Novo forbereder sig på begrænset adgang til råvarer
Biodiversitetskrisen er ikke kun et miljøspørgsmål, men også en trussel mod virksomheders adgang til råvarer. Det er budskabet fra Novo, hvor særligt vand og glukose er under lup, fordi begge dele afhænger direkte af sunde økosystemer.
Produktionen af de aktive ingredienser i Novos produkter, som er i Kalundborg, kræver ganske meget vand og glukose (sukker).. Foto: Novo
Novos vigtigste lægemidler fremstilles ved hjælp af gærceller, en proces der kræver sukker (glukose) og vand. Glukosen stammer fra dyrkning af blandt andet majs og hvede. Det gør produktionen sårbar over for ændringer i økosystemer, forklarer Dorethe Nielsen, vice president i Novo med ansvar for klima og natur i en artikel i Børsen Bæredygtig.
“Hvis vi ikke bevarer økosystemerne, risikerer vi, at vi ikke har adgang til vand til vores produktion, og at vi ikke kan få de råmaterialer, vi er vant til i de mængder, vi skal bruge,” siger hun.
Derfor arbejder Novo med deres afhængighed af naturen. Det har de gjort i omkring fem år, men siger dog at det stadig er et forholdsvis nyt område for dem.
Indsatsen har to ben
Novo kigger to veje, når de skal reducere deres forsyningsrisici. For det første på, hvordan de kan reducere deres afhængighed af f.eks. sukker og vand, og for det andet på omstilling til mere regenerative metoder i produktionen af de naturprodukter, de er afhængige af.
Novo vil f.eks. gerne have sine leverandører til at dyrke majs og hvede med regenerative metoder for at beskytte jorden, og de betaler i øjeblikket ofte en lille merpris for at sikre dette. Det gør de ifølge Dorethe Nielsen for både at sikre forsyningen og skabe efterspørgsel efter den type råvare.
Samtidig behandler Novo forsyningen som en konkret forsyningsrisiko og reducerer den ved at ændre i produktion og indkøb. Indkøbsafdelingerne leder efter alternative kilder, og forskerne arbejder på at fremstille molekylerne med færre eller mindre naturfølsomme råvarer.
Og selvom meget har ændret sig i både Novo og omverdenen de seneste år, så understreger Dorethe Nielsen, at på naturområdet er kursen den samme som for fem år siden.
“Den strategi, vi følger i dag, er den samme, som jeg lavede for fem år siden. Det arbejde og de ambitioner er der ikke ændret i, selvom vi løbende justerer, når vi bliver klogere, og når vi kan lave noget smartere eller billigere,” siger hun.
Global set
Den seneste globale rapport fra biodiversitetspanelet IPBES peger på, at forringelser af økosystemerne på land og i havet underminerer livsgrundlaget for 3,2 mia. mennesker.
Genopretning af naturen fremhæves som en af de vigtigste handlemuligheder for at begrænse tab af biodiversitet og forbedre livsgrundlaget for os mennesker ved at imødegå forringelser af en række økosystemtjenester som f.eks. regulering af klima og luft, rent vand og bestøvning.
IPBES er en uafhængig mellemstatslig organisation, der ofte beskrives som "biodiversitetens svar på klimapanelet IPCC". Over 150 lande er medlem af IPBES.
Store dele af økonomien er eksponeret
Problemet rækker langt ud over Novo. Ifølge Dansk Industri (DI) kan afhængigheden af velfungerende økosystemer opgøres til op mod 1.500 mia. kr. i dansk økonomi.
Rådgiver Thilde Nørgaard Holm fra Upstream Partners peger i Børsen Bæredygtighed på, at fødevarebranchen allerede har mærket hvordan råvarer pludselig kan forsvinde eller blive dyrere.
Hun fremhæver desuden en voksende omdømmerisiko, i takt med at der kommer bedre data og fotodokumentation i selv afsidesliggende områder. Et aktuelt eksempel på det er Google, der har mødt heftig kritik og en politiundersøgelse efter rydning af skov til et datacenter i Finland.
“Det er ikke alle, der har åbnet øjnene for, hvilke historier der pludselig kan komme frem om virksomheder, der dræner områder for vand eller påvirker områder ved at dyrke afgrøder,” siger Thilde Nørgaard Holm.
