Teknologi redder ikke verden

Teknologi er udråbt til at have en særlig rolle at spille i forholdt til Verdensmålene og bæredygtighed. Den kan bare ikke noget selv. Der skal mennesker og samarbejder til.

Det er i mødet mellem teknologi og menneskelig kreativitet de store fremskridt sker. Alene kan teknologi meget lidt. .

15.05.2019

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

”Nye teknologier kan gøre bæredygtig udvikling til virkelighed, og være med til at forbedre menneskers liv, fremme velstand og beskytte planeten.”

Nogenlunde sådan åbner FN sin rapport om ”Frontier technologies for sustainable development” fra 2018, og selvom det er store ord, bliver de af mange brugt flittigt, når talen falder på klimaforandringer, bæredygtighed og verdensmål.

Lige fra når den danske udenrigsminister Anders Samuelsen på Liberal Alliances landsmøde i 2019 lover, at ”… massive investeringer i forskning og ny teknologi kan forhindre CO2-udslippet fra at løbe løbsk”, til når NGO’er vender blikket mod det stadig mere populære techvelopment-felt og f.eks. er med til at udvikle finansielle ydelser til dem uden adgang til almindelige banker, eller hjælper et truet naturområde i Cambodia med at holde styr på ulovlig skovhugst og biodiversitet.

“Der er ingen tvivl om, at teknologi på mange måder er det, der skal sikre, at vi kan lave en bæredygtig omstilling. Vi skal gå fra et lineært system til et cirkulært, der kan opretholde sig selv. Og for at kunne gøre det, kræver det nogle teknologiske landvindinger. Om det er kunstig intelligens eller om det er nye måder at dyrke fødevarer på, så bliver teknologi en hjørnesten, hvis vi skal have en anden løsning end at gå tilbage til stenalderen,” siger Simon Caspersen, som er co-founder af SPACE10, et research- og designlaboratorie, der fungerer som IKEA's globale innovationslaboratorie. 

”Med nye teknologiske muligheder såsom Internet of Things, automatisering, kunstig intelligens, blockchain-teknologier, virtual and augmented reality bliver vi i stand til at udvikle og samudvikle, men også at skalere og accelerere bæredygtige løsninger på en måde, som vi ikke har kunnet tidligere,” siger Tania Ellis, som er stifter og leder af The Social Business Company, som uddanner og rådgiver inden for bæredygtighed og virksomhedsudvikling.

Seks af de store

Selvom teknologien ikke gør det alene, så er her alligevel seks af de mest omtalte, med inspiration fra Tania Ellis:

Blockchain-teknologier – som kan bruges af alle, der gerne vil dele viden uden at bruge centrale lagringsfaciliteter. Som f.eks. mobile banking i flere afrikanske lande, eller logistikstyring, som kan reducere udledningen af drivhusgasser.

Virtual Reality – som gør det muligt at få følelsen af at opholde sig i helt andre universer. Som at besøge en Fairtrade-bonde eller sammen med Unicef opleve hverdagen i en flygtningelejr.

Augmented Reality – som kombinerer den kendte virkelighed og visualiseringer af fremtiden. Et eksempel er After Ice-appen, som viser hvordan dit lokalområde eller andre steder, du holder af, vil se ud når vandstanden stiger.

Mobilteknologi – som f.eks. bruges til bankservices til dem, der ikke har adgang til banker, eller til at bevidstgøre forbrugere, som det kinesiske ANT, der hjælper 200 millioner kinesiske forbrugere med at reducere deres personlige miljømæssige fodaftryk, ved at registrere CO2 for alle køb fortaget gennem AliPay – den mest brugte kinesiske betalingsløsning.

Internet of Things (eller Everything) – som kan bruges til at opbygge platforme, hvor man kan dele viden, som gør alle smartere. Som skraldespandene, der selv fortæller, hvornår de har brug for at blive tømt, eller slaveryfootprint.org, hvor virksomheder, aktivister, forbrugere o.a. kan melde ind, hvis de støder på noget, der virker som slavery. I dag er 54.000 produkter og materialer registreret der og kan læses af alle.
 

Både nye og gamle skal i spil
Teknologi er altså vigtig. Men hvilke teknologier skal man satse på?

