2025 var et vendepunkt i global energihistorie

2025 blev et bemærkelsesværdigt år i global energihistorie. Det globale energiforbrug steg med 1,3 procent – en smule under det historiske gennemsnit på 1,4 procent, men med et afgørende nyt træk: For første gang nogensinde var solenergi den største enkeltbidragyder til væksten i verdens primære energiforsyning. Det fastslår Det Internationale Energiagentur (IEA) i Global Energy Review 2026.

Ifølge IEA stod solenergi for over 25 procent af den samlede vækst i global energiforsyning – mere end nogen anden enkelt energikilde. Naturgas kom ind på andenpladsen med 17 procent. Tilsammen dækkede vedvarende energi og atomkraft næsten 60 procent af al vækst i energiefterspørgslen.

Et andet markant vendepunkt er, at vedvarende energi i 2025 for første gang i 100 år passerede kul som kilde til strøm på globalt plan. Sol og vind stod tilsammen for en tredjedel af den globale strømproduktion, mens kul for første gang nogensinde udgjorde under en tredjedel, ifølge Ember-rapporten Global Electricity Review 2026. 

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, kalder det på tv2.dk et vendepunkt med globale konsekvenser og forventer, at det bliver endnu tydeligere de kommende år. Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi ved DTU, opsummerer det vigtigste signal fra 2025: Når selv Kina og Indien – verdens to største forbrugere af fossil energi – for første gang registrerer et fald i fossilt energiforbrug, er det ikke en statistisk kuriositet.

“Det er en virkelig god nyhed. Det betyder virkelig noget, hvis Kina og Indien får vendt den her udvikling. Det giver meget håb,” siger hun til TV2.dk

Investeringer følger efterspørgsel

Elforbruget steg med tre procent globalt – langt hurtigere end det samlede energiforbrug. Væksten drives frem af datacentre, opvarmning og køling i bygninger samt elektriske køretøjer. Salget af opladelige biler rundede 20 millioner enheder i 2025, svarende til hver fjerde solgte ny bil på verdensplan – en stigning på over 20 procent år til år.

I Danmark afspejles presset i Energinets årsrapport for 2025: En eksplosiv efterspørgsel på nettilslutning på 33,5 GW, drevet af havvind, Power-to-X og datacentre, og 1,6 milliarder kroner investeret i sikkerhed og beredskab som følge af en forhøjet trusselsvurdering mod kritisk infrastruktur. Grøn energi er blevet et sikkerhedsspørgsmål – også i Danmark.

IEA's World Energy Investment 2025 viser, at de globale energiinvesteringer i 2025 når op på 3.300 milliarder dollar. Af disse går 2.200 milliarder til vedvarende energi, atomkraft, net, lagring og elektrificering – dobbelt så meget som til fossil energi.

Geopolitik: Energi er blevet sikkerhedspolitik

Den åbenlyse grønne omstillings sker ikke i et politisk vakuum. Energi er i stigende grad blevet et geopolitisk magtmiddel og et sikkerhedspolitisk anliggende. Det illustreres akut af begivenhederne i Mellemøsten: USA's og Israels angreb på Iran i februar 2026 har lammet trafikken i Hormuzstrædet – en af verdens vigtigste maritime handelsruter for energi. Resultatet er markant stigende oliepriser og forstyrrede forsyningskæder.

Det fik Finanstilsynet til at konkludere i april 2026, efter dialog med Danmarks største kreditinstitutter, at geopolitisk uro er “et vigtigt element i mange erhvervsvirksomheders og institutternes risikostyring.” Institutterne peger særligt på virksomheder med afhængighed af energi og råvarer fra Mellemøsten, Kina og USA som særligt eksponerede.

Det geopolitiske pres virker derfor som en accelerator for den grønne omstilling. Jo mere ustabile de fossile forsyningsveje er, jo stærkere er incitamentet til at investere i lokal vedvarende energi. Når konflikten i Mellemøsten sender oliepriser i vejret, og at det får endnu flere lande til at se logikken i grøn energiuafhængighed.

”Lande, der prioriterer modstandsdygtighed og diversificering, vil være bedst rustet til at håndtere volatilitet og levere sikker og overkommelig energi i de kommende år,” sagde IEA's administrerende direktør Fatih Birol i Global Energy Review 2026. 

Et andet geopolitisk kapitel handler om Kina. Landet stod i 2025 for knap 40 procent af den globale vækst i energiforbrug og dominerer samtidig produktionen af solpaneler, batterier og grønne teknologier. Den vestlige verden har svaret med handelsrestriktioner og told, men afhængigheden er strukturel. IEA's World Energy Outlook 2025 advarer om, at kritiske mineraler som kobber, nikkel og kobolt i stigende grad er koncentreret på få hænder – en forsyningsrisiko, der kan bremse omstillingens tempo.

Virksomheders langsigtede energiovervejelser

Indsigterne fra IEA rækker langt ud over energisektoren og direkte ind i virksomhedernes strategirum.

For budskabet er klart: Investering i ren energi er ikke længere blot et klimaspørgsmål – det er et konkurrenceevne- og risikostyringsspørgsmål. 

Den afgørende pointe er, at markedskræfterne – ikke kun klimapolitik – driver omstillingen. Sol og vind er i dag de mest økonomisk attraktive energiløsninger i næsten alle lande, ifølge IEA's Renewables 2025-analyse. For virksomheder med store energibehov – fra produktionsvirksomheder til tech-selskaber med datacentre – eller med materialer i deres forsyningskæde, som er meget energikrævende – som bygge- og anlægsbranchen eller bilproduenter - er energiinvesteringer i vedvarende energi ikke bare et ESG-projekt, men forretningsmæssigt rettidig omhu.

Situationen får revisionsvirksomheden RSM Denmark til at anbefale, at virksomheder integrerer geopolitisk due diligence i strategiske beslutninger, som bl.a. kan handle om at virksomheder stresstester egne projekter mod forskellige energi-scenarier.