Ny undersøgelse: Grønne fællesskaber kan nedbringe danskernes CO2-aftryk markant

Samtidig med at regeringen har indledt forhandlingerne om en ny klimalov med Folketingets partier, peger en ny undersøgelse på en effektiv vej til at mindske danskernes klimabelastning: deltagelse i grønne fællesskaber.

Undersøgelsen, der er en del af forskningsprojektet SAMSKAB, viser, at personer, som engagerer sig i fællesskaber med grønne formål, har markant lavere forbrugsbaserede CO2-udledninger. Afhængigt af fællesskabets type ligger reduktionen mellem 24 og 44 procent sammenlignet med gennemsnitsdanskeren. Det gælder blandt andet medlemmer af Grønne Nabofællesskaber, økosamfund og frivillige i Danmarks Naturfredningsforening.

Resultaterne er baseret på detaljerede spørgeskemaer fra mere end 1.500 personer, der har oplyst om forbrugsvaner inden for transport, energi og mad. Forskerne har derefter beregnet det årlige CO2-aftryk for den enkelte og sammenholdt det med deltagelse i grønne fællesskaber.

Med afsæt i undersøgelsen opfordrer forskerne til, at den kommende klimalov ikke kun fokuserer på teknologiske løsninger og erhvervsregulering, men også adresserer de forbrugsbaserede udledninger, som i dag udgør op mod 60 millioner ton CO2 årligt, hvilket er langt mere end det territoriale klimaaftryk, som den nuværende lov fokuserer på.

Sociale fællesskaber kan ændre vaner - og gøre folk lykkeligere

Ifølge Bente Halkier, professor i sociologi på Københavns Universitet og næstforperson i Klimarådet, bekræfter undersøgelsen, at sociale relationer spiller en stor rolle for, hvordan vaner ændres.

Hun ser det som en vigtig pointe, at klimavenlig adfærd i fællesskaber bliver lettere at fastholde, fordi den sociale kontekst gør det meningsfuldt. 

"For en stor gruppe danskere giver det vældig meget mere mening at skulle gøre noget for klimaet sammen med andre”, forklarer Bente Halkier til Information.

Samtidig viser undersøgelsen en anden markant tendens: Medlemmer af grønne fællesskaber rapporterer højere livstilfredshed; uanset indkomst. Forskerne vurderer, at det hænger sammen med, at man i fællesskaberne handler i overensstemmelse med sine værdier og derfor undgår den kognitive dissonans, der ofte opstår, når man føler sig nødt til at gå på kompromis med sine idealer.

Ifølge Bente Halkier er der bredt behov for, at adfærdsændringer bliver taget mere alvorligt som klimapolitisk redskab. Hun peger på, at både kommuner og virksomheder efterspørger viden og indikatorer, der kan guide arbejdet med at nedbringe forbrugsudledninger.

- lhs