Stigende økonomisk ulighed i Danmark er et virksomhedsproblem

Generelt er uligheden stigende i Danmark og det giver markant forskellige vilkår for menneskers liv. Formue kan f.eks. give frihed til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet for egen regning. Men der er store forskelle på, hvem der har den frihed. Ligesom der er store forskelle på, hvem der kan komme ind på boligmarkedet i de store byer.

Det viser nye analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i den årlige temapublikation Fordeling & Levevilkår, hvori den økonomiske tænketank gør status på uligheden i Danmark.

Det, vil nogen synes, er urimeligt og uretfærdigt, andre at det er en naturlig udvikling. Og de fleste tænker nok at det i hvert fald ikke er noget, den enkelte virksomhed skal beskæftige sig med eller kan påvirke.

Ulighed er resilience og risiko

Der er dog rigelige mængder analyse, der viser, at ulighed påvirker virksomheder negativt af ulighed. En vigtig nuancering er, at kilderne ikke påstår, at ulighed altid og alene forårsager polarisering eller skader virksomheder. De peger derimod ret entydigt på, at høj ulighed forstærker mekanismer som lav social mobilitet, manglende tillid, politisk utilfredshed, svag efterspørgsel og ustabile rammer, som gør polarisering, ustabilitet og forringede virksomhedsvilkår mere sandsynlige.

Men analyser peger også på ulighed som mere end et abstrakt samfundsproblem. De fremhæver fire forskellige konkrete påvirkninger af virksomheder: svagere efterspørgsel, dyrere og mindre stabil arbejdskraft, ustabile politiske rammer og forstyrrede værdikæder. 

OECD, WEF, Deloitte og Reuters kalder disse konkrete påvirkninger som væsentlige risici for drift, vækst og investeringer. 

Dermed bliver ulighed et spørgsmål om resiliens, robusthed, modstandskraft og risiko. Lige i øjet af hovedtendensen i bæredygtighedsarbejdet i disse år. 

De fire påvirkninger og deres konksekvenser beskrives i analyserne som følger: 

Svagere efterspørgsel
Når indkomst og formue koncentreres, får en større del af befolkningen mindre rådighed over købekraft. Det rammer især virksomheder, der sælger til brede forbrugermarkeder, fordi husholdninger med lavere indkomst bruger en større andel af deres indkomst på dagligdags forbrug. Det kan give lavere salgsvolumen, større prisfølsomhed og skift mod billigere alternativer. Det skriver Reuters og World Economic Forum.  

Talent, produktivitet og kompetencemangel
OECD konkluderer, at ulighed i muligheder hæmmer social mobilitet og den effektive allokering af talenter, hvilket kan give langsommere produktivitetsvækst og et mindre dynamisk erhvervsliv. Det skriver OECD.Konkret kommer det til udtryk som højere rekrutteringsomkostninger, kompetencegab, lavere innovation, større personaleomsætning og svagere produktivitet.

Politisk ustabilitet og regulatorisk risiko
Høj ulighed øger risikoen for politisk utilfredshed, populistiske reaktioner, krav om omfordeling og skiftende regulering. For virksomheder betyder det mere usikre skatte-, arbejdsmarks-, klima- og handelsvilkår – ifølge World Economic Forum, som også peger på faren for et ”politicized business environment”. Det kan give længere investeringshorisonter, højere risikopræmier, hyppigere regelændringer, sværere internationale partnerskaber og større compliance-omkostninger.

Forstyrrede værdikæder og social uro
Ulighed og social utilfredshed kan udløse arbejdskonflikter, civile uroligheder og svækket leverandørstabilitet i form af forsinkelser, leverandørsvigt, højere logistik- og forsikringsomkostninger. Det fortæller bl.a. Reuters.