Event
Mange taler om Cirkulær It. Men hvem leverer det faktisk?
På LOOP Forum viser vi, hvordan visioner bliver omsat til konkrete, målbare resultater. Du møder tre aktører med hver deres perspektiv: It-forhandleren, serviceleverandøren og den store virksomhedskunde.
Foto: LOOP Forum
Glæd dig til praktiske eksempler, ærlige erfaringer og to stærke kundecases.
Sessionen er relevant for it‑ledere, bæredygtighedsansvarlige, indkøbere og alle, der ønsker inspiration til at omsætte cirkulære ambitioner til konkret handling.
Cirkulære forretningsmodeller er ikke længere noget, vi kun taler om. De bliver nu realiseret i praksis. I denne session dykker vi ned i, hvordan cirkulær it-løsninger allerede leverer konkrete miljømæssige og forretningsmæssige gevinster.
It-forhandlerens perspektiv v. Comm2ig (Søren Thorhauge, Head of Services & Projects)
Vi gennemgår de løsninger og servicekoncepter, der hver især bidrager til et lavere klimaaftryk. Mange små initiativer skaber tilsammen stor effekt. Vi deler kundecases, der tydeligt viser, hvordan cirkulære greb kommer til live med målbare resultater.
Serviceleverandøren v. GladTeknik (Mathias Nielsen, Stifter & CEO)
Mathias fortæller historien om GladTeknik og deres mission om at reparere mere og forlænge levetiden på it‑udstyr. Du får et indblik i håndværket, metoderne og de menneskelige værdier, der gør det muligt at levere de bedste løsninger.
Kundens perspektiv v. Semler Gruppen (Morten Rye Christensen, CIO)
Semler Gruppen deler deres ambitioner, strategier og erfaringer med cirkulære it‑løsninger. Hvad har de sat i gang? Hvilke barrierer har de mødt? Og hvilke resultater har indsatsen allerede skabt?
Vi afslutter med en åben dialog og spørgsmål fra salen.
