Seminar
Farligt Gods Seminar 2026
På årets Farligt Gods Seminar, den 19. november 2026, får du en faglig opdatering på de kommende ADR/RID‑ændringer samt mulighed for at vælge mellem workshops om IMDG, IATA og nye EU‑forordninger som PPWR og ESPR. Dagen afsluttes med et spændende indblik i Dansk Politis arbejde med farligt gods.
Foto: Farligt Gods Seminar 2026
Dagens program
- 08.30 – 09.00 Morgenmad
- 09.00 – 09.10 Velkommen og praktisk
- 09.10 – 11.10 ADR/RID 2027 inkl. overgangsbestemmelser (v. Mikkel Schneekloth)
- 11.15 – 12.00 Workshop 1 - vælg mellem: IMDG (søfragt) nye regler, IATA (luftfragt) nye regler eller Emballage-forordningen (PPWR)
- 12.00 – 13.00 Frokost
- 13.00 – 13.45 Workshop 2 - vælg mellem: IMDG nye regler, IATA nye regler eller Ecodesign-forordningen (ESPR)
- 13.45 – 14.15 Kaffe/Kage
- 14.15 – 15.15 Dansk Politi – et indblik i dagligdagen
- 15.15 – 15.30 Spørgsmål og tak for i dag
Beskrivelse af udvalgte Workshops
Workshop om emballageforordningen, v. Peter Bendtsen:
EU’s nye emballageforordning (EU) 2025/40 stiller markant skærpede krav til design, mærkning og genanvendelighed af emballager. Emballageforordningens fokus på indgående kendskab til materialesammensætning medfører, at alle virksomheder, der emballerer deres varer skal være meget mere opmærksomme på at stamdata på emballagen skal være en naturlig del af produkternes data.
De nye krav om blandt andet også overensstemmelseserklæringer får stor betydning for producenter og virksomheder i værdikæden.
Alle disse emner bliver berørt på workshoppen.
Workshop om Ecodesign-forordningen v. Peter Bendtsen:
EU’s nye rammeforordning (EU) 2024/1781 stiller krav til at alle virksomheder, der markedsfører produkter, tænker deres design af produkter ind i en mere materialebesparende sammenhæng, hvor man tænker cirkulært og genanvendelse af materialer.
Produktkrav omfatter ydeevne- og informationskrav, så produkter bl.a. holder længere, bliver mere energieffektive, lettere at reparere, ikke indeholder problematiske kemikalier og har et mindre miljø- og klimaaftryk.
Rammeforordningen bliver fulgt op af en række produktspecifikke krav over de kommende år. Få overblikket på denne workshop.
Key note speaker
Dansk Politi – et indblik i dagligdagen:
Vi får besøg af Henrik Frydensbjerg Madsen, sikkerhedsrådgiver og fagansvarlig hos Tungvognscenter Syd, som sammen med sin kollega Michael Jespersen, Politiassistent og brandmand, vil fortælle os mere om politiets arbejde, herunder vejsidekontroller i praksis, eksempler fra dagligdagen, bødekataloger og synet på sikkerheden fra en brandmands perspektiv.