Eksempler på nogle af de store kan ses i faktaboksen til højre. Før vi forsvinder helt ud i de vilde fantasier, er der dog en vigtig pointe at få på plads:

”Ny teknologi er bestemt vigtig. Men det handler lige så meget om, at alt det vi kan og ved allerede i dag, kan komme flere mennesker til gode. Som at få den halvdel af menneskeheden, der ikke har adgang til internet, koblet på, så de også kan få del i den viden og udvikling, der kan komme ud af det,” siger Malene Thiele, som er CSR-chef i Dansk Erhverv og optaget af linket mellem teknologi og virksomhedernes bæredygtighed.

Det handler slet ikke om teknologi
Alle kan remse de nye teknologier op, dem som er de mest hypede i dag. Men det mest interessante er næsten altid det, som folk siger efter opremsningen – og det handler ikke ret meget om teknologi.

"Teknologi redder ikke verden i sig selv, det gør menneskers opfindsomhed og vilje til at ville gøre ting anderledes og bedre,” siger Malene Thiele.

”Teknologi i sig selv kan jo ikke noget, der skal være et formål. Det er der, hvor f.eks. bæredygtighedsdagsordenen kommer ind i billedet, for den og Verdensmålene kan spændes for og drive nogle løsninger frem, som er værdifulde for både samfund og forretning,” siger Tania Ellis.

”Forestillingen om at teknologien skal være i centrum er nærmest lidt dystopisk. Det vi skal finde ud af er, hvordan teknologi kan ligge i baggrunden og give os mulighed for at leve nogle bedre liv, og tricket er så at finde ud af, hvordan teknologien kan være med til at hjælpe os til det,” siger Simon Caspersen.

Partnerskaber og forretning
Så hvis teknologien i sig selv ikke gør forskellen, hvordan skal den så skabe de succeser, verden ønsker sig af den?

Tania Ellis’s råd til at aktivere nye teknologier

Strategier for, hvordan en virksomhed kan kapitalisere på forretningspotentialet i både nye teknologier og bæredygtighed, handler ifølge Tania Ellis i begyndelsen meget lidt om teknologi. Det handler om at svare på fire spørgsmål:

1. Hvad er det for en forretning vi har? Hvad er det egentlig vi sælger, hvilke teknologier er vores forretning baseret på, hvordan ser vores værdikæde og forretningsmodel ud i dag?
2. Hvad er det for en bæredygtighedsdagsorden, vi er bedst positioneret til at påvirke positivt? Og hvordan påvirker vores forretning allerede bæredygtighed negativt?
3. Hvilke nye teknologier vil kunne hjælpe os med at reducere vores negative aftryk og accelerere vores positive impact?
4. Hvem vil kunne hjælpe os med det, og hvilke partnerskaber skal vi opsøge?

For Tania Ellis er der ingen tvivl: Det handler om partnerskaber.

Som når IBM og Dansk Flygtningehjælp går sammen for at udvike en datamodel, der skal bidrage til at forklare og fremskrive bevægelser i flygtninge- og migrantstrømme. Eller når Novozymes, Unicef og Grundfos går sammen om at etablere en åben innovationsplatform under navnet Hello Science, så iværksættere og den akademiske verden kan samarbejde om at løse globale udfordringer som f.eks. vandmangel.

Det er dog mindst lige så vigtigt at få forretningspotentialet i arbejdet med bæredygtighed og teknologi talt frem.

”Vi kan se, at hvis man vil koble teknologi og bæredygtighed, så er der meget at lære af tænkningen i virksomheder, der arbejder seriøst, systematisk og strategisk med bæredygtighed i dag. De har overvejet, hvad det er, deres forretning har mulighed for at påvirke positivt og hvordan de skal minimere deres negative impact.  På baggrund af det, kan de så vurdere hvilken teknologi, der vil være mest relevant at bringe i spil – og hvilke partnere, der kan hjælpe dem med at gøre det,” siger Tania Ellis.

Ikea og grønt fra laboratoriet
Et eksempel på det er, måden Ikea benytter sig af viden fra de kreative hoveder hos SPACE10.

SPACE10 er 100 procent finansieret af Ikea, men deres projekter og den viden, der kommer ud af SPACE10 er ikke forbeholdt den smålandske møbelforhandler og producent. Men SPACE10’s projekter bliver altid præsenteret for Ikeas ledelse, som så kan vælge at handle ud fra den nye viden.

Det gjorde de f.eks. på baggrund af Space10’s arbejde med hydroponi, hvor planter ikke dyrkes i jord, men i en smule vand og med næringsstoffer og lys optimeret i forhold til plantens behov. Det åbne spørgsmål var her ikke så meget om det kunne lade sig gøre – for det kan det – men om folk ville synes det var en mærkelig måde at dyrke fødevarer på. Ville de spise det?

