Rigsrevisionen skælder ud på Miljøministeriet
Kontrollen med både pesticider og havbrug har været svært utilstrækkelig indtil nu. Ministeren lover nye boller på suppen. Det er endnu et kapitel i opgøret med primærsektorens historiske særstatus.
Samme dag – den 7. september 2026 – rettede Rigsrevisionen skarp kritik mod Miljøministeriet og Miljøstyrelsen på to områder: kontrollen med landbrugets brug af pesticider og forvaltningen af tilladelser og tilsyn med de 19 danske havbrug. Fællesnævneren i begge sager er den samme: myndighederne har i årevis kendt til alvorlige mangler, uden at det for alvor har fået konsekvenser.
Fællesnævneren
På tværs af de to sager tegner Rigsrevisionens kritik det samme mønster: en kontrolindsats, der hverken er risikobaseret eller konsekvent håndhævet, og en forvaltning, hvor kendte problemer har fået lov at stå uløst i årevis. Både pesticidstrategien og et kommende havbrugsudspil er nu bebudet som ministerens svar – men om de reelt lukker det hul mellem regler og håndhævelse, som Rigsrevisionen påpeger, vil først vise sig, når forhandlingerne og udspillet konkretiseres.
Pesticider: Ineffektiv kontrol og manglende overblik over forbrug
Statsrevisorerne konkluderer, at Miljøstyrelsens grundlag for pesticidkontrol er utilstrækkeligt, at virksomheder ikke i tilstrækkelig grad udvælges til kontrol ud fra risikoen for lovbrud, og at kontrollen samlet set ikke er effektiv. Kritikken kommer, mens Miljøministeriets egne opgørelser de seneste år har vist overtrædelsesprocenter på omkring 40 pct. – et niveau, der i 2025 udløste en tillægsaftale til den nuværende sprøjtemiddelstrategi med flere kontroller og en task-force.
Rigsrevisionen peger konkret på, at myndighederne ikke kan verificere, om landmændenes indberetninger af pesticidforbrug stemmer overens med det faktiske forbrug. Som eksempel nævnes glyfosat (aktivstoffet i bl.a. RoundUp): I perioden 2011-2024 er der opstået en "skyggemængde" på 7.800 ton, altså forskellen mellem solgte og indberettede mængder, som myndighederne ikke kender anvendelsen af. Rigsrevisionen kritiserer desuden, at Miljøstyrelsen i flere tilfælde har haft kendskab til konkrete overtrædelser uden at gribe ind.
Kritikken føjer sig til et billede, ministeriet selv har tegnet ugen forinden: Nye EU-harmoniserede pesticidindikatorer viste den 31. august, at Danmarks belastning fra pesticider har ligget stort set uændret i ti år – uden det fald, der har været den politiske ambition siden 2022.
Havbrug: 1990'er-tilladelser, 11 års sagsbehandling og ni procent håndhævelse
På havbrugsområdet er dommen om muligt endnu hårdere. Rigsrevisionen betegner Miljøministeriets forvaltning af tilladelser, sagsbehandlingstider og tilsyn som "meget utilfredsstillende". Alle landets 19 havbrug drives fortsat på tilladelser fra 1990'erne, fordi nyere godkendelser enten mangler eller er blevet underkendt. Konkret mangler 8 ud af 19 havbrug en placeringstilladelse, og 17 ud af 19 mangler en miljøgodkendelse. Så længe det ikke er på plads, kan havbrugene lovligt fortsætte på de gamle tilladelser.
Sagsbehandlingen har trukket ekstremt ud: For syv havbrug, hvor Miljøstyrelsen har haft ansvaret siden 2014, har behandlingen af miljøgodkendelser foreløbig taget omkring 11 år – mod styrelsens egen vurdering af, at det bør kunne klares på halvandet til to år. Ti havbrug har tidligere fået miljøgodkendelser, men de blev alle underkendt af Miljø- og Fødevareklagenævnet på grund af utilstrækkelige habitatvurderinger.
På tilsynssiden har Rigsrevisionen registreret 342 overtrædelser af vilkår og lovkrav i perioden 2018-2025, heraf 180 gengangere – men kun 30, svarende til ni procent, er blevet håndhævet. Brancheorganisationen Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) har efterfølgende offentliggjort sin egen læsning af de 342 overtrædelser og opdeler dem sådan: 226 fristoverskridelser ved indberetninger, 90 mangler i indberetninger, 20 tilfælde af ukorrekt placering eller afmærkning – og kun 6 egentlige overskridelser af udledningskrav. DAPO understreger dermed, at langt hovedparten af overtrædelserne er administrative snarere end miljømæssige, uden at afvise Rigsrevisionens overordnede kritik.
Ministerens svar: ”Meget alvorligt” og “vi er i gang”
Miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) har reageret på begge sager samme dag som kritikken kom. På pesticidområdet siger hun, at hun tager kritikken "meget alvorligt", og at den kommende pesticidstrategi – som skal afløse den nuværende Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 – skal styrke kontrollen og følge konkret op på Rigsrevisionens anbefalinger. Hun peger desuden på et varslet forbud mod sprøjtning over sårbare grundvandsmagasiner som en central del af det kommende arbejde.
På havbrugsområdet melder ministeren, at Miljøstyrelsen allerede har sat flere kræfter ind på at stramme forvaltningen af tilladelser og tilsyn, men at regeringen – i tråd med regeringsgrundlaget – vil gå videre og stramme selve reglerne for havbrug. Hun oplyser, at hun er i gang med at afdække, hvordan det bedst gøres, og har en ambition om at fremlægge et udspil senere på året, der skal mindske forureningen fra havbrug.
NGO-kritikken: Fejl og svigt
Danmarks Naturfredningsforening (DN) er den skarpeste kritiske stemme i begge sager. På pesticidområdet kalder direktør Lars Midtiby det "uforståeligt", at myndighederne i alt for mange tilfælde undlader at gribe ind, selv når de opdager lovovertrædelser, og peger på, at det mest alvorlige problem er, at myndighederne slet ikke har et retvisende billede af det faktiske pesticidforbrug.
På havbrugsområdet går DN endnu længere og kalder sagen et "systemsvigt" snarere end en administrativ fejl. Midtiby fremhæver særligt de lange sagsbehandlingstider og den lave håndhævelsesprocent som tegn på, at myndighederne har svigtet deres ansvar for havmiljøet. DN kræver, at ministeren fremlægger en konkret plan for at lovliggøre området og sikre effektivt tilsyn – og rejser samtidig et mere grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt havbrug som produktionsform overhovedet har en fremtid i danske farvande.
Over for det står DAPO, der anerkender kritikken, men understreger, at branchen ikke ønsker at bortforklare fejl. Direktør René Christensen efterlyser i stedet en faglig dialog med Miljøstyrelsen om klarere vejledninger, ensartet myndighedspraksis og løbende administrativt tilsyn – og peger på, at den brede fiskeriaftale fra 2025 fastholder havbrugsproduktion som en del af den samlede danske fødevareforsyning.
