"Jeg var så bange for at dø"

Livet før graviditeten

Josephine bor i Torosei, et lille landsbysamfund i det sydvestlige Kenya, langt fra byens summen. Her bor hun sammen med sin søster, da søsterens hjem er tættere på skolen end forældrenes. Inden hun blev gravid, levede Josephine et almindeligt liv som skoleelev, hvor hun især holdt af sine søndagsgåture og at lave lektier. 

En frygt bliver virkelighed

Under en skoleferie begynder Josephine at have mistanke om, at hun er gravid, fordi hendes menstruation er udeblevet. Men hun fortæller det ikke til nogen. Da ferien slutter, laver skolen en rutinemæssig graviditetstest på pigerne og her viser det sig, at Josephine er gravid. Følelsen af frygt vokser inde i hende. Hun ved, at en graviditet uden for ægteskab og før skolen er afsluttet er tabubelagt i hendes kultur.

- Min største frygt var, at min far ville have, at jeg skulle stoppe med at gå i skole. Jeg gik derfor til landsbyens ældste, så de kunne tale med ham. I vores kultur er de ældre respekterede, så han havde intet andet valg end at lytte, forklarer hun.

Josephine får lov til at fortsætte i skolen, indtil hun skal føde. Hun får nogle få piller ved graviditetens start, men ellers har hun ingen kontakt med sundhedssystemet frem mod fødslen. 

En farlig fødsel

Josephines graviditet forløber uden komplikationer. Hunfortsætter i skolen og frygter egentligt ikke fødslen. Veerne starter en aften omkring klokken 21, men Josephine bliver ikke hjulpet hen på klinikken før klokken er 4 om morgenen. På det tidspunkt har hun allerede været i smerter i syv timer. 

Fødslen går fint, men moderkagen sidder fast, og hun bløder voldsomt. Personalet kæmper desperat for at redde hende, men Josephine mister langsomt bevidstheden og ligger bevidstløs i ni timer. 

- Jeg var bange for mit liv. Jeg blødte så meget, at jeg endte med at besvime. Jeg kunne intet mærke, for jeg var helt væk, fortæller hun.

Da hun endelig vågner, bliver hun sendt hjem. Kort efter starter blødningen igen, endnu værre end før. Josephine bliver endnu engang hastet afsted til en klinik, hvor det viser sig, at dele af moderkagen stadig sidder fast. Det lykkes sundhedspersonalet at stabilisere hende. Hun overlever, men frygten sidder dybt i hende endnu. 

- Jeg var så bange for at dø og efterlade mine forældre alene. Og ikke kun dem, også min søster, familie, venner. Jeg var bange for at miste dem. 

En hverdag med håb og drømme

I dag bor Josephine igen hos sine forældre, der støtter hende og hendes søn, der nu er fyldt otte måneder:

- Min mor har opfordret mig til at tale åbent og ærligt om det, der skete med mig under fødslen, og det har hjulpet mig meget, fortæller Josephine.

Hun har ikke sluppet drømmen om en uddannelse og er allerede tilbage i skole, selvom hverdagen med en baby er anderledes end før:

- Jeg vågner, får morgenmad, leger med min baby og sørger for, at han kommer udenfor i solen og får D-vitamin. Omkring kl. 12 laver jeg lektier, forklarer hun med et smil.

Tusindvis af kvinder i fare hvert år

Josephines historie er ikke unik i Kenya. Tusindvis af kvinder oplever hvert år farlige fødsler, og mange overlever ikke. Ifølge Nancylynn Kavuka fra Reproductive Health Network Kenya skyldes det især, at kvinder føder hjemme uden sundhedspersonale:

- Kommer der komplikationer, bliver det hurtigt livsfarligt, især i områder med lange afstande til klinikker og dårlig transport, siger hun.

Josephine håber, hendes historie kan opmuntre andre unge kvinder til at søge hjælp tidligere og insistere på regelmæssige tjek hos lægen.

- Jeg ville ønske, jeg havde vidst mere om, hvad der kunne ske. Nu ved jeg, at alt kan gå galt under en fødsel. Derfor råder jeg andre til at tage på hospitalet og få tjek hos lægen i tide.

- Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til denne klinik. Jeg ved ikke, hvad der var sket uden den.

Læs også: Mødredødelighed i verden: Både fremskridt og alarmerende tendenser