Når den grønne omstilling rammer baghaven

Ingen kan rigtig lide forandring. Men de fleste har det bedre med det, hvis de mærker, de har indflydelse på den. 

Det gælder også den grønne omstilling, men der mangler tilsyneladende gode modeller for hvordan man involverer berørte parter, når der f.eks. skal ændres i landskabet med solceller og vindmøller. Det skal et nyt forskningsprojekt kaldet MOOW – Model of Democratic Ownership in the Green Transition – råde bod på. 

I projektet vil forskere fra Institut for Antropologi på Københavns Universitet udvikle nye modeller for demokratisk ejerskab i samarbejde med kommuner, virksomheder og borgere. Med en bevilling på 10,6 millioner kroner undersøger forskerne, hvordan borgere kan få indflydelse på de forandringer, der påvirker deres hverdag – og hvordan det kan bidrage til en mere demokratisk forankret grøn omstilling.

"Vi ser et stigende fokus på de negative konsekvenser, som kan ramme hverdagen, når grønne tiltag kommer til byen. Værditab, uretfærdighed og polarisering klæber sig til den grønne omstilling. Udsættelser og aflysninger af grønne projekter er blevet en del af hverdagen i kommunerne, og en bred klimaudmattelse lurer om hjørnet. Posen skal rystes grundigt, og der må nye tilgange og perspektiver på banen”, siger projektleder Simon Lex fra Institut for Antropologi.

Fælles ejerskab skal imødekomme modstand og polarisering

Debatten om den grønne omstilling bliver ofte beskrevet som en kamp mellem dem, der er for, og dem, der er imod. Men virkeligheden er mere nuanceret.

Mange lokale protester handler ikke om modstand mod klimaindsatsen som sådan, men om oplevelsen af, at beslutninger træffes langt fra og hen over hovedet på de mennesker, der skal leve med konsekvenserne.

Projektet vil derfor hente inspiration i forskellige former for lokalt engagement, såsom energilav, grønne nabofællesskaber og regenerative jordbrug, hvor borgerne selv er med til at sætte dagsordenen og forme udviklingen.

”Vi ser mange engagerede mennesker, som har sat fut i lokale tiltag og styrket deres lokalsamfund. De mobiliserer sig og tager ejerskab. Det skal vi have mere af, men det kræver et nyt decentralt tyngdepunkt i udviklingen og styringen af den grønne omstilling”, siger Simon Lex.

Lokale tyngdepunkter og globalt udsyn

Projektet rykker ud i lokalsamfund i Danmark ved at etablere ”living labs” på Bornholm og i Skive Kommune. Her skal borgere, kommuner, virksomheder og forskere afprøve nye samarbejdsformer, som balancerer forskellige interesser og perspektiver.

Ved brug af designmetoder og workshops vil projektet gøre lokale erfaringer til en aktiv del af udrulningen af klimaløsninger.

Ud over den danske kontekst omfatter projektet studier i Tyskland, Australien og Colombia. Erfaringerne skal danne grundlag for videndeling og erfaringsudveksling på tværs af lande og kontinenter.

Projektets ambition er desuden løbende at dele indsigter med beslutningstagere i kommunerne og på Christiansborg.

”Jeg håber, at vi kan bidrage til den politiske udvikling, så der bliver større fokus på lokalsamfundenes rettigheder, stemmer og rolle i den grønne omstilling. Det lokale tyngdepunkt skal ikke blot være en ambition: Der skal også følge processer, redskaber og ressourcer med, som kan give mennesker reel medindflydelse og sikre demokratisk ejerskab,” siger Simon Lex.

Projektets partnere er ud over Københavns Universitet KADK, DTU, AAU, European Energy, BEOF, Skive Kommune, DBI og Rådet for Grøn Omstilling

/ehs