Teknologi kan styrke sundhed og frihed – men kun hvis rettighederne følger med
Sex & Samfund deltog i sidste uge i FN's Befolkningskommission (CPD) i New York, hvor stater, FN‑organisationer og civilsamfund mødes for at drøfte befolkning, udvikling og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Her deler global politisk rådgiver Liv i Dali sine refleksioner fra drøftelserne om digitalisering, data og rettigheder.
Foto: Sex & Samfund
Hvorfor er det vigtigt, at Sex & Samfund er til stede ved CPD59 i år?
FN's Befolkningskommission, CPD, er et af de steder, hvor de store linjer i international befolknings‑ og sundhedspolitik bliver trukket. Det er her, landene forhandler om fælles forståelser og retning for udvikling og for menneskers seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder. Ved CPD59 deltog Sex & Samfund som en del af den danske delegation med henblik på at bringe civilsamfundets viden og erfaringer direkte ind i et politisk rum, hvor disse rettigheder i stigende grad er under pres.
Hvilke hovedtemaer stod stærkest i drøftelserne om digitalisering og seksuelle og reproduktive rettigheder?
Temaet for CPD59 var teknologi og forskning, og et centralt omdrejningspunkt i drøftelserne var digitaliseringens dobbelte potentiale. På den ene side rummer data og digitale teknologier enorme muligheder for at styrke sundhedssystemer, forbedre adgangen til information og ydelser og nå grupper i udsatte situationer, der ofte falder uden for de traditionelle tilbud. Digitale løsninger kan være afgørende for kontinuitet i behandling, støtte til sundhedspersonale og adgang til livsvigtig information.
På den anden side fyldte bekymringerne om data, magt og kontrol mindst lige så meget. Uden klare rettighedsbaserede rammer kan digitaliseringen føre til overvågning, censur og misbrug af følsomme sundhedsdata – særligt når det drejer sig om abort, prævention, HIV behandling, fertilitet og seksuel sundhed. Data kan, hvis de falder i de forkerte hænder, bruges som dokumentation i repressive retssystemer, til overvågning eller til at nægte adgang til grundlæggende sundhedsydelser.
Hvad viste forhandlingerne om den politiske situation?
De politiske forhandlinger strakte sig over tre uger og var præget af markant polarisering og en tydelig anti‑rettighedsagenda, hvor enkelte lande og civilsamfundsorganisationer systematisk udfordrede etablerede internationale aftaler og forsøgte at svække eller tilbagerulle anerkendt sprog om kropslig autonomi, kønsligestilling og retten til seksuel og reproduktiv selvbestemmelse. Det skabte et forhandlingsklima, hvor selv aftalte formuleringer blev genstand for modstand.
Trods bred opbakning til disse rettigheder blandt mange lande gjorde den politiske dynamik det umuligt at nå til enighed om en fælles resolution, og CPD59 lukkede derfor uden et formelt resultat. Fraværet af et formelt resultat afspejler ikke manglende engagement, men snarere hvor vanskeligt det er at opnå konsensus i et stadigt mere polariseret multilateralt rum.
Samtidig viste processen, at den globale bevægelse der arbejder for at fremme seksuelle og reproduktive rettigheder fortsat står stærkt. Civilsamfundsorganisationer spillede en central rolle i at fastholde rettighedsperspektiverne, skabe synlighed om konsekvenserne af tilbagerulninger og opbygge alliancer på tværs af regioner. Sammen med støttende lande bidrog dette til at sikre, at rettigheder, lighed og kropslig autonomi forblev højt på dagsordenen.
Hvad er den vigtigste læring?
Forhandlingerne ved CPD59 understregede, hvor skrøbelige multilaterale fremskridt kan være – men også hvor afgørende det er at holde fast i et konsekvent, rettighedsbaseret fokus. Når det gælder data og digitalisering, er det helt centralt at sikre, at teknologiske løsninger styrker menneskers rettigheder frem for at underminere dem.
I en tid med voksende politisk modstand og stærke anti‑rettighedsbevægelser er dialog, samarbejde og vedholdende civilsamfundsengagement mere nødvendigt end nogensinde.
