2025 var et vendepunkt i global energihistorie

Solenergi topper for første gang den globale vækst i energiforsyningen. Vedvarende energikilder overhaler kul. Og geopolitisk uro sætter energiforsyning øverst på dagsordenen, ikke bare for politikere, men for enhver virksomhed med langsigtede investeringsplaner.

Foto: 123rf.com

28.04.2026

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

2025 blev et bemærkelsesværdigt år i global energihistorie. Det globale energiforbrug steg med 1,3 procent – en smule under det historiske gennemsnit på 1,4 procent, men med et afgørende nyt træk: For første gang nogensinde var solenergi den største enkeltbidragyder til væksten i verdens primære energiforsyning. Det fastslår Det Internationale Energiagentur (IEA) i Global Energy Review 2026.

Ifølge IEA stod solenergi for over 25 procent af den samlede vækst i global energiforsyning – mere end nogen anden enkelt energikilde. Naturgas kom ind på andenpladsen med 17 procent. Tilsammen dækkede vedvarende energi og atomkraft næsten 60 procent af al vækst i energiefterspørgslen.

Et andet markant vendepunkt er, at vedvarende energi i 2025 for første gang i 100 år passerede kul som kilde til strøm på globalt plan. Sol og vind stod tilsammen for en tredjedel af den globale strømproduktion, mens kul for første gang nogensinde udgjorde under en tredjedel, ifølge Ember-rapporten Global Electricity Review 2026. 

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, kalder det på tv2.dk et vendepunkt med globale konsekvenser og forventer, at det bliver endnu tydeligere de kommende år. Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi ved DTU, opsummerer det vigtigste signal fra 2025: Når selv Kina og Indien – verdens to største forbrugere af fossil energi – for første gang registrerer et fald i fossilt energiforbrug, er det ikke en statistisk kuriositet.

“Det er en virkelig god nyhed. Det betyder virkelig noget, hvis Kina og Indien får vendt den her udvikling. Det giver meget håb,” siger hun til TV2.dk

Investeringer følger efterspørgsel

Elforbruget steg med tre procent globalt – langt hurtigere end det samlede energiforbrug. Væksten drives frem af datacentre, opvarmning og køling i bygninger samt elektriske køretøjer. Salget af opladelige biler rundede 20 millioner enheder i 2025, svarende til hver fjerde solgte ny bil på verdensplan – en stigning på over 20 procent år til år.

I Danmark afspejles presset i Energinets årsrapport for 2025: En eksplosiv efterspørgsel på nettilslutning på 33,5 GW, drevet af havvind, Power-to-X og datacentre, og 1,6 milliarder kroner investeret i sikkerhed og beredskab som følge af en forhøjet trusselsvurdering mod kritisk infrastruktur. Grøn energi er blevet et sikkerhedsspørgsmål – også i Danmark.

IEA's World Energy Investment 2025 viser, at de globale energiinvesteringer i 2025 når op på 3.300 milliarder dollar. Af disse går 2.200 milliarder til vedvarende energi, atomkraft, net, lagring og elektrificering – dobbelt så meget som til fossil energi.

Geopolitik: Energi er blevet sikkerhedspolitik

Den åbenlyse grønne omstillings sker ikke i et politisk vakuum. Energi er i stigende grad blevet et geopolitisk magtmiddel og et sikkerhedspolitisk anliggende. Det illustreres akut af begivenhederne i Mellemøsten: USA's og Israels angreb på Iran i februar 2026 har lammet trafikken i Hormuzstrædet – en af verdens vigtigste maritime handelsruter for energi. Resultatet er markant stigende oliepriser og forstyrrede forsyningskæder.

Det fik Finanstilsynet til at konkludere i april 2026, efter dialog med Danmarks største kreditinstitutter, at geopolitisk uro er “et vigtigt element i mange erhvervsvirksomheders og institutternes risikostyring.” Institutterne peger særligt på virksomheder med afhængighed af energi og råvarer fra Mellemøsten, Kina og USA som særligt eksponerede.

Det geopolitiske pres virker derfor som en accelerator for den grønne omstilling. Jo mere ustabile de fossile forsyningsveje er, jo stærkere er incitamentet til at investere i lokal vedvarende energi. Når konflikten i Mellemøsten sender oliepriser i vejret, og at det får endnu flere lande til at se logikken i grøn energiuafhængighed.

”Lande, der prioriterer modstandsdygtighed og diversificering, vil være bedst rustet til at håndtere volatilitet og levere sikker og overkommelig energi i de kommende år,” sagde IEA's administrerende direktør Fatih Birol i Global Energy Review 2026. 

Et andet geopolitisk kapitel handler om Kina. Landet stod i 2025 for knap 40 procent af den globale vækst i energiforbrug og dominerer samtidig produktionen af solpaneler, batterier og grønne teknologier. Den vestlige verden har svaret med handelsrestriktioner og told, men afhængigheden er strukturel. IEA's World Energy Outlook 2025 advarer om, at kritiske mineraler som kobber, nikkel og kobolt i stigende grad er koncentreret på få hænder – en forsyningsrisiko, der kan bremse omstillingens tempo.

