Etisk Handel Danmark får ny bestyrelse
Etisk Handel Danmark holdt den 19. maj 2026 generalforsamling, hvor medlemmerne valgte foreningens nye bestyrelse og suppleanter.
Foto: Etisk Handel
Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Gitte Dyrhagen Husager fra Folkekirkens Nødhjælp som genvalgt forperson. Ellen Marie Friis Johansen fra Dansk Erhverv og Tenna Thorsted, bæredygtighedschef i Dagrofa, fortsætter som næstforpersoner.
Med valget står Etisk Handel Danmark med et bredt hold på tværs af foreningens fem medlemsgrupper: virksomheder, branche- og erhvervsorganisationer, civilsamfundsorganisationer, fagbevægelse samt offentlige institutioner og fonde.
I en tid hvor geopolitiske spændinger, klimaforandringer, stigende energipriser og nye handelsbarrierer ændrer vilkårene for global handel, er der brug for at styrke samarbejdet på tværs af sektorer, lande og værdikæder.
Den nye bestyrelse bringer tilsammen vigtig erfaring med arbejdstager- og menneskerettigheder, klima og natur, investeringer, partnerskaber og ansvarlige værdikæder. Samtidig bidrager de med indsigt inden for Etisk Handel Danmarks prioriterede sektorer; landbrug og fødevarer, energi samt tekstil og mode.
“Med valget af repræsentanter fra erhvervslivet, civilsamfundet, det offentlige og fagbevægelsen står Etisk Handel Danmark stærkt som samlende platform for bæredygtige værdikæder. Det glæder mig for vi har i denne tid netop brug for at skrue op for dialog og samarbejde på tværs af aktører om mere ansvarlig global handel,” siger Nanna Callisen Bang, direktør i Etisk Handel Danmark.
Sekretariatet i Etisk Handel Danmark ønsker bestyrelsen og suppleanterne stort tillykke og ser frem til samarbejdet i det kommende år.
Fagbevægelsen
Bestyrelsesmedlemmer
- Maria Bjerre, Fagbevægelsens Hovedorganisation
- Lone Ilum Christiansen, DTDA – Fagbevægelsens Udviklingssamarbejde (nyvalgt)
Suppleanter
- Martin Østergaard, DTDA - Fagbevægelsens Udviklingssamarbejde
- Heidi Røndbjerg Christensen, HK Handel
Offentlige institutioner og fonde
Bestyrelsesmedlemmer
- Ida Ginsborg, Københavns Kommune
- Anders Frigaard, Impact Fund Danmark (nyvalgt)
Suppleanter
- Ingrid Elmedal, Rigspolitiet
- Karin Buhmann, Copenhagen Business School
Virksomheder
Bestyrelsesmedlemmer
- Tenna Thorsted (næstforperson), Dagrofa
- Claus Teilmann Petersen, Bestseller (nyvalgt)
Suppleanter
- Nette Kirkegaard, Andel
- Jens Christian Roth, Ørsted
Civilsamfundsorganisationer og folkelige organisationer
Bestyrelsesmedlemmer
- Gitte Dyrhagen Husager (forperson), Folkekirkens Nødhjælp
- Kathrine Lodberg, Sex og Samfund
Suppleanter
- Maja Jakobsen, WWF (nyvalgt)
- Adam Jacobi, WaterAid
Branche- og erhvervsorganisationer
Bestyrelsesmedlemmer
- Marie Gad, Dansk Industri
- Ellen Marie Friis Johansen (næstforperson), Dansk Erhverv
Suppleanter
- Marie Mustelin, MERK
- Stine Mikkelsen, IKA Foreningen af offentlige indkøbere
