H&M med på liste over bedste etiske virksomheder

Trods sine udfordringer i Asien er H&M med på en amerikansk liste over verdens mest etisk korrekte virksomheder i 2016. Ingen danske selskaber har fundet vej til årets liste.

H&M er blevet udpeget som en af verdens mest etiske virksomheder på en amerikansk liste. Foto: H&M.

08.03.2016

CSR.dk

Listen, The World’s Most Ethical Companies, hædrer virksomheder, der udmærker sig på tre områder: ved internt at promovere og praktisere etiske forretningsstandarder, ved at gøre medarbejdere og ledere i stand til at træffe de rette beslutninger, og ved at forme fremtidens standarder ved at gå forrest i dag.

H&M, der er med på listen for sjette gang, har for nylig lanceret et nyt bæredygtighedskodeks, ligesom man i efteråret 2015 blev udpeget som Global Partner i organisationen Ellen MacArthur Foundation. På den baggrund er man fra hovedkvarteret i Stockholm godt tilfredse med endnu en plads på opgørelsen.

”Vi er meget stolte over at H&M er udpeget som en af verdens mest etiske virksomheder. Det at være blandt de udvalgte for sjette gang er en anerkendelse af vores dedikation i forhold til at definere etiske standarder og praksisser i modeindustrien. Vi vil fortsætte vores indsats med at lede modeindustrien mod en mere bæredygtig fremtid, hvor etiske og bæredygtige standarder er forudsætninger for succes”, siger head of sustainability hos H&M, Anna Gedda, i en pressemeddelelse.

2016-listen er den 10. i rækken fra Ethisphere Institute og omfatter i år 131 virksomheder fra 21 lande. H&M er den ene af kun to tøjfirmaer (amerikanske Levi Strauss er den anden), og derudover inkluderer listen omkring 50 forskellige brancher, lige fra bilindustrien over fødevarer til hotelkæder, logistik, energi og teknologi.

Læs også: The Body Shop vil være verdens mest etiske og bæredygtige virksomhed

Der er ikke nogen danske virksomheder at finde på årets liste, men tidligere har både Coloplast, Vestas, Novozymes og Novo Nordisk (godt nok den amerikanske division) været med i det gode selskab.

-AK

Region Sjælland

Sponseret

Grønne hospitaler hvor starter ansvaret?

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

16.02.2026Schneider Electric

Sponseret

Industrien kører med digitale tvillinger – bare ikke i Danmark

30.01.2026CSR.dk

Kommunikation er at tage ansvar og forandre - målbart

21.01.2026CSR.dk

Alt forandrer sig. Gør ESG-kommunikation også?

19.01.2026Dansk Erhverv

Sponseret

Kort & godt om ESG: Hvad betyder Omnibus for din virksomhed?

19.01.2026Dansk Erhverv

Sponseret

Kort & godt om ESG: The Perfect Storm

19.01.2026Dansk Erhverv

Sponseret

Kort & godt om ESG: De frivillige standarder

14.01.2026CSR.dk

Nyt oplevelsescenter ved Roskilde skal sætte fokus på klodens kriser

Schneider Electric åbner for tilmelding til Nordic Graduate Program 2026

14.01.2026Schneider Electric

Sponseret

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle