Nyt studie kaster lys på effekter af forstyrrende demonstrationer
Et nyt studie undersøger, hvad forstyrrende aktivisme betyder for den offentlige debat og resultaterne overrasker: ”Det virker ikke som om, at man kan gå for langt".
I både klimakampen og Palæstina-bevægelsen spiller forstyrrende demonstrationer som motervejsblokader og forstyrrelsen af Vuelta-cykelløbet i Spanien en stadigt større rolle.
Et nyt studie fra adjunkt Clara Vandeweerdt, Københavns Universitet, kortlægger effekterne af denne type demonstrationer. Forskningen bygger på mediedækningen af to konkrete aktioner: en motorvejsblokade ved Avedøre og en protest, hvor aktivister fra Just Stop Oil stoppede en snookerkamp i Storbritannien.
Studiet viser, at denne type aktioner gør en markant forskel for befolkningens opmærksomhed. Deltagere, der blev præsenteret for artikler om protesterne, var mellem 10 og 19 procent mere tilbøjelige til at udpege klimaet som et stort samfundsproblem. Som Clare Vandeweerdt siger:
”Når vi nu ser på, hvor meget opmærksomhed en protest skaber, så ser vi kæmpestore effekter af forstyrrende aktivisme”, siger hun til Jyllands Posten.
Forskningen viser også, at der kan opstå bagslagseffekter. Nogle bliver mere skeptiske over for de politiske forslag, aktivisterne kræver, og enkelte bliver mere positive over for eksempelvis motorvejsbyggeri. Men opmærksomhedseffekten er klart stærkest og kan blive ekstra vigtig op til valg eller politiske forhandlinger.
En effektiv proteststrategi?
Studiet udfordrer en udbredt antagelse om, at protester mister deres effekt, hvis de går for langt. Det virker tilsyneladende ikke at være tilfældet.
Faktisk er der intet tegn på det, hvilket Clara Vandeweerdt til Jyllands-Posten kalder overraskende og påpeger: ”Det virker ikke som om, at man kan gå for langt”.
De nye resultater passer ind i en længere tradition for politisk aktivisme, forklarer historiker René Karpantschof, der i 1980erne selv var del af BZ-bevægelsen. Han peger på, at aktivisme fortsat kan flytte både dagsorden og politiske prioriteringer.
Han vurderer, at aktivisme i dag oftest er mindre voldsom end tidligere, blandt andet fordi reglerne er strammet, og politiet er bedre organiseret til at håndtere uro. Alligevel understreger han, at ulovlige protester altid balancerer mellem at skabe opmærksomhed og at skabe irritation.
Med det nye studie virker effekten dog mest til at være den førstnævnte.
- lhs
