EU vil ændre reglerne for offentlige indkøb for bl.a. at skubbe den grønne omstilling

Den 9. september 2026 fremlagde Kommissionen et forslag til en ny Public Procurement Act, der skal erstatte EU's tre centrale udbudsdirektiver med én forordning, som gælder direkte i alle medlemslande. Det er den største ændring af udbudsreglerne siden 2014.

Det lyder tørt, men der er mange penge på spil. Offentlige myndigheder i EU køber ind for omkring 2,5 billioner euro om året, svarende til 15 procent af BNP. 

Kvalitet bliver også miljø og klima

Den vigtigste ændring er, at billigst ikke længere alene skal være udgangspunktet. Det bedste forhold mellem pris og kvalitet skal være standardmetoden, når kontrakter tildeles, og miljø og klima skal tælle med i begrebet kvalitet.

I praksis betyder det ifølge analysefirmaet DeHavilland, at kvalitet som udgangspunkt skal veje mindst 30 procent i vurderingen, og 50 procent for arbejdskraftintensive kontrakter. Indkøberne kan dog gøre undtagelser, hvis kvaliteten er sikret på anden måde.

Bæredygtighed bliver i forslaget styrket og gjort tydeligere gennem retsgrundlaget for grønne offentlige indkøb (artikel 50) og for sociale offentlige indkøb (artikel 55). Det er vigtigt, fordi reglerne kommer til at gælde for alle 27 medlemslande.

Forslaget indebærer også, at visse produktkategorier får grønne krav, og at Kommissionen kan fastsætte obligatoriske grønne krav til flere produkter senere. Det er ikke helt nyt. Med afsæt i Net-Zero Industry Act har Kommissionen allerede fastsat de første obligatoriske miljøkrav i offentlige indkøb af vedvarende energi, og de gælder for udbud fra 30. juni 2026. Vindmøllevinger skal for eksempel kunne genanvendes til mindst 70 procent.

BusinessEurope, som samler erhvervsorganisationer i 36 lande, advarer mod at mange sidemål  for udbudsreglerne bare giver mere bureaukrati, som der er nok af i forvejen. De mener, at de nye udbudsreglers eneste formål bør være at forenkle og øge konkurrenceevnen. 

“Offentlige indkøb er ikke løsningen på alle strategiske udfordringer, Europa står over for,” siger direktør Markus J. Beyrer. 

Hvad betyder det for leverandører?

Hvis forordningen går igennem i sin nuværende form, bliver det både mere krævende og lettere at komme igennem udbudsprocessen. Nogle af konsekvenserne er: 

• Du skal kunne bevise det, du siger. Når miljø bliver en del af kvalitetsvurderingen, er det ikke nok at skrive, at man er grøn. Jones Day, et advokatfirma, anbefaler virksomheder, der lever af offentlige kontrakter, at gennemgå forsyningskæder, produkternes oprindelse, ejerforhold og dokumentationen for deres ESG-, kvalitets-, sikkerheds- og robusthedspåstande. Ordentlige data kan altså blive en konkurrencefordel.
• Det skal være nemmere at byde. Udbudsplatformene i de enkelte lande skal kunne tale sammen, så man kan byde i hele EU. Og man skal kun indsende sine oplysninger én gang ("once-only") i stedet for at udfylde de samme papirer til hver eneste udbyder. Store opgaver skal desuden i højere grad deles op i mindre bidder, så små virksomheder kan være med. Baggrunden er, at Revisionsretten har fundet, at konkurrencen om offentlige kontrakter i EU faldt mellem 2011 og 2021.
• Europæisk noget-for-noget. Forslaget giver myndighederne mulighed for at udelukke bydere fra lande, der ikke giver europæiske virksomheder tilsvarende adgang. Det kan gavne europæiske leverandører, men det kan blive et problem for virksomheder med lange, globale forsyningskæder.

Forventligere reaktioner

De fleste hilser det velkommen, at prisen ikke længere skal bestemme alt, men der er ikke overraskende også indvendinger fra centrale stakeholdere. Nogle eksempler herpå er: 

Medicoindustrien: "Godt, men gør det mere forpligtende." MedTech Europe er glad for, at laveste pris ikke længere skal afgøre sagerne, men mener, at en kvalitetsvægt på 30 procent stadig lader prisen vinde, og at for mange af de gode bestemmelser er valgfrie.

Big Tech: "Pas på, I ikke lukker markedet." CCIA Europe, som blandt andre store amerikanske teknologivirksomheder står bag, er kritisk over for præferencereglerne. Politikchef Mitchell Rutledge advarer om, at det ville give "less choice, higher costs for taxpayers, and a slower pace of digitalisation". 

Fagbevægelsen og de grønne organisationer: "Gå længere." Den europæiske fagbevægelse ETUC kræver bindende sociale betingelser og strammere regler for underleverandører, mens miljø- og fødevareorganisationer vil have klima- og miljøkrav ind som faste elementer i stedet for noget, man kan vælge til. Miljøorganisationen Bellona kritiserer, at det stadig er frivilligt at købe grønt.

Næste skridt skal få ender til at mødes

Nu skal Parlamentet og landene forhandle. Kommissionen sigter mod en frist i fjerde kvartal 2027, og Jones Day vurderer, at en vedtagelse næppe kommer før sent i 2027. Hvad den endelige tekst bliver, og hvornår reglerne skal gælde, er ikke afklaret, især ikke for europæisk præference og økonomisk sikkerhed. 

I Europa-Parlamentet er der bred opbakning til forenkling og til at droppe laveste pris. De Grønne synes dog ikke, forslaget er ambitiøst nok på det grønne og sociale, mens andre mener, at det er for åbent over for lande uden for EU. Landene er desuden splittet om selve formen: Tyskland, Frankrig, Italien og Polen foretrækker et direktiv frem for en forordning (direktiver skal implementeres i national lov, forordninger gælder direkte), Holland støtter forordningen, og Danmark mener, at indholdet er vigtigere end formen. 

Spørgsmålet er, om ambitionen om at bruge offentlige penge som løftestang for den grønne omstilling overlever forhandlingerne.