EU vil ændre reglerne for offentlige indkøb for bl.a. at skubbe den grønne omstilling

Hvis du nogensinde har budt på en offentlig opgave i EU, kender du reglen om, at billigst vinder. Den vil EU-Kommissionen nu gøre op med, bl.a. med fokus på grøn omstilling.

Foto: Unsplash

07.10.2026

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

Den 9. september 2026 fremlagde Kommissionen et forslag til en ny Public Procurement Act, der skal erstatte EU's tre centrale udbudsdirektiver med én forordning, som gælder direkte i alle medlemslande. Det er den største ændring af udbudsreglerne siden 2014.

Det lyder tørt, men der er mange penge på spil. Offentlige myndigheder i EU køber ind for omkring 2,5 billioner euro om året, svarende til 15 procent af BNP. 

Kvalitet bliver også miljø og klima

Den vigtigste ændring er, at billigst ikke længere alene skal være udgangspunktet. Det bedste forhold mellem pris og kvalitet skal være standardmetoden, når kontrakter tildeles, og miljø og klima skal tælle med i begrebet kvalitet.

I praksis betyder det ifølge analysefirmaet DeHavilland, at kvalitet som udgangspunkt skal veje mindst 30 procent i vurderingen, og 50 procent for arbejdskraftintensive kontrakter. Indkøberne kan dog gøre undtagelser, hvis kvaliteten er sikret på anden måde.

Bæredygtighed bliver i forslaget styrket og gjort tydeligere gennem retsgrundlaget for grønne offentlige indkøb (artikel 50) og for sociale offentlige indkøb (artikel 55). Det er vigtigt, fordi reglerne kommer til at gælde for alle 27 medlemslande.

Forslaget indebærer også, at visse produktkategorier får grønne krav, og at Kommissionen kan fastsætte obligatoriske grønne krav til flere produkter senere. Det er ikke helt nyt. Med afsæt i Net-Zero Industry Act har Kommissionen allerede fastsat de første obligatoriske miljøkrav i offentlige indkøb af vedvarende energi, og de gælder for udbud fra 30. juni 2026. Vindmøllevinger skal for eksempel kunne genanvendes til mindst 70 procent.

BusinessEurope, som samler erhvervsorganisationer i 36 lande, advarer mod at mange sidemål  for udbudsreglerne bare giver mere bureaukrati, som der er nok af i forvejen. De mener, at de nye udbudsreglers eneste formål bør være at forenkle og øge konkurrenceevnen. 

“Offentlige indkøb er ikke løsningen på alle strategiske udfordringer, Europa står over for,” siger direktør Markus J. Beyrer. 

Hvad betyder det for leverandører?

Hvis forordningen går igennem i sin nuværende form, bliver det både mere krævende og lettere at komme igennem udbudsprocessen. Nogle af konsekvenserne er: 

  • Du skal kunne bevise det, du siger. Når miljø bliver en del af kvalitetsvurderingen, er det ikke nok at skrive, at man er grøn. Jones Day, et advokatfirma, anbefaler virksomheder, der lever af offentlige kontrakter, at gennemgå forsyningskæder, produkternes oprindelse, ejerforhold og dokumentationen for deres ESG-, kvalitets-, sikkerheds- og robusthedspåstande. Ordentlige data kan altså blive en konkurrencefordel.
  • Det skal være nemmere at byde. Udbudsplatformene i de enkelte lande skal kunne tale sammen, så man kan byde i hele EU. Og man skal kun indsende sine oplysninger én gang ("once-only") i stedet for at udfylde de samme papirer til hver eneste udbyder. Store opgaver skal desuden i højere grad deles op i mindre bidder, så små virksomheder kan være med. Baggrunden er, at Revisionsretten har fundet, at konkurrencen om offentlige kontrakter i EU faldt mellem 2011 og 2021.
  • Europæisk noget-for-noget. Forslaget giver myndighederne mulighed for at udelukke bydere fra lande, der ikke giver europæiske virksomheder tilsvarende adgang. Det kan gavne europæiske leverandører, men det kan blive et problem for virksomheder med lange, globale forsyningskæder.

Forventligere reaktioner

De fleste hilser det velkommen, at prisen ikke længere skal bestemme alt, men der er ikke overraskende også indvendinger fra centrale stakeholdere. Nogle eksempler herpå er: 

Medicoindustrien: "Godt, men gør det mere forpligtende." MedTech Europe er glad for, at laveste pris ikke længere skal afgøre sagerne, men mener, at en kvalitetsvægt på 30 procent stadig lader prisen vinde, og at for mange af de gode bestemmelser er valgfrie.

