Økonomer vil gentænke regnemodeller for klimatiltag
Ny teoretisk ramme skal hjælpe samfundet med at balancere bedre mellem nutidens og fremtidens interesser i langsigtede investeringer.
Foto: 123RF.com
Når politikere beslutter, hvor meget vi skal investere i klima, handler det i bund og grund om fordeling: Hvor meget skal vi gøre nu, og hvor meget skal vi overlade til kommende generationer?
Det spørgsmål får nu et nyt bud på et svar. To økonomer har netop udviklet en teoretisk model, der gør det lettere at forstå langsigtede investeringer mere retfærdigt på tværs af generationer.
Studiet, udarbejdet af forskere fra Københavns Universitet og Universitetet i St. Gallen, introducerer en såkaldt modulær tilgang, hvor hensynet til tid og hensynet til ulighed kan behandles hver for sig. Det adskiller sig fra de nuværende metoder, hvor begge dele ofte blandes sammen i ét regnestykke.
Ifølge lektor Frikk Nesje gør den nye ramme det muligt at justere modellerne, så de i højere grad afspejler befolkningens holdninger til retfærdighed:
”Vi adskiller to helt centrale hensyn, som ofte bliver blandet sammen: hvordan vi vægter fremtidige versus nuværende generationer, og hvordan vi håndterer ulighed mellem generationer”.
Ved at fastholde velfærdsniveauet og i stedet justere selve tidsaksen, kan man analysere fremtiden mere på dens egne præmisser. Det gør det muligt at vurdere fordelingen af velfærd mellem generationer langt mere præcist, eksempelvis med Gini-koefficienter.
Den nye metode giver derfor ifølge forskerne beslutningstagere mulighed for at træffe mere etisk informerede valg.
En ny vinkel på diskonteringsrenten
Et centralt element i langsigtet økonomisk planlægning er den samfundsøkonomiske diskonteringsrate, som er en teknisk rentesats, der bruges til at nedskrive værdien af fremtidige gevinster eller tab.
En høj sats betyder, at nutidens gevinster vægtes langt højere end fremtidens. Det kan få store konsekvenser for vurderingen af investeringer i f.eks. klimatilpasning.
I dag bygger de fleste modeller, herunder Finansministeriets, på den såkaldte Ramsey-regel. Men den nye tilgang gør det muligt at regne sig frem til en diskonteringsrate, som både tager højde for tid og ulighed.
”Man kan bruge den nye tilgang til at beregne en samfundsøkonomisk diskonteringsrate, der både tager højde for tid og ulighed, og dermed giver et mere nuanceret grundlag for f.eks. klimaberegninger”, forklarer Frikk Nesje.
Ifølge forskerne åbner den nye teori for langt mere realistiske scenarier, hvor værdien af investeringer i fremtiden ikke automatisk reduceres til nært nul.
- lhs
