Kan din arbejdsgiver kræve bevis for, at du har sovet godt?

Træthed kan være lige så farlig som alkohol bag rattet. Derfor investerer både forskere og virksomheder i stigende grad i teknologier, der kan overvåge og forbedre vores søvn. 

Men hvad sker der, hvis søvn ikke længere betragtes som en privat nødvendighed, men som noget, der kan måles, dokumenteres og optimeres?

Det spørgsmål stiller tre bioetikere fra Københavns Universitet, National University of Singapore og ETH Zürich i en ny kommentarartikel i tidsskriftet Nature. Forskerne advarer om, at søvnteknologier kan skabe betydelige sundhedsgevinster, men også udfordre grundlæggende rettigheder som privatliv og retten til selv at bestemme over sin egen krop.

"Teknologier, der forbedrer søvn, kan potentielt gavne både sundhed, trivsel og sikkerhed. Men vi er nødt til at diskutere allerede nu, hvem der får glæde af forbedringerne, og hvem der får adgang til de data, teknologierne indsamler," siger Sebastian Porsdam Mann, bioetiker og juridisk forsker ved Københavns Universitets Centre for Advanced Studies in Bioscience Innovation Law.

Fra søvnmåling til søvnforbedring

Millioner af mennesker bruger allerede ure og apps til at holde øje med deres søvn. Samtidig arbejder forskere og virksomheder på teknologier, der ikke blot registrerer søvn, men aktivt forsøger at forbedre den.

Det kan være pandebånd, der sender svage elektriske impulser til hjernen under søvn, eller systemer, der afspiller lyde på præcise tidspunkter for at påvirke hjernens aktivitet og fremme dyb søvn. Målet er at styrke søvnens genopbyggende effekt og forbedre både helbred og præstationsevne i vågen tilstand.

”Dokumentationen er dog stadig begrænset. De fleste undersøgelser er foregået under kontrollerede laboratorieforhold, og effekterne varierer mellem forskellige teknologier,” understreger Sebastian Porsdam Mann.

Risiko for overvågning på arbejdspladsen

Hvis teknologierne viser sig at virke, kan de hurtigt blive attraktive for arbejdsgivere, særligt i brancher hvor træthed kan få alvorlige konsekvenser, for eksempel inden for sundhedsvæsen, transport og byggeri.

Her opstår de etiske dilemmaer:

Forskerne peger på, at virksomheder tidligere har forsøgt at indsamle medarbejderes søvndata. Allerede i 2016 blev to hollandske virksomheder undersøgt af datatilsynet for at indsamle aktivitets- og søvnoplysninger fra ansatte. Myndighederne vurderede, at der var tale om følsomme helbredsoplysninger, og at medarbejdernes samtykke ikke kunne anses for frit givet på grund af magtforholdet mellem arbejdsgiver og medarbejder.

Ifølge forskerne kan søvnteknologi virke mere harmløs end andre former for præstationsfremmende teknologier. Netop derfor kan presset for at bruge den også blive lettere at legitimere.

"Det kan hurtigt komme til at ligne et omsorgstilbud. Men når overvågning og præstationsforbedring kobles sammen, opstår der en risiko for, at frivillige ordninger gradvist bliver til forventninger eller krav," siger Sebastian Porsdam Mann.

Tre forslag til ansvarlig regulering

I artiklen fremhæver forskerne tre centrale principper for fremtidens regulering af søvnteknologi.

• For det første bør man spørge, hvad der egentlig forbedres, og hvem der får gavn af forbedringen. Målet bør ikke alene være højere produktivitet, men også den sovendes samlede trivsel og sundhed.
• For det andet bør regler om søvnteknologi udvikles gennem offentlig debat og demokratisk inddragelse, før teknologierne bliver udbredte.
• Endelig bør adgang til effektive søvnforbedrende teknologier være retfærdig, samtidig med at privatliv og retten til at sige nej beskyttes. Forskerne argumenterer blandt andet for, at mennesker selv bør kontrollere adgangen til de data, der genereres under deres søvn.

”Hvis ikke sådanne beskyttelsesmekanismer kommer på plads, risikerer samfundet, at søvn går fra at være et personligt behov til en institutionel forpligtelse, advarer Sebastian Porsdam Mann.

Kommentaren er publiceret i tidsskriftet Nature under overskriften ’How tech-enhanced sleep could improve rest but erode privacy’. Forfatterne er Sebastian Porsdam Mann (Københavns Universitet), Brian D. Earp (National University of Singapore) og Effy Vayena (ETH Zürich).

Læs kommentaren her.