Bliver du ledet af en algoritme? Det gør flere end man tror, viser et nyt dansk-europæisk studie

Digital vagtplanlægning og opgavefordeling, overvågning af arbejdstid, pauser og arbejdstempo. Eller hvad med overvågning af arbejdskvalitet og hvad du bruger din computer til i arbejdstiden? 

Lyder det som fremtiden? Det er det ikke. 

Ledelse via algoritmer findes ikke i en fjern fremtid. Den er en levende del af hverdagen for rigtig mange lønmodtagere i norden allerede nu. 

I en ny rapport har Tænketanken Cevea, sammen med syv europæiske tænketanke, som de første kortlagt brugen af ledelse via algoritmer og konsekvenserne af det i norden. 

Rapporten viser blandt andet, at 76 procent af de adspurgte på nordisk plan oplever at blive ledet af algoritmer på en eller flere opgaver. Hos de 2.407 adspurgte HK’ere i Danmark er det tal 89 procent.

Læs også: Flyselskab mindsker madspild med kunstig intelligens

“Algoritmeledelse bliver stadig mere udbredt. Derfor er det vigtigt, at vi får mere konkret viden om, hvordan det påvirker medarbejderne og det gør vi med denne analyse. Det er tydeligt, at jo mere algoritmeledelse desto større er risikoen for, at medarbejderne og arbejdsmiljøet påvirkes negativt, siger næstformand i HK Danmark,” siger næstformand i HK Danmark, Mads Samsing.

Flere negative konsekvenser
Rapporten er lavet med data fra Sverige, Norge, Finland og Danmark. I Danmark har de foretaget undersøgelsen blandt HK’s medlemmer og udelukkende spurgt grupper inden for borgerservice, kundeservice, lager og telemarketing. 

HK’erne er blevet spurgt ind til otte typer af algoritmeledelse; hvorvidt de bliver udsat for de forskellige typer, og hvordan det påvirker dem, hvis de bliver udsat for det.

De negative effekter, medarbejderne fortæller om i rapporten, omhandler blandt andet lavere tillid mellem medarbejdere og ledere, lavere motivation og jobtilfredshed, større stressniveau og lavere autonomi. 

Hos HK Handel, hvis medlemmer er en del af de adspurgte i rapporten, mener man, den nye viden kalder på handling: 

“Tallene viser klart og tydeligt, at der er en række konsekvenser. Vi er nødt til at se på, hvordan vi i samarbejde med politikerne og arbejdsgiverne kan få styr på problemet, inden det vokser sig endnu større,” siger formand for HK Handel, Mette Høgh.

Dialog er nøglen
Rapporten viser dog også, at nogle af de negative effekter bliver mindre, hvis medarbejderne bliver inddraget. Dialog på arbejdspladsen er også et af kernepunkterne for HK Kommunal, hvis medarbejdere også er med i undersøgelsen. 

“For HK’erne i kommuner og regioner er indflydelse, tillid og dialog helt afgørende for et godt arbejdsmiljø. Det gælder i den grad også, når det handler om algoritmeledelse. De bedste resultater bliver opnået, når ledelsen sætter medarbejderne fri, udnytter deres faglighed og giver plads til nye input og idéer,” siger formanden for HK Kommunal, Lene Roed.

Læs også: Kunstig intelligens kan bane vej for mere resiliente og regenerative værdikæder

Noget af den nye viden, som rapporten bringer ud, er, at rigtig mange medarbejdere er i tvivl om, hvilken data om dem, der bliver gemt, eller hvornår man bliver overvåget. Noget, HK Privat fremhæver vigtigheden af. 

“Vi kan se, at det at få overvåget sit arbejdstempo og kvaliteten af sit arbejde, er udbredt blandt vores medlemmer, som arbejder med kundeservice og telemarketing. Det kan have mange fordele for arbejdspladsen, men som fagforening skal vi sørge for, at det også har fordele for den ansatte. Her er det afgørende, at der er gennemsigtighed omkring, hvilke data der indsamles om den ansatte, at det altid er tydeligt, hvordan de bruges, og at den ansatte har adgang til de indsamlede data,” siger næstformand i HK Privat, Gitte Geertsen 

Flere end 6.000 medarbejdere i Danmark, Norge, Sverige og Finland har deltaget i studiet, der især fokuserer på ansatte, der er beskæftiget med lagerarbejde og kundeservice/telemarketing samt i Danmarks tilfælde også borgerservice.

– HCL