Lederne: Verdensmålene er stadig klare ledestjerner

De 17 Verdensmål blev for første gang vedtaget i 2015 af FN. Men efterhånden virker det til, at målene optræder sjældnere i årsrapporter og markedsføring.

Det betyder dog ikke, at der ikke er grund til, at virksomheder og ledere stadig holder øje med dem, skriver Anders Nolting Magelund, der er klimapolitisk chefkonsulent hos den faglige organisation Lederne, i et indlæg hos Altinget.

Læs også: Hårde tider for verdensmålene

Det argumenterer han for ved eksempelvis at nævne, at EU blandt andet har som mål at forme lovgivning, der nudger erhvervsliv, investorer og brancher til at indfri verdensmålene. Det fremgår i forordet til European Green Deal.

Anders Nolting Magelund nævner også den kommende retssag, hvor seks unge portugisere anklager 33 lande for ikke at overholde menneskerettighederne, fordi de ikke reducerer deres CO2-udledning som lovet. 

Og den sag kan få stor betydning for Danmark, fordi de, hvis dømt, skal stå til regnskab over for den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for derefter at skulle nedbringe sin udledning, mener han. 

Læs også: Kammeradvokaten: Domstol afgør snart, om Danmark dømmes for manglende klimahandling

Derudover har investoralliancen Inevitable Policy Response Initiative forudset, at der i perioden fra 2023 til 2025 vil komme endnu mere klimalovgivning. Ifølge Anders Nolting Magelund er denne bevægelse uden tvivl en, som har verdensmålene som bagtæppe.

”Med andre ord: Skal man forsøge at spå om fremtiden, er de 17 verdensmål stadig fungerende ledestjerner. Det handler om at forstå, at vi her halvvejs inde i implementeringsfasen måske er ved at nå et point of no return. Det her er ved at ske. Og jo før vi opdager dette, desto hurtigere kan vi komme i gang,” skriver han i Altinget.

- HCL