For at teste forbrugernes reaktioner på madvarer dyrket uden jord, åbnede Ikea og SPACE10 i september 2017 i en uge en pop-up shop i London. .

For at teste det, åbnede SPACE10 og Ikea i efteråret 2017 en pop-up salatbar i London, og i løbet af den uge, den havde åbent, tog de masser af noter. Det har haft to direkte effekter på Ikea: De investerede i Aerofarms som er blandt verdens største virksomheder inden for ”indoor farming”, som nogle kalder det, og de besluttede at denne måde at dyrke salater, kål og krydderurter på skal benyttes i restauranterne i deres varehuse verden over.

Senest har SPACE10 præsenteret projektet SolarVille for Ikeas ledelse. Projektets vision er at ”demokratisere adgang til energi for den milliard mennesker der i dag har minimal adgang til elektricitet”. Nu har de, ved at kombinere fire teknologier: batterier, solceller, blockchain til at skabe en handelsplatform og mobiltelefoner til betalinger, bygget en prototype på et samfund, der er omstillet til 100 procent grøn energi og med et decentraliseret energinetværk.

Teknologi kan gøre det nemt og skabe håb
Det virker altså ikke som om, at vi skal regne med, at teknologien i sig selv kommer og redder os. Men den kan hjælpe.

”Vi har udgangspunkt i, hvordan man kan få teknologi til at gøre det at leve bæredygtigt nemt og helt naturligt. Så det ikke er et heroisk projekt, men noget man ikke tænker over, fordi det er hjulpet på vej af teknologi,” siger Simon Caspersen.

Noget andet, som teknologi kan, er at skabe håb.

”Global opvarmning, plast i havene, uddøde arter osv. skaber angst og skyld, og det kan i værste fald modvirke engagement og troen på, at det nytter at forsøge at gøre en forskel. Så udover de mange muligheder teknologien rummer i sig selv, vil historier om teknologi også kunne stimulere vores handlekraft, som er strengt nødvendig,” forklarer Malene Thiele.

Dansk Standard

Sponseret

Psykisk arbejdsmiljø - introduktion til standarden DS/ISO 45003:2021

Bureau Veritas

Sponseret

Online forum om food waste & loss

Denne artikel er del af et tema:

I fokus: teknologi og bæredygtighed

Hvad er teknologis særlige rolle i forhold til bæredygtighed og verdensmål? Hvilke teknologier kan komme til at bidrage afgørende? Er der virksomhedsfyrtårne, man kan lære af? Og hvad med sikkerhed og retten til privatliv – hvordan skal den nød knækkes? ,

Relateret indhold

19.04.2024CSR.dk

Fædre i finanssektoren tager mere barsel

19.04.2024CSR.dk

Efter investordialog: Shell vil oplyse om lobbyaktiviteter i vækstlande

03.04.2024CSR.dk

For lidt plads kan løses med bedre lovgivning

02.04.2024CSR.dk

Mindre afskovning i Amazonas i 2023

21.03.2024CSR.dk

Ultra fast fashion kan få det svært i Frankrig

12.03.2024CSR.dk

Får EU-Parlamentet lukket de russiske gashaner?

21.02.2024CSR.dk

Lad skruelåget sidde på flasken og bidrag til genanvendelse af 140 ton plast om året

20.02.2024CSR.dk

Ny millionbevilling skal styrke reparationscafeerne i Danmark

Jobmarked

Se alle

Daka Denmark A/S

Studiejob i en af Danmarks største genanvendelsesvirksomheder

Studerer du kommunikation eller markedsføring, og har lyst til at udfordre dine kompetencer i et studierelevant job. Så tilbyder vi et studejob på 15 timer om ugen, med mulighed for at arbejde med hele værktøjskassen inden for markedsføring og kommunikation.

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

05.05.2024

Andel

Biodiversitetsspecialist til investeringer i vedvarende energi

Vil du være med til at fremme biodiversitet i udbygningen af vedvarende energiproduktion? Har du et solidt fagligt grundlag og indsigt i den jura, som knytter sig til naturforvaltning?

Område

Sjælland

Ansøgningsfrist

05.05.2024

Andel

Due diligence manager, menneskerettigheder og sociale forhold til investeringer i vedvarende energi

Vil du være med til at sikre menneskerettigheds-due diligence i udbygningen af vedvarende energiproduktion? Har du blik for den forretningsstrategiske værdiskabelse, som due diligence kan bibringe?

