FN's Kvindekommission: Fremme af ligestilling og seksuelle rettigheder som et spørgsmål om retfærdighed
Ved FN's Kvindekommission (CSW) i marts i New York var globale forpligtelser til ligestilling i centrum. Men hvordan omsættes disse aftaler til virkelig forandring for marginaliserede samfund, der står over for specifikke udfordringer?
Foto: Sex & Samfund
I dette interview deler Flavia Zalwango - Programdirektør ved Human Rights Awareness and Promotion Forum (HRAPF) og en erfaren fortaler for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) med 15 års erfaring i NGO-sektoren for menneskerettigheder – indsigt i FN-forhandlingerne ved CSW's indvirkning lokalt i Uganda, hendes arbejde med at fremme SRSR, og hvorfor sikring af universel adgang til SRSR ikke kun er et sundhedsspørgsmål, men et spørgsmål om retfærdighed.
Hvad var dine forventninger til dette års Kvindekommission, og hvad så du mest frem til?
Dette års Kvindekommission (CSW) var en enestående mulighed for at styrke forpligtelserne til at fremme ligestilling mellem kønnene. Jeg så især frem til at fremhæve stemmerne fra marginaliserede grupper, såsom seksuelle og kønsmæssige minoriteter, kvindelige stofbrugere og sexarbejdere, i den globale diskurs om ligestilling mellem kønnene.
Det var min forventning, at man på dette års CSW ville understrege behovet for intersektionalitet og inklusion i de globale ligestillingsstrategier. Jeg glædede mig især til at komme i kontakt med globale partnere, dele erfaringer fra vores græsrodsarbejde i Uganda og presse på for stærkere forpligtelser til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) for alle, herunder ofte oversete befolkningsgrupper.
Foto: Sex & Samfund
Hvad ser du som det vigtigste resultat af årets session?
I anledning af 30-året for Beijing-erklæringen og -handlingsplanen vedtog CSW69 en politisk erklæring, der bekræftede de globale forpligtelser til at accelerere fremskridt på ligestillingsområdet.
Erklæringen understreger behovet for hurtig og transformativ handling, der adresserer kønsforskelle- og uligheder inden for sundhed, uddannelse, økonomiske muligheder og lederskab for kvinder og piger. Den fremhæver også voksende udfordringer som konsekvenser af klimaforandringer, humanitære kriser og behovet for at finansiere kønsresponsive (gender-responsive) politikker.
For første gang nogensinde lykkedes det også at inkludere specifikke referencer til teenagepiger med i erklæringen, i erkendelsen af deres helt unikke behov og bidrag. Derudover skærpede teksten forpligtelserne til at bekæmpe kønsbaseret og seksuel vold skærpet, mens kvinders fulde og meningsfulde deltagelse og deres rolle i fredsopbygning blev anerkendt, sammen med vigtigheden af omsorgsarbejde og universel sundhedsdækning.
Der blev fastholdt et stærkt fokus på LGBT+ og de særlige ligestillingsudfordringer i den forbindelse blev aktivt adresseret under CSW69-sessionerne, hvor organisationer som Outright International afholdte en række sideevents for at fejre deres over 30 år lange advocacy-indsats på området inden for FN's rammer.
Disse events fokuserede på de fremskridt og fortsatte udfordringer, som lesbiske, biseksuelle, transkønnede, interkønnede og queer-personer står over for i forhold til at opnå anerkendelse og ligestilling - og inkluderede temaoverskrifter som transfeministiske alliancer mod fascisme, interkønnede kvinders levede virkelighed og den politiske brug af religiøse fortællinger som våben mod LGBT+-personer.
Alligevel udelod den politiske erklæring eksplicitte referencer til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) og LGBT+-rettigheder og reflekterede dermed den stigende polarisering og modstand, som disse emner mødes med i forhandlingslokalet. Fraværet af disse referencer betyder noget, da SRSR anses for at være en hjørnesten i kvinders ligestilling og bæredygtig udvikling.
Visse medlemslandes bestræbelser på at fjerne alle referencer til køn helt fra internationale aftaler, vidner om den enorme modstand mod at fremme inklusion. Aktivister og sundhedsudbydere udtrykte bekymring for øget fjendtlighed og misinformation, der påvirker kvinders adgang til sikre aborter og reproduktive sundhedsydelser, især i det globale syd.
Hvordan arbejder din organisation med implementeringen af Beijing-erklæringen og -handlingsplanen?