Virksomheders langsigtede energiovervejelser

Indsigterne fra IEA rækker langt ud over energisektoren og direkte ind i virksomhedernes strategirum.

For budskabet er klart: Investering i ren energi er ikke længere blot et klimaspørgsmål – det er et konkurrenceevne- og risikostyringsspørgsmål. 

Den afgørende pointe er, at markedskræfterne – ikke kun klimapolitik – driver omstillingen. Sol og vind er i dag de mest økonomisk attraktive energiløsninger i næsten alle lande, ifølge IEA's Renewables 2025-analyse. For virksomheder med store energibehov – fra produktionsvirksomheder til tech-selskaber med datacentre – eller med materialer i deres forsyningskæde, som er meget energikrævende – som bygge- og anlægsbranchen eller bilproduenter - er energiinvesteringer i vedvarende energi ikke bare et ESG-projekt, men forretningsmæssigt rettidig omhu.

Situationen får revisionsvirksomheden RSM Denmark til at anbefale, at virksomheder integrerer geopolitisk due diligence i strategiske beslutninger, som bl.a. kan handle om at virksomheder stresstester egne projekter mod forskellige energi-scenarier. 

Få overblik nu – og se om der er et marked til jer

Summen af de globale energitrends peger i retning af tre anbefalinger: 

  1. Kortlæg virksomhedens eksponering over for fossile energipriser og geopolitisk sårbare forsyningskæder, og vurder hastigheden for egne vedvarende energiinvesteringer.
  2. Opdater scenarieanalyserne til at inkludere geopolitiske brud – fra handelskrige til konflikter i energikritiske regioner.
  3. Og gør noget i tide: IEA forventer, at markedet for ren energiteknologi vokser til over 2.000 milliarder dollar om året i begyndelsen af 2030'erne – tidlig positionering giver adgang til bedre priser og partnerskaber.

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

05.11.2026CSR.dk

Klimarådet: Implementering af klimapolitikken er en hasteopgave

05.11.2026Klimaskovfonden

Sponseret

Hvordan opnår din virksomhed både kommerciel succes og belaster mindre?

CSR.dk

Mange nye millioner til mere plante-rig fødevaresektor

CSR.dk

Investorer: Klimaforandringer vil udhule aktivernes værdi

CSR.dk

Virksomheder kan nu søge 230 millioner kroner til cirkulære løsninger

TANIA ELLIS - The Social Business Company

Sponseret

Trends & Insights: Sales & sustainability – how can ESG drive sales and commercial growth?

MäRK

Sponseret

Selvom ESG-samtalen er forstummet, er B Corp stadig relevant

CSR.dk

Mere natur betaler sig: Beskyttet natur kan give Danmark milliardgevinst

CSR.dk

EU vil forberede Europa på en 3 grader varmere verden.

Vugge til Vugge ApS

Sponseret

Cars from Cars, Buildings from Buildings, Shoes from Shoes

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dansk Standard
Kursus
Diplomkursus i Energiledelse - ISO 50001

Med ISO 50001 bliver du klar til at efterleve det nye Energy Efficiency Directive, der i 2024 vil gøre det lovpligtigt for flere virksomheder end hidtil at implementere et certificeret energiledelsessystem eller gennemføre et energisyn.

Dato

10.11.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO 9001:2015 Foundation Training

The purpose of the course is to provide participants with a basic knowledge of quality management systems and the requirements of the ISO 9001 standard.

Dato

10.11.2026

Sted

Odense

TANIA ELLIS - The Social Business Company
Webinar
Q&A webinar 10. november: Sustainable Business Change Manager

Vil du styrke virksomhedens ESG og sustainability-indsats – eller tage dit næste karriereskridt? Hør hvordan den praktiske SBCM-uddannelse med certificering giver dig viden og handlekompetencer inden for bæredygtig forretningsudvikling - så du skaber værdi for både samfund og bundlinje.

Dato

10.11.2026

Tid

12:30

Sted

Zoom

Bureau Veritas
Kursus
FSMA/PCQI - Officielt certifikat-kursus (version 2.0)

Bliv kvalificeret som Preventive Controls Qualified Individual (PCQI) – en FDA-forudsætning for eksport til det amerikanske fødevaremarked.

Dato

11.11.2026

Sted

Middelfart

Dansk Standard
Kursus
LCA - Livscyklusvurdering i praksis

Forstå systemet bag LCA, fra data til troværdige resultater og bedre beslutninger. Få en grundig introduktion til livscyklusvurdering (LCA), og bliv klædt på til at fortolke resultater, bestille en LCA og deltage i kvalificerede dialoger om bæredygtighed.

Dato

11.11.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Bureau Veritas
Kursus
AQAP-2110/-2210 Internal Auditor

The AQAP-2110 standard is a superstructure to ISO 9001 - the general Quality System Management standard. AQAP-2110 is “NATO quality assurance requirements for design, development and production”, and the purpose of the standard is: “Requirements, which, if applied appropriately, provide confidence in the Supplier’s capability to deliver products that conform to Acquirer contract requirements.”

Dato

11.11.2026

Sted

Vejle