Ny analyse: Løngabet i finanssektoren er et strukturelt problem

Kvinder i den finansielle sektor tjener i gennemsnit 14,4 procent mindre end deres mandlige kolleger. Selv når der tages højde for forskelle i jobfunktion, uddannelse, erfaring, arbejdstid og ledelsesansvar, er der fortsat en uforklarlig lønforskel på 7,1 procent.

Det viser en ny analyse, som HBS Economics har udarbejdet for Finansforbundet. Analysen dækker ansatte i banker og realkreditinstitutter og sammenligner en lang række faktorer, herunder barsel, fravær, region og jobskifte.

Ifølge Finansforbundets næstformand Steen Lund Olsen er resultatet ikke til at bortforklare.

"Det er 100 procent uacceptabelt, at mænd får 14,4 procent mere i løn end kvinder. Kvinder ser lønulighed hver måned på lønsedlen. De mærker det som uretfærdighed. Og det påvirker deres muligheder her i livet. Jeg er med på at noget kan forklares med eksempelvis forskelle i jobfunktioner. Men det kan ikke forklares, at der ikke er rettet op på den her form for ulighed for længst. Det gør mig lige dele rasende og træt, siger Steen Lund Olsen”, udtaler han.

Analysen viser, at cirka halvdelen af lønforskellen kan forklares af strukturelle forhold, blandt andet at mænd oftere har personaleansvar og sidder i højere lønnede funktioner. Kvinder har til gengæld i gennemsnit mere erhvervserfaring, hvilket trækker i den modsatte retning.

Lønforskellen vokser op gennem hierarkiet

Tallene peger samtidig på, at løngabet øges i takt med ansvar og placering i organisationen.

Blandt nyuddannede er den uforklarlige lønforskel 1,8 procent. I stabs- og specialistfunktioner er den samlede forskel 17 procent, hvoraf 7 procent ikke kan forklares. I den øverste ledelse er lønforskellen 20 procent, og her er 11 procent uforklaret. 

Sammenlignet med en tilsvarende analyse fra 2024 er den samlede lønforskel faldet med 1,4 procentpoint, men den uforklarlige del er uændret på 7,1 procent.

Fra arbejdsgiversiden i Finans Danmark er konklusionerne imidlertid ikke ligeså åbenlyse, da en lønforskel kan være udtryk for mange forskellige forhold og derfor ikke i sig selv udgør et ligelønsproblem.

“Inden for samme arbejdsfunktion kan der endvidere være medarbejdere med meget forskellige arbejdsopgaver, ansvar og kompetencer, og opgørelsen på arbejdsfunktion gør i sig selv, at der er forklaringsfaktorer, som man ikke kan måle på, som for eksempel kvalifikationer og performance mv. De 7,1 procent er altså heller ikke ifølge rapporten selv en dokumentation for kønsbaseret uligeløn”, skriver direktør Morten Schønning Madsen.

Den forklaring afviser Klaus Mosekjær Madsen, cheføkonom i Finansforbundet, og peger på, at analysen netop har testet en lang række målbare faktorer én for én.

Til juni træder nye EU regler om løngennemsigtighed i kraft, som blandt andet vil stille krav om rapportering af lønforskelle i virksomheder med over 100 medarbejdere. Ifølge Finansforbundet bør reglerne bruges aktivt til at få lukket det løngab, der trods 50 års ligelønslovgivning fortsat består i sektoren.

- lhs