Verdens første anlæg for CO2-fangst til kontorbygninger tages i brug i Aarhus
En del af fremtidens CO₂-fangst kan gemme sig i de mange danske bygningers ventilationssystemer. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus.
Verdens første kontor-anlæg for CO₂-fangst bliver sat i drift i denne Danica-ejede bygning på Europaplads i Aarhus.. Foto: Danica
Fra 7. september bliver CO₂ fra et kontorbyggeri i Aarhus fanget og opbevaret med en teknologi udviklet af finske Soletair Power. Og selvom det blot er et demonstrationsprojektet og derfor har en beskeden effekt i den store klimasammenhæng, rækker ambitionen længere.
For hvis teknologien, som kobles direkte på bygningens ventilationssystem, kan udvikles og udbredes, kan eksisterende bygninger på sigt bidrage til at fjerne CO₂ fra atmosfæren. Det er netop det potentiale, projektet i Aarhus skal undersøge.
Et skridt nærmere CO₂-neutrale ejendomme
Anlægget på Europaplads 8 er det første af sin slags. Her bliver teknologien koblet på den ventilation, som allerede er en del af bygningens daglige drift. Når luften passerer gennem anlægget, bindes CO₂’en i et særligt filtermateriale, hvorefter den frigives, opsamles og bringes videre til anvendelse eller lagring. Det forventes, at anlægget kan indfange omkring 15 ton CO₂ om året.
Formålet med projektet er at afprøve teknologien i praksis og undersøge, hvordan CO₂-fangst kan integreres i eksisterende bygninger. For Danica Ejendomme er investeringen derfor ikke en typisk investeringscase, forklarer Niels Fribo, udviklingsdirektør i Danica Ejendomme:
“Vi har en ambition om altid at have nogle innovative tiltag med i vores projektportefølje, som kan sætte skub til en større agenda. Nye løsninger modnes ikke i teorien. De skal afprøves i virkeligheden, og det er naturligt, at vi som pensionsejet ejendomsselskab påtager os det ansvar. For os handler denne investering om at teste en teknologi, der på sigt kan få betydning for hele ejendomsbranchen og den grønne omstilling.”
Teknologien er særligt interessant, fordi den kan kobles direkte på eksisterende ventilationssystemer. I Danmark findes der samlet set ca. 87 mio. m² kontorer og 88 mio. m² boliger, hvor luften allerede cirkulerer gennem tekniske anlæg. Et kontor på 10.000 m² ventilerer f.eks. årligt luft indeholdende cirka 250 ton CO₂. Det illustrerer et betydeligt potentiale for at integrere CO₂-fangst i den eksisterende bygningsmasse.
Et levende laboratorium til gavn for hele branchen
Hos Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma ser man anlægget som et levende laboratorium for hele branchen.
“Vi skal reducere alt det, vi overhovedet kan, men vi kommer ikke i mål med reduktioner alene. Derfor er vi nødt til også at afprøve teknologier, der kan indfange CO₂. Det her anlæg er ikke løsningen i sig selv, men det er et konkret sted at begynde. Når vi tester teknologien i en rigtig kontorbygning, får vi afgørende viden om drift, energi, materialer og anvendelse i praksis, og den viden har branchen brug for,” siger Frank Jensen, ejer og bestyrelsesformand i Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma.
Den opsamlede CO₂ kan på sigt enten lagres permanent eller anvendes i industrien. I dag bruges CO₂ allerede i en række industrielle processer, og efterspørgslen forventes at vokse.
“Vi er stadig tidligt i udviklingen, men på sigt kan CO₂ blive en ressource, der indgår i nye værdikæder, herunder potentielt også i fremtidens byggematerialer. Et eksempel er udviklingen af betonprodukter, hvor indfanget CO₂ bindes permanent i materialet og dermed både reducerer klimabelastningen og udnytter CO₂ som en råvare,” forklarer Frank Jensen.
Det understreger også, hvorfor projektet ikke skal ses som et alternativ til at reducere CO₂- udledninger, men som et supplement. For selv med markante reduktioner vil der fortsat være udledninger, som er vanskelige eller umulige at fjerne helt. Her kan teknologier til CO₂-fangst blive en del af løsningen.
“CO₂-fangst hverken kan eller skal erstatte genbrug, energieffektivisering eller andre CO₂-reducerende tiltag, men hvis Danmark skal nå målet om klimaneutralitet senest i 2050, kan vi ikke nøjes med at reducere udledningerne. Vi er nødt til at arbejde med flere løsninger simultant. Det her er én af de få løsninger, hvor vi aktivt fjerner CO₂ fra atmosfæren, og hvor vores branche kan bidrage markant til klimaplanen”, siger Niels Fribo.
/ehs
