København forbyder reklamer for fly og benzinbiler på kommunens arealer

Snart skal københavnerne ikke længere se reklamer for flyrejser, krydstogter og nye biler med fossil motor på busskure og metrostationer. Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation vedtog torsdag den 5. november et forbud mod fossile reklamer på kommunens egne reklameflader og bygninger.

Forslaget blev fremsat af Enhedslisten, SF og Alternativet, og Socialdemokratiet og Radikale Venstre stemte også for. Forbuddet rammer varer og tjenester frem for bestemte virksomheder. Det betyder, at et flyselskab ikke er udelukket som annoncør, men at det ikke må reklamere for flyrejser.

Reklamerne forsvinder dog ikke med det samme. Kommunens embedsmænd skal først forhandle med de nuværende reklamepartnere, og kommunen skal drøfte et reklamestop med Movia og Metroselskabet. Kommunen er medejer af Metroselskabet, og det er derfor et af de steder, hvor forbuddet kan få effekt. Hvor stor en del af reklamefladerne i byen forbuddet reelt omfatter, fremgår ikke af materialet, og det afhænger blandt andet af, hvad forhandlingerne ender med.

Et nyt led i en lang række af reklamebegrænsninger

Forbuddet er en kendt måde at regulere reklamer på. Gennem årene er der sat grænser for reklamer for produkter, der skader forbrugeren selv, som tobak, alkohol og kviklån. Debatten om at udvide begrænsningerne til betting er i gang.

Det nye forbud bygger på en lignende med alligevel ny begrundelse. Her er det ikke primært forbrugerens egen sundhed, der skal beskyttes, men fællesskabet. Flyrejser og benzinbiler bidrager til klimaforandringer, miljøbelastning og luftforurening, som alle betaler for. Sådan lyder logikken i en leder i Information, som kalder forslaget et skridt i en retning, hvor man forsøger at forhindre forbrug, der skader andre eller almenvellet.

København er heller ikke først. Haag har forbudt reklamer for blandt andet flyrejser, krydstogter og biler med fossil- eller hybridmotor, mens Amsterdam og Edinburgh har indført eller vedtaget lignende begrænsninger.

Argumenterne for: Reklamer virker, og byrummet er fælles

Tilhængerne bygger på to argumenter. Det første er, at reklamer påvirker forbrug. Karoline Lindgaard, politisk leder for Alternativet i København, siger, at “reklamer virker”, og at virksomheder bruger milliarder på dem hvert år. Derfor mener hun, at kommunen bør tage ansvar for, hvad den stiller sine flader til rådighed for.

Det andet er konsistens. Kommunen arbejder med at reducere CO₂-udledningen og forbedre luften, og Lindgaard kalder det absurd, hvis byrummet samtidig bruges til at opfordre til mere udledning. Fra SF fremhæver Rasmus Steenberger, at kommunens egne reklameflader ikke bør modarbejde indsatsen for renere luft, og han sammenligner med, at der heller ikke reklameres for tobak.

Luftforurening bruges også som sundhedsargument. Ifølge Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet var luftforureningen i København i 2022 forbundet med 415 for tidlige dødsfald. Tallet er et estimat fra DCE og stammer fra pressemeddelelsen fra Alternativets gruppe. Det er hverken registertal eller en måling af, hvor mange der er døde af netop biltrafik, og det kan ikke tilskrives de reklamer, forbuddet rammer.

Argumenterne imod: Symbolpolitik, juridisk tvivl og begrænset rækkevidde

Kritikken har flere spor. Dansk Industri Hovedstaden kalder forbuddet “ren symbolpolitik” og ufair over for virksomhederne. Bestyrelsesleder Peter Lanng Nielsen peger på, at produkterne er lovlige, og at det er problematisk, hvis en kommune laver sin egen regulering, når staten har vurderet, at reklamerne er legitime. Han efterlyser i stedet støtte til den grønne omstilling, for eksempel i Københavns Lufthavn, og spørger, om næste skridt bliver forbud mod reklamer for tøj, elektronik eller fødevarer.

Kommunikationsekspert Sune Bang, der har erfaring fra reklamebranchen, mener ikke, at effekten bør overvurderes. Kommunen kan kun styre flader, den selv ejer eller lejer, og reklamerne “finder vej” på andre måder. Han mener ikke, at lignende forbud i Amsterdam og Edinburgh har haft reel effekt, og beskriver forbuddet som et politisk signal.

Forud for afstemningen forsøgte reklamefirmaet JCDecaux, der dominerer markedet for udendørsreklamer i Europa, at påvirke politikerne. Ifølge Information mente firmaet, at forslaget var upræcist, svært at gennemføre og muligvis i strid med kontrakten med kommunen, og at effekten ville være begrænset, fordi udendørsreklamer kun er en lille del af annoncemarkedet.

Alternativet og SF i København afviser, at forbuddet er symbolpolitik.