HRAPF's arbejde understøtter Beijing-erklæringen ved at kæmpe for juridiske reformer, øget adgangen til retsvæsenet og det politiske advocacy-arbejde for marginaliserede kvinder og kønsdiverse (gender-diverse) personer.
Vi kæmper for at eliminere diskrimination i love og praksis, yder gratis retshjælp og dokumenterer menneskerettighedskrænkelser, især dem, der har rod i strukturel og systemisk kønsdiskrimination. Vores indsatser i lokalsamfundet og programmer for juridisk empowerment bidrager til at omsætte erklæringens forpligtelser til reel forandring på græsrodsniveau.
Vi fokuserer på at sikre adgang til uddannelse, stoppe kønsbaseret vold, intim partnervold (IPV) og styrke kvinders og pigers seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder (SRHR). Gennem partnerskaber, outreach-arbejde i lokalsamfundet, kapacitetsopbygning og politisk engagement forsøger vi at lukke hullet mellem de globale forpligtelser og den virkelighed, som kvinder - især i marginaliserede grupper - lever i.
Hvordan påvirker de globale aftaler, der bliver indgået på CSW, jeres arbejde I Uganda?
Globale aftaler indgået på CSW sætter en stærk ramme for vores advocacy- og programarbejde. De styrker vores mulighed for at holde regeringer fast på deres forpligtelser og legitimerer vores krav om øget finansiering, inkluderende politikker og rettighedsbaserede tilgange.
Disse aftaler fremmer også solidariteten på tværs af landegrænser, hvilket gør det muligt for os at lære af og samarbejde med andre, der står over for lignende udfordringer i forskellige kontekster. I sidste ende hjælper de os med at omsætte globale forpligtelser til lokale handlinger.
Aftalerne hjælper også HRAPF med at mobilisere politiske beslutningstagere og støttegivere på en mere effektiv måde og understreger, at vores arbejde er en del af en bredere, internationalt anerkendt dagsorden. De er med til at skabe momentum for forandring og giver marginaliserede stemmer, der søger retfærdighed og inklusion, legitimitet.
CSW giver også civilsamfundsorganisationer mulighed for at komme i kontakt med hinanden, dele erfaringer og danne alliancer. Disse netværk gør det muligt for HRAPF at samarbejde om regionale og internationale advocacy-initiativer og forstærke vores indsats for at fremme og beskytte menneskerettighederne i Uganda.
Hvorfor er SRSR afgørende for at opnå ligestilling mellem kønnene og sikre lige muligheder for kvinder, piger og andre marginaliserede grupper?
SRSR er en hjørnesten i ligestillingen mellem kønnene. Uden muligheden for at træffe informerede valg om deres krop og liv, forbliver kvinder og marginaliserede mennesker sårbare over for diskrimination, fattigdom og vold.
Adgang til omfattende SRSR-ydelser styrker den enkelte, øger selvstændigheden og bryder marginaliseringens cyklusser. For grupper som kvindelige stofmisbrugere eller LGBT+ kvinder er SRSR ikke kun et sundhedsspørgsmål; det handler om værdighed, rettigheder og adgang til lige muligheder i samfundet.
Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) er afgørende for at sikre lige muligheder for kvinder, piger og andre marginaliserede grupper, fordi de har direkte indflydelse på sundhed, autonomi og socioøkonomisk empowerment.
Uden adgang til omfattende SRSR-ydelser og -information nægtes kvinder og marginaliserede grupper deres selvbestemmelse, hvilket viderefører cyklusser af fattigdom, vold og ulighed.
SRSR hænger sammen med uddannelse, økonomisk deltagelse og menneskerettigheder, hvilket gør det til en hjørnesten i enhver strategi, der har til formål at opnå reel ligestilling mellem kønnene og inkluderende udvikling. At sikre universel adgang til SRSR er ikke kun et sundhedsspørgsmål, det er et spørgsmål om retfærdighed og retssikkerhed.
SRSR er meget vigtig for at fremme inklusion af marginaliserede grupper som LGBT+-personer, sexarbejdere og mennesker med handicap, der ofte udsættes for diskrimination, når de skal have adgang til SRSR-ydelser. Det sker ved at fremme inkluderende, stigmatiseringsfrie og rettighedsbaserede SRSR-ydelser, der hjælper med at skabe lige muligheder for alle og reducere skævheder på sundhedsområdet.