Byggeriet skaber selv regler for ordentlige forhold

Underbetalte rumænske håndværkere, for dårlig sikkerhed på byggepladsen, for mange arbejdstimer, for lidt ferie og få eller ingen lærlinge på store offentlige byggeprojekter. Det er nogle af de forhold byggebranchen jævnligt kritiseres for ikke at have styr på, på trods af at bygherrerne har stillet krav på de områder og entreprenørerne har skrevet under på samme.

”Der er i virkeligheden lige nu alt for mange retningslinjer. Alle har forsøgt at opfinde den dybe tallerken,” siger Palle Adamsen, der er direktør i boligforeningen Lejerbo og formand for Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar.

Kædeansvar frem i lyset
Som foreningen skriver i sin pressemeddelelse, så møder entreprenører og deres underleverandører i dag ofte forskellige sociale klausuler hos deres offentlige kunder. Ofte af forskellig juridisk kvalitet. De er typisk formuleret som minimumskrav, der løbende dokumenteres og kontrolleres i byggeprocessen. Det kan være gennem kontrol med medarbejderes timesedler, lønsedler, skattebetalinger osv. Kravene gælder for både entreprenøren og dennes underleverandører – det såkaldte kædeansvar.

Så nu har foreningen, som har over 100 medlemmer, udgivet et regelsæt, som skal gøre det nemmere arbejde med samfundsansvar i byggeriet. Både fordi hver bygherre ikke skal opfinde sine egne krav og regler, men måske i sær fordi kravet om dokumentation flyttes frem i processen: Kan du dokumentere nødvendig omhu, dvs. de rigtige processer til at holde styr på arbejds- og sociale vilkår, vil du have bestået en slags egnethedsprøve ift. bygherrens valg af leverandør, og der vil værre et mindre kædeansvar for entreprenøren.

Læs også: Kommer der endelig mere CSR i offentlige indkøb?

”Vi vil gerne hjælpe til at anvise en juridisk holdbar vej til at flytte arbejdet med kædeansvar fra slagsmål om ansvar og bodens størrelse på bagkant, til noget der animerer leverandører til at bruge kræfterne på at lave ordentlige systemer for nødvendig omhu. Man skal altså kunne vise, at man forstår udfordringerne, og at det er en del af ens faste forretningsgange bl.a. at følge med i, at underleverandørers medarbejdere får den løn, de er berettiget til, og at de arbejder efter ordentlige forhold,” forklarer Tine Lange, som er rådgiver for Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar og står for projektet.

Styr på juraen
I det nye regelsæt har eksperter hos Beck-Bruun og Horten, to af landets største advokatvirksomheder, gjort deres for at sikre, at man ikke får problemer med hverken dansk eller europæisk udbudslovgivning. Men at parterne i byggeriet til gengæld kommer ud over de nuværende problemer.

”Alle har hørt om underbetalte polske håndværkere, italienske metroarbejdere, som ikke betaler skat eller problemer med sikkerheden i byggeriet. Men langt de fleste sager hører vi ikke om, fordi parterne opgiver at forfølge dem. Enten fordi ordregivers klausuler er for løst formuleret eller fordi, det er for dyrt i advokatsalær,” siger Andreas Christensen fra Horten.

Får man flyttet situationen er der meget at hente, forklarer Claus Berg fra Bech-Bruun:

”Det sociale ansvar i byggeriet er blevet en samfundsmæssig kampplads, hvor alle markerer sig. Det gavner på ingen måde byggeriet. Der bruges alt for mange penge på at være uenige og føre kontrol frem for at skabe fornuftige rammevilkår. De nye paradigmer (regelsæt, red.) understøtter en ensartet og dermed genkendelig regulering af krav til samfundsansvar i byggeriet, som alt andet lige vil nedbringe transaktionsomkostningerne.”

Branchen er tilfreds
Det nye regelsæt er blevet godt modtaget af både bygherrer og entreprenører. I Odense Kommune siger udbudschef Cecilie Førby:

”Ingen tvivl om, at de nye paradigmer vil nedsætte transaktionsomkostningerne for både de offentlige ordregivere og for leverandørerne. Det er jo en standardisering, det både professionaliserer området og giver besparelser.”

Besparelserne kommer af at de offentlige ordregivere ikke længere behøver bruge tid på at udvikle egne tilgange, og at leverandørerne ikke længere skal rette ind efter forskellige klausuler, men kan indarbejde de fælles regler som standardprocesser.

Det vil Helle Bro Krogen, koncerndirektør i MT Højgaard gerne se. Hun, forklarer, at MT Højgaard regner med at, en fremtid, hvor det er nemt at forholde sig til betingelserne i det konkrete udbud og opsætte en intern procedure for at honorere kravene, i sidste ende giver bedre priser til kunderne og tilføjer:

”Vi prioriterer det her område meget højt. Alle kan blive snydt i sidste ende. Men med de nye paradigmer (regelsæt, red.) bedømmes vi på, om vi har gjort, hvad vi kan for at opdage det, og om vi kan dokumentere det.”

Nu skal de bare bruges
Udviklingen og offentliggørelsen af det nye, fælles regelsæt er et stort – men også kun et første – skridt på vejen. Hvis alle de forudsete fordele skal blive til virkelighed kræver det, at regelsættet bliver taget i brug af bygherrerne.

Læs også: Arbejdsmiljøregler giver administrative kvaler for små virksomheder

”Vi kan ikke garanterer, at alle vores medlemmer vil bruge de nye paradigmer. Men vi ved, at medlemmerne fra alle dele af byggeriet køber ind på ønsket om at have en fælles tilgang og helheden i de retningslinjer foreningen har produceret. Medlemmerne har jo været inviteret med i udviklingsprocessen. Vi har ønsket at skabe et produkt, der nyder bredest mulig opbakning, da det jo er forudsætningen for, at paradigmerne faktisk bliver brugt”” forklarer Tine Lange.

Næste skridt fra foreningens side er at holde implementeringsmøder og at identificere best practice på processer for nødvendig omhu i byggeriet, som skal motivere til at bruge regelsæt og tilhørende redskaber. (Se faktaboks).