Regeringen klar med grøn finanslov

”Med finansloven for 2020 kan danskerne mærke, at der er kommet en ny regering, som prioriterer velfærd og den grønne omstilling. (…) det [er] en meget grøn finanslov, som er første skridt mod at sikre en bæredygtig fremtid for de kommende generationer.”

Læs også: Regeringen: Partnerskaber skal sætte gang i CO2-reduktioner

Sådan siger finansminister Nicolai Wammen (S) om den finanslov, som regeringen sammen med sine støttepartier (Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet) har præsenteret i dag, tirsdag d. 3. december 2019.

Loven vil ifølge regeringen styrke den grønne omstilling markant og dermed være med til tage de første skridt i retning af målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Det skal ske gennem flere forskellige tiltag.

Regeringen og støttepartierne vil oprette Danmarks Grønne Fremtidsfond på 25 mia. kr., som skal investere i grønne og bæredygtige projekter og skabe grønne arbejdspladser. Med aftalen afsættes der også midler til udtagning af landbrugsjord, hvilket kan bidrage til at reducere landbrugets drivhusgasudledning.

Der er også prioriteret penge til en skovfond og mere urørt skov. Samtidig hæves afgifterne på en række miljøskadelige stoffer, ligesom afgiften på engangsservice og plastikbæreposer, som lovet, bliver tredoblet.

På transportområdet fremgår det af den nye finanslovsaftale, at registreringsafgiften på elbiler og el-andelen af hybridbilerne alligevel ikke kommer til at stige ved årsskiftet, som den ville have gjort uden et indgreb.

Den såkaldte indfasningsprocent på bilafgifterne skulle ellers være steget fra de nuværende 20 procent til 40 procent den 1. januar, men det er altså aflyst indtil videre. I stedet skal den såkaldte Kommission for grøn omstilling af personbiler regne på, hvad der skal ske fra 2021.

Regeringen vil også gerne have flere grønne firmabiler på gaderne, og derfor har man indført et fradrag i beskatningsgrundlaget for de virksomheder, som vil investere i miljøvenlige køretøjer til medarbejderne. Derudover er der afsat en pulje på 75 millioner kroner til grønne busser, ligesom omstillingen til grøn taxikørsel skal accelereres. Endelig skal såvel cyklismen som den kollektive transport styrkes.

Ros til afgifter og natur
Den nye finanslov har traditionen tro påkaldt sig stor bevågenhed fra erhvervslivet og interesseorganisationerne, og grundlæggende er der ganske stor tilfredshed med udspillet fra den socialdemokratiske regering.

”Der er rigtig mange gode grønne initiativer i den nye finanslov og kun enkelte forglemmelser. Jeg tror, vi skal mere end 20 år tilbage for at finde en finanslov, der i samme omfang drejer politikken i den grønne retning, så det vil vi gerne kvittere for,” siger eksempelvis direktør for Rådet for Grøn Omstilling, Claus Ekman. 

Rådet noterer sig såvel de forskellige grønne initiativer i form af fx fremtidsfonden, midlerne til mere urørt skov, og den fortsatte afgiftsfritagelse af elbiler, som de forskellige grønne afgifter, der vil være med til at skabe en mere hensigtsmæssig og grøn incitamentsstruktur, og ændre forbruget af eksempelvis plast.

Samtidig mener rådet dog også, at finansloven overser nogle oplagte grønne initiativer, bl.a. i form af energieffektivisering og flyafgifter. Ikke desto mindre er det ”… en god start, men vi er jo også alle sammen bevidste om, at der skal en god del mere til, så vi ser frem til vedtagelsen af en bindende klimalov og til en ambitiøs klimahandlingsplan”, som Claus Ekman siger.

Læs også: Nu kan virksomheder blive holdt ansvarlig for deres forpligtigelse til ikke at rydde skovområder

På naturområdet hylder Danmarks Naturfredningsforening, som ellers tidligere var ganske skeptisk, ’en af de grønneste finanslove nogensinde’, og roser både udtagningen af landbrugsjord, ønsket om mere vild natur og den styrkede klimaindsats.

”Jeg må sige, at jeg er meget glad for den finanslovsaftale, der netop er indgået. Den indeholder så mange af de vigtige initiativer, vi som forening har kæmpet for i årevis. Jeg er særligt glad for, at vi nu endelig kommer i gang med at udtage landbrugsjord, så vi kan give mere plads til vores trængte natur”, siger præsident Maria Reumert Gjerding.

