Unge og yngre medarbejder tror ikke på virksomhedernes indsats
Der er ikke meget tiltro til virksomhedernes evne til at orientere sig uden for en ret snæver egeninteresse hos de yngre generationer. Det viser Deloittes 10. undersøgelse af holdninger hos de 18-38-årige.
Når virksomheder I dag bliver bedt om at forklare, hvorfor bæredygtighed er rykket længere op på dagsordenen for dem, bliver ”unge” eller ”næste generation af medarbejdere” næsten altid nævnt. Fortællingen er, at man her finder helt andre forventninger til arbejdsgivers indsats for samfundet.
Den påstand bakker det nyligt udgivne Millenial Survey fra Deloitte op om – om end med omvendt fortegn. For surveyet viser ikke, hvad medarbejdere under 40 år forventer af deres arbejdsgivere, men snarere at de er bekymrede for samfundsudviklingen, og at de ikke har synderlig tiltro til at virksomhederne bidrager positivt til at vende den.
Det er tiende gang Deloitte gennemfører undersøgelsen, og for første gang har de svar med fra både millenials, født mellem 1983 og 1994, og generation z, født mellem 1995 og 2003. I alt har lige knap 23.000 personer fra 45 lande svaret – heriblandt Danmark.
Bekymrede - og uden tiltro til virksomheder
Deloittes overordnede konklusion på undersøgelsen er, at Millenials og Generation Z mener, at verden er ved et tipping point for både miljøspørgsmål, ulighed og racisme. De mener, at både institutioner og den enkelte må tage ansvar for at drive en mere bæredygtig og lige verden frem.
Undersøgelsens hovedresultater er således:
Dalende tiltro til virksomheders samfundsansvar: Kurven har været for nedadgående i de sidste fem år, men i år er første gang færre end halvdelen tror på at virksomheder har en positiv indflydelse på samfundet. De danske deltagere i undersøgelsen (deltagere) er endog under det globale gennemsnit, når de svarer på spørgsmål om, hvorvidt virksomheder går op i andet end at tjene penge. Især Generation Z har tabt troen på virksomhederne, med en forskel på 14 procentpoint fra 2020 til 2021. I begge grupper af deltagere er det kun 30 procent, der tillægger virksomhederne et fokus på samfundet og ikke kun virksomhedens egen dagsorden.
Miljøspørgsmål bekymrer: Selvom både adgang til sundhedsydelser og arbejdsløshed vakte bekymring i år med coronapandemi, forblev miljøspørgsmålet i top 3 over emner, der optager deltagerne. Tres procent frygter at virksomheders indsats for at imødegå klimakrisen vil blive nedprioriteret.
Ulighed og diskrimination er ikke til diskussion: For mindst 60 procent af deltagerne er både ulighed og diskrimination objektivt til stede i samfundet. For ulighed ligger de danske deltagere dog 20-30 procent under det globale gennemsnit, mens de er på samme niveau for diskrimination. Deltagerne peger på lønforskelle mellem top og bund og sikring af leveløn som essentielle steder at sætte ind mod ulighed. De kan ikke helt få øje på at samfundsinstitutioner hjælper til at bekæmpe diskrimination.
Læs også: Undersøgelse: Få bestyrelsesmedlemmer har grønne kompetencer
Stress og bekymring er hverdagskost for mange: Deadlines, hjemmearbejde, forventninger og grænseløst arbejde gør at de danske deltagere – på linje med det globale gennemsnit – oplever stress. Ifølge undersøgelsen er 36 procent af danske unge mellem 38 og 27, den såkaldte millennial-generation, stressede næsten hele tiden. Det samme gælder hele 45 procent af de 18-26-årige, generation z. De unger peger på, at stressen hovedsageligt forårsages af arbejde/karriere, familiens trivsel, og de økonomiske fremtidsudsigter.
Ikke nok støtte fra arbejdsgiver: Noget tyder dog på, at de unge ikke får den støtte de har behov for fra deres ledere og arbejdsplads. 37 procent af de 27-38-årige og 32 procent af de 18-26-årige mener ikke, deres arbejdsgiver har gjort nok for at hjælpe dem håndtere stressen, og 35 procent efterlyser proaktiv handling, planer og politikker målrettet mod at pleje medarbejdernes mentale og fysiske helbred efter pandemien.
De samlede resultater for både Danmark og globalt kan hentes på Deloittes website.
