Selvom pengene er ansvarlige, er det stadig forretning

Hvis man siger ”Dansk Flygtningehjælp” så er det nok de færreste som straks tænker ”investeringer, jobskabelse og markedskendskab”. Ikke desto mindre, er det dét, Andreas Kamm, generalsekretær i den organisation, beder investorer om at interessere sig for.

”Vi er ikke trætte af CSR og den slags samarbejde, men den mest interessante model er forretningsbaseret, hvor vi sammen kan starte virksomheder og skabe jobs i de dele af verden, som flygtningekrisen påvirker mest,” sagde han, da han åbnede CSR Links konference om ansvarlige investeringer d. 2. marts 2017.

Til gengæld har de NGO’erne et solidt overblik over risici og markedsbehov i masser af lande i verden. Det vil de gerne stille til rådighed for virksomheder og investorer.

”Men jeg er ikke jeres distributør. Vi skal ikke købe jeres produkter. Vi skal arbejde sammen om at skabe produkter, som fungerer og skaber arbejde lokalt. Og så skal både investorer, virksomheder og NGO’er finde ud af at organisere sig, så vi kan arbejde ordentligt sammen,” sagde Andreas Kamm.

Pengene er der
Investorerne – offentlige og private – var også mødt op til konferencen, og de var også optaget af, at der skulle ske noget nyt. For pengene til mere ansvarlige investeringer er derude.

”Vi bliver ikke længere opfattet som spejderdrenge,” sagde Søren Larsen, som er chef for SRI – socially responsible investments – i Nykredit. ”Virksomhederne kan se, at der er ved at komme større summer bag de ansvarlige investeringer.”

Det var Palle Ellemann fra analysevirksomheden GES Invest enig i. Han hæftede sig bl.a. ved, at investorernes svar på Global Compact – PRI (Principles for Responsible Investments) – efterhånden er nået op på mere end 1.500 underskrivere, herunder noget uventet en række store amerikanske investorer.

”SRI er ikke en niche,” understregede Robert Rubinstein fra TBLI Group, som siden 1999 har arbejdet på at udvikle triple bottom line-investeringer. ”Der var bare nogle af os som ankom tidligt til festen”.

Tal vores sprog
Robert Rubinstein ridsede også en af dagens hovedpointer meget klart op: bæredygtighedsfolk er nødt til at lære pengenes sprog.

”Min erfaring er, at det ikke er svært at sælge ansvarlige investeringer, men man skal tale pengefolkenes sprog. Finansverdenen er kort sagt drevet af pengestrømme, muligheder og egeninteresse, og så hjælper det ikke at argumentere for det moralske imperativ,” sagde han.

Samme budskab havde Susanne Pedersen fra Climate-KIC Nordic, Europas største privat-offentlige partnerskaber for klimainnovation finansieret af EU, som forklarede at for mange projekt-ideer ikke synes at forstå investorernes behov for sikkerhed, risikospredning osv, og at det forhindrer at midlerne kan kanalisere deres vej.

Læs også: Sværvægter i branchen tror ikke på investorers engagementsstrategier

Tænk større
En anden pointe, som gik igen i investorernes oplæg, er at man desuden skal sikre sig, at ens projekt er sammenhængende og ikke mindst stort nok.

”Mange bæredygtighedsprojekter kan ikke forklare, at der er forretning i dem og at de er risikobeskyttede, når store investorer kommer på banen. Investorerne vil bede om bæredygtighedspolitikker, dedikeret personale, ledelsessystemer til at håndtere den type risici, udover et økonomisk bæredygtigt projekt, og det kan projekterne ikke dokumentere,” forklarede Birgitte Bang Nielsen, som er Sustainability Director i IFU (Investeringsfonden for Udviklingslande).

Claus Primdal Sørensen, som er direktør for CSR i EKF (Eksportkreditfonden), efterspurgte også at der blev tænkt større:

”Vi ser en tendens på det internationale finansieringsmarked, hvor man gerne vil bygge bro mellem finansiering og ansvarlighed. Men vi ser også det problem, at danske SMV’er henvender sig med projekter der bare er for små, så vi så gerne at virksomhederne lærte at kombinere deres kræfter på f.eks. brancheniveau,” sagde han.

Den vej vinden blæser
Birgitte Bang Nielsen understregede, at investeringer som påvirker positivt (impact investment) vil være helt centrale fremover, men at der virkelig ”…er brug for brobygning, hvor gode penge og gode projekter mødes”.

Det synspunkt gentog Robert Rubinstein, som efterlyste en ”global connectivity platform” og samtidig pegede på SSX, den engelske Social Stock Exchange etableret i 2013, som en model for hvordan den bro kan skabes på kommercielle vilkår.

Og det kommercielle er ikke til at komme uden om, når man arbejder med CSR.

”Do no harm og compliance og velgørenhed er fint, men de skaber ikke innovation og forretning for fremtiden. Og det er det, vi skal,” sagde Birgitte Bang Nielsen.