Big Tech: "Pas på, I ikke lukker markedet." CCIA Europe, som blandt andre store amerikanske teknologivirksomheder står bag, er kritisk over for præferencereglerne. Politikchef Mitchell Rutledge advarer om, at det ville give "less choice, higher costs for taxpayers, and a slower pace of digitalisation". 

Fagbevægelsen og de grønne organisationer: "Gå længere." Den europæiske fagbevægelse ETUC kræver bindende sociale betingelser og strammere regler for underleverandører, mens miljø- og fødevareorganisationer vil have klima- og miljøkrav ind som faste elementer i stedet for noget, man kan vælge til. Miljøorganisationen Bellona kritiserer, at det stadig er frivilligt at købe grønt.

Næste skridt skal få ender til at mødes

Nu skal Parlamentet og landene forhandle. Kommissionen sigter mod en frist i fjerde kvartal 2027, og Jones Day vurderer, at en vedtagelse næppe kommer før sent i 2027. Hvad den endelige tekst bliver, og hvornår reglerne skal gælde, er ikke afklaret, især ikke for europæisk præference og økonomisk sikkerhed. 

I Europa-Parlamentet er der bred opbakning til forenkling og til at droppe laveste pris. De Grønne synes dog ikke, forslaget er ambitiøst nok på det grønne og sociale, mens andre mener, at det er for åbent over for lande uden for EU. Landene er desuden splittet om selve formen: Tyskland, Frankrig, Italien og Polen foretrækker et direktiv frem for en forordning (direktiver skal implementeres i national lov, forordninger gælder direkte), Holland støtter forordningen, og Danmark mener, at indholdet er vigtigere end formen. 

Spørgsmålet er, om ambitionen om at bruge offentlige penge som løftestang for den grønne omstilling overlever forhandlingerne.

Bureau Veritas

Sponseret

EcoVadis hjælper virksomheder med at dokumentere deres ESG-indsats

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

02.10.2026CSR.dk

Alle er med: National handlingsplan for tekstiler bygger på samarbejde

02.10.2026Klimaskovfonden

Sponseret

Compass Group Danmark bidrager til ny skov som en del af deres transportpolitik

CSR.dk

Kan din arbejdsgiver kræve bevis for, at du har sovet godt?

CSR.dk

Alle er med: National handlingsplan for tekstiler bygger på samarbejde

CSR.dk

Bæredygtighedschefer tror på fortsat omstilling drevet af forretningen

Dansk Standard

Sponseret

Ny global standard gør madspild til en forretningsmulighed

CSR.dk

Virksomheder øger investeringer i klimatilpasning - sakker bagud på net-zero mål

Dansk Industri

Sponseret

Får I nok ud af de materialer, I allerede køber?

CSR.dk

Globalt er forbrugere mere bekymrede for klimaforandringer

CSR.dk

Virksomhedsledere vil fastholde EU’s grønne omstilling

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
UN Global Compact Network Denmark
Webinar
Non- discrimination & Equality programme

Ready to turn equality from a value into a daily business practice? Our Non-Discrimination & Equality Programme (NDE) is an international online programme that helps your organization actively strengthen equality and inclusion across all operations.

Dato

03.09.2026

Tid

09:15

Sted

Online via Teams

Bureau Veritas
Kursus
ISO 9001:2026 – bliv klar til den nye kvalitetsledelsesstandard

En ny version af ISO 9001 er på vej og forventes lancereret i september 2026. Denne revision sætter fokus på at sikre, at kvalitetsledelsessystemer fortsat er relevante i en tid med øget digitalisering, bæredygtighedsforventninger og globale forsyningskæder.

Dato

08.10.2026

Sted

Vejle

Bureau Veritas
Webinar
Få indsigt i ISO 9001, ISO 14001 & ISO 45001

Deltag på dette webinar, hvis du ønsker et indblik i muligheder og fordele ved en certificering i ISO 9001, ISO 14001 eller ISO 45001.

Dato

08.10.2026

Tid

08:45

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
CQI and IRCA QMS Lead Auditorkursus baseret på ISO 9001:2015 (English)

5 dages intensivt kursus der giver dig den fornødne viden og færdigheder, så du efter endt træning kan organisere og lede audits af kvalitetsledelsessystemer baseret på ISO 9001:2015. CQI and IRCA Nr.: 17898

Dato

19.10.2026

Sted

Odense

DTU
Efteruddannelse
Projektledelse – metoder og værktøjer

Vil du være projektleder – eller ønsker du at opkvalificere dine projektlederkompetencer? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og styrk dine evner til at planlægge, styre og følge op på projekter.

Dato

19.10.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

UN Global Compact Network Denmark
Workshop
AI og bæredygtig transformation

Et Co- Lab for tilsluttede virksomheder i UN Global Compact Network Denmark

Dato

20.10.2026

Tid

09:00

Sted

Fysisk og online