Mødredødelighed i verden: Både fremskridt og alarmerende tendenser
I mere end to årtier har verden oplevet markante fremskridt i kampen mod mødredødelighed. Siden år 2000 er dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder faldet med 40 procent, viser nyeste tal fra WHO. Men den positive tendens er i fare med Trumps ekstreme nedskæringer på udviklingsbistand.
Foto: Sex & Samfund
Omkring 260.000 kvinder mistede i 2023 livet som følge af komplikationer i forbindelse med graviditet eller fødsel, viser WHO's seneste rapport "Trends in Maternal Mortality". Det er fortsat et alarmerende højt tal, der svarer til én kvinde hvert andet minut. Selvom det er en betydelig forbedring fra de 443.000 dødsfald i år 2000, viser det, at der stadig er lang vej at gå før mødredødelighed ikke længere er et globalt sundhedsproblem.
Med den faldende dødelighed er også antallet af fødselsrelaterede komplikationer reduceret, men fortsat oplever 20–30 gange så mange kvinder alvorlige skader, infektioner eller livslange komplikationer efter fødslen. Forbedrede behandlingsmuligheder har gjort, at flere overlever disse komplikationer.
Afrika syd for Sahara har set betydelige fremskridt med et fald i mødredødelighed på omkring 40 procent siden 2000, men regionen står fortsat over for særlige udfordringer.
Her er mødredødelighed den førende dødsårsag for piger i alderen 15–19 år – et tegn på både manglende sundhedsydelser og dybt rodfæstede uligheder, men også et område, hvor målrettede indsatser kan gøre en afgørende forskel.
Hvorfor har der været fremskridt?
Fremgangen i bekæmpelsen af mødredødelighed skyldes flere faktorer. Forbedret adgang til kvalificeret fødselshjælp har været afgørende - antallet af fødsler med tilstedeværelse af uddannede jordemødre eller andet sundhedspersonale er steget markant i mange lande.
Samtidig har udbredelsen af kontrol af gravide og bedre medicinske behandlingsmuligheder for komplikationer som blødninger og svangerskabsforgiftning reddet mange liv.
Lande som Rwanda og Sri Lanka har vist, at det er muligt at reducere mødredødeligheden drastisk ved at udvide jordemoderordninger og forbedre adgangen til sundhedspleje i landområder.
Udvidelse af internationale bistandsprogrammer, opbygning af lokale sundhedssystemer og forbedret infrastruktur har gjort det muligt for flere kvinder at nå frem til sundhedsydelser i tide. Desuden har investeringer i pigers uddannelse og større fokus på prævention bidraget væsentligt til at reducere risikoen for tidlige eller uønskede graviditeter.
Bekymrende udvikling de senere år
Den globale mødredødelighedsrate lå i 2023 på 197 dødsfald per 100.000 fødsler. I år 2000 var tallet 328. En tydelig forbedring – men stadig alt for langt fra det globale mål på 70 per 100.000 fødsler, som verdens lande gennem FN's verdensmål har forpligtet sig til at nå inden 2030.
Bekymringen vokser, fordi udviklingen er begyndt at bremse op. Den årlige reduktion i mødredødelighed er faldet fra 2,2 procent i perioden 2000–2016 til blot 1,6 procent siden 2016. Fortsætter denne tendens, vil dødeligheden i 2030 stadig ligge på omkring 177 pr. 100.000 – mere end 250 procent over FN-målet på de 70 per 100.000 fødsler.
Trump truer fremskridt
Stærk politisk modvind på det seneste har ikke gjort situationen bedre. Særligt har nedskæringer i amerikansk sundhedsbistand haft konsekvenser.
Trump-administrationens nedlæggelse af USAID og genindførelse af Global Gag Rule har sendt chokbølger gennem den globale sundhedssektor. USA's samlede udenlandske bistand udgør omkring 72 milliarder dollars årligt, hvoraf USAID - verdens største udviklingsorganisation - administrerer næsten 44 milliarder dollars.
Denne massive støtte er nu kraftigt beskåret, da administrationen er i gang med at reducere organisationen til en brøkdel af dens tidligere størrelse.
Dette rammer hårdt de organisationer, der leverer mødresundhedsydelser, blandt andet FN's befolkningsfond (UNFPA) og International Planned Parenthood Federation, som Sex & Samfund er det danske medlem af.
Da USA står for omkring 30 procent af verdens donerede præventionsmidler, risikerer millioner af kvinder at miste muligheden for reelt at kunne bestemme om de får børn, når de ønsker det.
Reduktion bør være 10 gange større
Udfordringerne forstærkes af geografisk ulighed. Afrika syd for Sahara står for omkring 70 procent af alle mødredødsfald på trods af markante forbedringer siden årtusindskiftet. Risikoen for at dø under graviditet eller fødsel er her 1 ud af 55 – mod 1 ud af 7.000 i højindkomstlande og blot 1 ud af 25.000 i Danmark.
Skal FN's verdensmål for mødredødelighed nås, kræver det et markant skift i tempo og prioritering. Den nødvendige reduktion i mødredødelighed frem mod 2030 skal være næsten ti gange højere end den er nu. At nå FN's mål kræver nu en årlig reduktionsrate på omkring 15 procent - ikke den nuværende på 1,6 procent.
Det betyder, at sundhedssystemer skal styrkes, prævention og sikker fødselshjælp skal gøres tilgængelig for alle og at kvinders sundhed skal anerkendes som et globalt anliggende.
