og fremme global CO₂-prissætning.

ESG-perspektivet: Klima- og handelspolitik smelter i stigende grad sammen. Virksomheder med globale forsyningskæder og eksport bør følge dette spor tæt, da udfaldet kan påvirke fremtidige toldbarrierer, rapporteringskrav og konkurrencevilkår på tværs af regioner.

3. CO2-fangst og -lagring, og teknologisk CO₂-fjernelse rykker frem

En stor del af samtalerne handler om, hvordan verden reagerer på det, vi indtil videre kalder et midlertidigt overshoot af 1,5-gradersmålet. Flere parter ønsker et klart signal om, at ilande skal gå forrest og nå netto-nul tidligere – og derefter opnå netto-negative udledninger. Som direkte konsekvens fremhæver notatet behovet for at fremskynde forskning og udrulning af CCUS (CO₂-fangst og -lagring) samt CDR (teknologisk CO₂-fjernelse) med tilhørende sikkerhedsgarantier (safeguards). 

ESG-perspektivet: For tunge industrier og virksomheder med svære restudledninger bekræfter dette, at CCUS og troværdig CO₂-fjernelse bliver en uundgåelig del af fremtidens klimaregnskaber og transitionsplaner.

4. Konkrete tiltag mod metan i energi- og fødevarekæden

Udover CO₂ bliver indsatsen mod f.eks. metan nu konkretiseret i forhandlingerne. Notatet peger direkte på behovet for overvågning, stop for afbrænding og udslip (venting and flaring), reparation af lækager, affaldshåndtering samt nye teknologier i fødevaresystemer.

ESG-perspektivet: Har din virksomhed værdikæder inden for fødevarer, landbrug, affald eller energi, vil det skærpede fokus på metan hurtigt forplante sig til øgede krav om dataindsamling og leverandørstyring.

5. Handel med klimakreditter (Artikel 6) og naturbaserede løsninger

Notatet bekræfter værdien af internationalt samarbejde om kulstofmarkeder/handel med klimakreditter og fremhæver samtidig den vigtige rolle, som skove, havbaserede løsninger og synergier mellem klima- og biodiversitetskonventionerne spiller. [1, 2]

ESG-perspektivet: Klare rammer og et tættere samspil mellem klima og biodiversitet giver virksomheder et mere solidt grundlag, når de arbejder med naturbaserede projekter, klimakreditter og dobbelt væsentlighed (bl.a. under CSRD).

6. Milliard- og billionbeløb på bordet i klimafinansieringen

Under klimafinansiering nævner notatet arbejdet med at fremskynde leveringen af 300 mia. USD-målet, opskalere den samlede klimafinansiering til 1,3 billioner USD samt mindst tredoble støtten til klimatilpasning inden 2035. Samtidig peger mange lande på behovet for nye finansieringsinstrumenter og mobilisering af kapital. Det sker samtidig med, at FN's fond til tab og skade fra klimaforandringer i udviklingslande er så oversøgt, at den ventes tømt om kort tid - som er dens første år i funktion..

ESG-perspektivet: For den finansielle sektor og større virksomheder varsler det et markant øget pres og nye muligheder for offentlig-private partnerskaber, grønne investeringer på vækstmarkeder og større fokus på fysisk klimatilpasning.

Hvad sker der i uge 2?

Når topmødet tager hul på sin anden og sidste uge, skifter den gear fra teknisk embedsmandsarbejde til minister-forhandlinger. De tekniske forhandlingsorganer overleverer sine tekstpakker til COP-formandskabet (Tyrkiet og Australien), hvorefter verdens klima- og energiministre ankommer til Antalya for at forhandle de politiske kompromiser på plads.

COP31 slutter officielt fredag den 20. november, men historien viser at de afgørende natteforhandlinger ofte trækker ud i overtid hen over weekenden, før hammeren endelig falder.