Område

Sjælland

Ansøgningsfrist

05.05.2024

Andel

Due diligence manager, miljømæssige forhold til investeringer i vedvarende energi

Vil du være med til at sikre miljømæssig due diligence i udbygningen af vedvarende energiproduktion? Har du blik for den forretningsstrategiske værdiskabelse, som due diligence kan bibringe?

Område

Sjælland

Ansøgningsfrist

05.05.2024

Etisk Handel Danmark

Rådgiver i bæredygtig udvikling og handel

Vi søger en erfaren rådgiver i bæredygtig udvikling og handel til sekretariatet i Etisk Handel Danmark.

Område

Hovedstaden

Ansøgningsfrist

04.05.2024

BESTSELLER

SENIOR ENVIRONMENTAL IMPACT SPECIALIST

Are you passionate about making a difference in the apparel and textiles industry by measuring and communicating environmental impacts? At BESTSELLER, we are committed to accelerating our journey towards a more sustainable future for our industry. Join us on this exciting journey!

Område

Hovedstaden

Ansøgningsfrist

01.05.2024

Etisk Handel Danmark

Rådgiver i bæredygtig udvikling og handel

Vi søger en erfaren rådgiver i bæredygtig udvikling og handel til sekretariatet i Etisk Handel Danmark.

Ansøgningsfrist

04.05.2024

Compass Group Danmark A/S

Forretningsanalytiker til nyoprettet stilling i ESG

Brænder du for bæredygtighed, springer nye muligheder i komplekse data frem i dine øjne og vil du have ansvaret for at implementere strategiske nøgleinitiativer på ESG-området? Så er det måske dig vi søger.

Område

Hovedstaden

Ansøgningsfrist

21.04.2024

Fortum Waste Solutions A/S

Apprentice Warehouse

Vil du være lagerelev hos os? Er der en indkøber gemt i dig med flair for god kundeservice, så læs videre her om en spændende mulighed for dig!

Område

Syddanmark

Ansøgningsfrist

30.04.2024

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Sustainable Business Solutions ApS
Efteruddannelse
Sustainability Management i praksis - Forår 24 i Aarhus

Sustainability Management i praksis er en eksklusiv, konkret og handlingsorienteret uddannelse til dig, der har ansvar for ESG og bæredygtighed. Du får overblik og indblik, der gør dig klar til at sætte mål og eksekvere på dem med det samme.

Dato

16.04.2024

Tid

08:30

Sted

Comwell Aarhus, Værkmestergade 2 8000 Aarhus C

Klimakurser
Kursus
Klimahandling og klimaregnskab i praksis - onlineforløb i april

Klimakurser er effektiv uddannelse, der giver ledere og medarbejdere de vigtigste kompetencer til at tage ansvar og arbejde med klimahandlinger og klimaregnskab i praksis – så virksomheden lykkes med at honorere klimakravene nu og i fremtiden.

Dato

17.04.2024

Tid

09:00

Sted

Live online (Zoom)

Dansk Standard
Kursus
Psykisk arbejdsmiljø – introduktion til standarden DS/ISO 45003:2021

ISO 45003 er en systematisk ramme for hvordan organisationer kan arbejde proaktivt med trivsel og psykisk arbejdsmiljø.

Dato

22.04.2024

Sted

København, Nordhavn

Dansk Standard
Kursus
Psykisk arbejdsmiljø – introduktion til standarden ISO 45003

På dette kursus får du en indsigt i konkrete metoder og værktøjer til at identificere, håndtere og forebygge psykosociale risici og dermed løbende forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

Dato

22.04.2024

Tid

09:00

Sted

Göteborg Plads 1 2150 Nordhavn

UN Global Compact Network Denmark
Konference
Årskonference 2024: Fremtidens bæredygtighed og ESG

Hvordan bliver fremtidens bæredygtighed og ESG påvirket af eksterne stakeholdere? Og hvilke forventninger skal virksomheder imødekomme, hvis de ønsker at være konkurrencedygtige og gøre noget bedre for samfundet og planeten?

Dato

22.04.2024

Tid

12:30

Sted

Industriens Hus, H.C. Andersens Blvd. 18, 1553 København

Aros Business Academy
Kursus
Klimaregnskabet i praksis – få styr på jeres CO2-beregninger!

Få tal på jeres bæredygtighedsindsats og CO2-udslip – helt simpelt og uden forkundskaber inden for regnskab. Og brug klimaregnskabet til at se, hvor I nemt og effektivt kan sætte ind for at mindske jeres CO2-udledning.

Dato

22.04.2024

Sted

Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus