Ny prioriteringsmodel åbner elnettet: Det betyder det for virksomhedernes grønne omstilling
Efter mere end otte måneders stop har Energinet genåbnet for tilslutningen til det overordnede elnet. Det betyder et endeligt farvel til først-til-mølle-princippet – og en ny virkelighed, hvor fleksibilitet og geografisk placering bliver afgørende for at få grønt lys til elektrificering.
Foto: 123rf.com
Siden den 2. marts 2026 har mange danske virksomheders grønne investeringer været sat på pause. Et eksplosivt voksende behov for strøm og års underdimensionering af udbygningen af det store, fælles elnet tvang det statslige selskab Energinet til at trække i nødbremsen og indføre et historisk stop for nye aftaler om tilslutning til transmissionsnettet.
Fredag den 13. november begyndte Energinet at fordele kapacitet på ny. Genåbningen sker dog ikke på gamle vilkår, men på baggrund af Folketingets nye akutplan for elnettet, som er baseret på benhård samfundsmæssig prioritering.
Et opgør med først-til-mølle-princippet
Tidligere blev pladsen i elnettets motorveje fordelt efter et simpelt først-til-mølle-princip. Det betød i praksis, at spekulative projekter eller enorme enkeltstående strømslugere kunne blokere for lokale virksomheders ønske om at skifte gasfyret ud med en varmepumpe.
Med den nye lovgivning, som blev udmøntet i oktober, inddeler Energinet og de lokale netselskaber nu alle ansøgninger i fire faste kategorier:
- Kategori 1 – Beskyttede behov og samfundskritiske funktioner: Husholdninger, mindre erhverv (op til 3 MW), hospitaler, vandforsyning, forsvar samt kritisk ladeinfrastruktur. Disse kommer forrest i køen og sikres den nødvendige kapacitet. [1, 2]
- Kategori 2 – Grøn omstilling og elektrificering: Større industrivirksomheder, fjernvarme, tung transport, vedvarende energianlæg, CO₂-fangst (CCS) og Power-to-X.
- Kategori 3 – Energilageranlæg: Større batteriparker og samplacerede lagerløsninger.
- Kategori 4 – Datacentre: Kommercielle datacentre uden samfundskritisk funktion lander bagerst i køen og risikerer direkte afslag.
Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er formålet at sikre, at den tilgængelige strøm går til det, der skaber størst værdi for den grønne omstilling og samfundet som helhed.
Hvad kan det betyde for virksomheders elektrificeringsplaner?
For bæredygtighedsarbejdet i dansk erhvervsliv er genåbningen en længe ventet afklaring, men den rummer tilsyneladende både gode nyheder og markante benspænd.
Ifølge brancheorganisationen Green Power Denmark viser Energinets data, at der grundlæggende er plads i nettet til den "normale elektrificering". Skal en virksomhed udfase olie og gas til fordel for el i mindre eller mellemstor skala (under 3 MW), er udsigterne derfor lyse. Energinet oplyser desuden i en status til medierne, herunder Børsen, at der overordnet set er fundet plads i transmissionsnettet til en fordobling af både det danske elforbrug og elproduktionen.
Anderledes ser det ud for den tunge industri og større energiprojekter i Kategori 2, 3 og 4. Her overstiger efterspørgslen langt den nuværende kapacitet i visse dele af landet. Samtidig med genåbningen har projekter svarende til omkring 2,8 GW fået afvisning, fordi elnettet lokalt endnu ikke er udbygget nok til at bære belastningen.
"Netvenlighed" bliver det nye konkurrenceparameter
Når virksomheder fremover søger om større nettilslutninger (over 3 MW), behandles ansøgningerne i samlede puljer mindst to gange årligt. Her bliver begrebet netvenlighed et centralt kriterium i udvælgelsen.
For virksomheder betyder det, at det ikke længere kun handler om at reducere strømforbrug og udledninger, men også om hvordan og hvornår strømmen bruges:
- Fleksibilitet i forbruget: Virksomheder, der kan skrue ned for deres elforbrug i spidsbelastningsperioder – eksempelvis via varmelagre, styring af ladebokse eller fleksibel produktion – prioriteres højere end dem, der kræver konstant fuld effekt.
- Begrænset netadgang: Muligheden for at indgå aftaler om begrænset netadgang (hvor netselskabet midlertidigt kan afbryde eller reducere kapaciteten ved flaskehalse) kan være genvejen til en hurtigere tilslutning.
- Geografi: Hvor i landet et nyt anlæg placeres, spiller nu en direkte rolle i sagsbehandlingen. Projekter i områder med overskud af vedvarende energi og stærk netkapacitet har markant bedre kort på hånden end projekter i flaskehalsområder.
Hos erhvervsorganisationen Dansk Erhverv glæder man sig over, at der igen kommer bevægelse i sagsbehandlingen, men understreger samtidig, at kapacitetskrisen langt fra er løst på den korte bane.
Hvad kan virksomheder gøre nu?
Arbejder man med en virksomheds elektrificering, er anbefalingen fra branchen klar:
- Gå i tidlig dialog med jeres lokale netselskab – det er dem, der modtager svarene fra Energinet og håndterer den konkrete dialog med erhvervskunderne.
- Samtidig bør fremtidige business cases for elektrificering gentænkes, så energifleksibilitet og lokal energilagring tænkes ind fra start. I det nye elnet er det ikke længere den, der råber højest eller kommer først, der får strømmen – men den, der bruger den smartest.
