Når ESG flytter ud i forretningen må ESG-folk følge med

En undersøgelse i Djøfs uafhængige ESG-ekspertpanel peger på, at virksomhederne skruer ned for bæredygtighedsarbejdet, efter Omnibus I-pakken. Det er den, som forenkler reglerne for virksomhedernes bæredygtighedsrapportering. 

Det er således 17 ud af 42 medlemmer af panelet, som vurderer, at omnibuspakken i høj eller meget høj grad har ført til en nedprioritering af virksomhedernes bæredygtighedsarbejde, mens 15 vurderer det i nogen grad. Kun 10 vurderer, at omnibussen i mindre grad eller slet ikke har haft denne effekt.

Panelet ser en reel risiko for, at EU’s omnibuspakke har svækket virksomhedernes bæredygtighedsarbejde. 

”Det er positivt, hvis virksomhederne får enklere krav til ESG-rapportering. Men regelforenkling må ikke føre til lavere ambitioner. Nu skal virksomhederne ind en ny fase og for alvor finde ud af, hvordan bæredygtighed skaber forretningsværdi,” siger Lene Bjørn Serpa, forperson for ESG-panelet og tidligere chef for bæredygtighed hos A.P. Møller-Mærsk.  

Arbejdet flytter ud i forretningen

Men den anden del af historien om ESG efter omnibussen er, at 24 ud af 42 i panelet er enige eller meget enige i, at ESG-opgaver flyttes til andre funktioner i organisationen. Lige så mange er enige eller meget enige i, at ressourcer flyttes fra ESG-rapportering til mere operationelt og kommercielt ESG-arbejde, mens 8 er uenige i denne vurdering.

De åbne besvarelser peger på, at ESG-arbejdet i stigende grad integreres i eksisterende forretningsfunktioner som finans, drift, indkøb og forretningsudvikling. Flere beskriver, at ESG i mindre grad organiseres i selvstændige bæredygtighedsenheder og i højere grad forankres i kerneforretningen.

Det er dog ikke kun omnibus-pakken, som driver udviklingen, for deltagerne peger også på den geopolitiske udvikling og flere økonomiske udfordringer som faktorer i skiftet

Tæt på forretningen skaber ikke automatisk værdi

At ESG-arbejdet flytter ud i forretningen er et helt centralt element i det, som Lene Bjørn Serpa kalder ”en ny fase”. 

”Vi står midt i et skift for ESG-arbejdet og -professionen. Det er helt tydeligt, at ESG rykker tættere på forretningen,” siger Lene Bjørn Serpa til CSR.dk.

”Men det er ikke givet, at forretningen får mere ud af ESG-indsatsen af at arbejdet lægges ud i funktionsområderne. Det kommer helt an på, hvordan det gribes an,” fortsætter hun. 

For det første kræver succes med integration af ESG, at fokus faktisk bliver på ESG og at budgetter og arbejdstid ikke bliver opslugt af afdelingens andre driftsopgaver. Det stiller nogle krav til governance, så der stadig er et tværorganisatorisk fokus på ESG.

For det andet – og det er egentlig ikke nyt – så kan man sjældent lægge ESG-indsatser ind under de samme interne krav til tilbagebetaling og rentabilitet, som andre aktiviteter har. 

”ESG kan skabe værdi for virksomheder – og ikke kun for samfundet. Det er vigtigt at få genetableret den forståelse. Men vi skal også holde fast i, at det kan kræve lidt tålmodighed at få værdien til at vise sig i kroner og ører. Der skal skaffes tal og data, man skal kortlægge og forstå risici i f.eks. forsyningskæden, der skal laves innovation, nogle gange skal der ændres på strukturer uden for virksomheden for at løse systemiske udfordringer osv.,” siger Lene Bjørn Serpa. 

”Det kan nogle gange tage op til 5-10 år, og det kan være svært at prioritere, i en tid hvor man kæmper mere om ressourcerne,” fortsætter hun. 

ESG-professionen skal også kunne forretning

Så hvordan skal dem, der arbejder med ESG i dag, gribe opgaven an i denne nye fase? Hvordan forbliver man relevant?

”Vi har fået mulighed for at komme tættere på forretningen. Det er der muligheder i. Men det betyder også, at vi skal kunne tale forretningens sprog og ret præcist forstå og kunne formidle ESG-faktorers betydning for den enkelte, konkrete virksomhed,” siger Lene Bjørn Serpa. 

Det behov understreges også af den type lovgivning, som nu træder i kraft. For nok er der skruet ned for rapporteringskravene, men til gengæld ruller regler og krav om producentansvar for emballage, affaldshåndtering og cirkularitet, løngennemsigtighed, livscyklusanalyser, dokumentation, retten til reparation, anti-afskovning, anti-tvangsarbejde og meget andet nu ind over virksomhederne. 

”Det er lovgivning, som kommer tættere på produkter og virksomheden, end de reducerede rapporteringskrav gjorde – og som ikke nødvendigvis hedder noget med bæredygtighed. Som ESG-afdelinger kan man i dag være oppe mod en stemning i ledelsen om at bæredygtighed ikke skal prioriteres på samme ledelsesniveau som tidligere. Risikoen ved det er dog, at man ender uden det langsigtede overblik og uden de nødvendige kompetencer til at løfte opgaven, som den ser ud nu,” siger Lene Bjørn Serpa. 

Læs mere om den nye undersøgelses resultater her.