Foreningen kom tilbage i februar sammen med Landbrug & Fødevarer med et stort fælles udspil, som netop havde udtagning af landbrugsjord gennem multifunktionel jordfordeling som omdrejningspunkt. Forslaget blev forleden støttet af klimarådet, og i finansloven har regeringen og støttepartierne valgt at afsætte 200 millioner om året de næste 10 år til området.

Det initiativ vækker da også glæde hos Landbrug & Fødevarer, der peger på, at dansk landbrug har ’ventet utålmodigt på, at regeringen skulle give danske landmænd mulighed for at komme i gang med jordudtagning og jordfordeling’, som organisationen skriver.

Til gengæld mener L&F, at det er ’enormt utilfredsstillende, at regeringen har valgt at fremrykke den målrettede regulering til 2020’, fordi det betyder, at de danske landmænd skal etablere tre gange så mange efterafgrøder til næste år, hvilket ifølge formand Martin Merrild vil resultere i et mindre høstudbytte.

Tiltrængt at bekæmpe social dumping
I fagforeningen Dansk Metal er man også glade for finanslovsudspillet, ikke kun på grund af branchenære greb som afskaffelsen af opholdskravet og annulleringen af omprioriteringsbidraget, men også de miljø- og klimarelaterede aspekter.

”Jeg synes det er helt fair at kalde denne finanslov for den grønne finanslov. Vi er i hvert fald ikke i tvivl om, hvilken retning partierne bag finansloven gerne har ville gå – nemlig den grønne vej. Vi skal utvivlsomt gøre noget ved klimaet, og når vi nu samtidig er verdensførende på produktion af grønne løsninger, så er for eksempel en stigning i den grønne forskning den rigtige vej at gå”, siger cheføkonom i Dansk Metal, Thomas Søby.

En anden faglig organisation, 3F, erklærer sig ligeledes tilfredse med de grønne målsætninger i finansloven, og så hæfter man sig ellers ved det øgede fokus på bekæmpelse af social dumping og piratkørsel, som man mener er tiltrængt.

Læs også: DTL: Godt startskud på klimapartnerskab

”Det falder på et tørt sted, og det er en af de ting, jeg er rigtig glad for. I 3F ser vi alt for mange platugler, der ikke har nogen som helst skrupler med at hyre udenlandsk arbejdskraft og lade dem pukle sig gule og blå for en ussel løn. Derfor er det afgørende, at der nu afsættes flere penge til at bekæmpe social dumping”, siger 3Fs forbundsformand, Per Christensen.

Også Vækstfonden er glad for de finansielle udsigter, som regeringen lægger for dagen. Ud af de 25 mia. kr., der samlet afsættes til Grønne Fremtidsfond, vil Vækstfonden således blive styrket med fire mia. kr., mens Danmarks Grønne Investeringsfond får seks mia. kr.

”Det er enestående fremsynet af regeringen sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet at vælge aktivt at investere i teknologiske og innovative grønne løsninger, som et af midlerne til at gennemføre vores fælles grønne omstilling”, siger formand for Vækstfonden, Claus Gregersen.

”Det er en ambitiøs, men også realistisk plan, og samtidig en plan, der ikke blot sikrer den grønne omstilling, men også skaber danske arbejdspladser”, tilføjer han.

Kritik af plastafgift
Der er dog ikke kun roser at hente fra lobbyverdenen for regeringen. Tredoblingen af bæreposeafgiften møder således kritik fra brancheorganisationen Plastindustrien, der kalder det ”ren symbolpolitik” og mener, at der er ’tale om at sparke en åben dør ind, da der allerede er vedtaget initiativer, som skal sænke bæreposeforbruget markant’, som det hedder.

”Vi mener, at der er stærkt unødvendigt og drastisk at tredoble bæreposeafgiften, når der i plasthandlingsplanen fra februar i år allerede er vedtaget initiativer, som skal halvere poseforbruget frem mod 2023. Det skyldes ikke mindst en aftale mellem Dansk Erhverv, COOP og en række andre butikskæder”, lyder det fra adm. direktør for Plastindustrien, Thomas Drustrup.

Læs også: Netto vil foretage plastikoprydning på områder udvalgt af danskerne

Han peger på, at salget af bæreposer allerede er stærkt faldende som en konsekvens af de seneste års fokus på forbruget, og mener derfor, at vil være mere oplagt at fx ensarte den kommunale affaldsindsamling. Konkret foreslår organisationen, at de nuværende indtægter fra bæreposeafgiften bliver målrettet en uafhængig plastfond, der understøtter grønne initiativer.