Virksomheder øger investeringer i klimatilpasning - sakker bagud på net-zero mål
En ny rapport fra konsulentvirksomheden Capgemini viser bl.a., at syv ud af 10 virksomheder i dag ser adgang til kritiske ressourcer som en større drivkraft for kliminvesteringer end CO2-reduktion. Samtidig er andelen af virksomheder, der sakker bagud på deres net-zero mål steget fra 1 til 11 pct. på bare ét år.
Flere ekstreme hændelser får virksomheder til at investere i klimatilpasning.. Foto: Javier Miranda på Unsplash
Klimaforandringer, vandmangel, begrænset adgang til ressourcer og geopolitisk ustabilitet lægger et stigende pres på virksomheders drift, forsyningskæder og vækstmuligheder. Det viser den femte udgave af Capgeminis årlige klimarapport, A World in Balance, der bl.a. slår fast, at virksomheder verden over i stigende grad retter bæredygtighedsinvesteringer mod klimatilpasning og forretningsmæssig robusthed (fra 56 procent i 2025 til 68 procent i 2026).
Næsten ni ud af ti svarer i rapporten, at klimarelaterede hændelser har forstyrret forsyningskæderne. Rapporten fastslår desuden, at kløften mellem ambition og reel klimahandling og -effekt vokser, og at markant flere virksomheder nu sakker bagud på indfrielsen af deres net-zero mål.
”Virksomhedsledernes syn på klimaindsatsen er under forandring. Det handler ikke længere kun om rapportering og compliance, men i stigende grad om målbare forretningsværdi, robusthed, driftskontinuitet og om adgangen til kritiske ressourcer,” forklarer Simran Jindal, adm. direktør i Capgemini Danmark.
“Eksempelvis peger næsten to tredjedele i årets rapport på energi- og ressourcesikkerhed som et primært fokus for klimainvesteringer. Og mere end 70 procent svarer, at adgangen til energi, vand og vitale materialer i dag har større indflydelse på bæredygtighedsinvesteringer end det at reducere CO2-udledning,” fortsætter hun.
Lavt operationelt beredskab
Selvom opmærksomheden på klimatilpasning og klimarelaterede risici vokser i virksomheder, er det operationelle beredskab fortsat på et lavt niveau, konstater Capgemini-rapporten. Kun 15 procent har et klart billede af de finansielle konsekvenser, som klimaforstyrrelser kan have på forretningen. Samtidig har kun hver fjerde virksomhed det fornødne overblik over klimarisici på tværs af værdikæden og de færreste anvender digitale redskaber til at analysere klimarisici.
”Der er stadig en betydelig kløft mellem det at være bevidst om risici og så rent faktisk implementere tiltag, der kan imødegå og håndtere de stigende klimarelaterede risici, der er. Så generelt set er det positivt, at virksomheder i stigende grad prioriterer klimatilpasning og robusthed. Men i takt med, at de klimamæssige udfordringer vokser, skal der arbejdes målrettet for at integrere bæredygtighedsperspektivet langt dybere i kerneforretningen og i den daglige drift,” siger Simran Jindal.
Net-zero mål er svære at indfri
Selvom de fleste virksomheder har sat tydelige klimamål, bekræfter rapporten, at implementeringen halter. I 2026-rapporten svarer 84 procent., at de har sat science-based targets. Alligevel vurderer kun 42 procent, at virksomheden er på vej til at indfri deres 2030-målsætninger. Særligt når det kommer til net-zero mål vokser kløften og antallet af virksomheder, der sakker bagud på at indfri denne type mål, er mere end tidoblet siden 2025. Endelig oplyser 29 procent af virksomhederne i rapporten, at de har udskudt deres net-zero mål – mod kun otte procent sidste år.
”Tallene viser sort på hvidt, hvor svært virksomheder har ved f.eks. at omsætte klimaindsatsen til science-based targets. Her er datatilgængelighed, datagennemsigtighed og evnen til at lave pålidelige analyser på tværs af værdikæden nogle af de helt store udfordringer. Det kan forklare, hvorfor andelen af virksomheder, der er i stand til at måle og indsamle data for alle Scope 3-udledninger, er faldet fra 54 procent i 2025 til 34 procent i år. Det er et stort fald, som understreger de vanskeligheder, der ligger i at opnå fuld datagennemsigtighed på de emissioner, der ligger uden for virksomhedens egen drift," siger Simran Jindal.
Klimapåvirkningen fra AI er uklar
Capgemini har også undersøgt, hvordan AI indgår i virksomheders klimaindsats. Svarene viser, at AI i stigende grad ses som et værktøj, der kan omsætte bæredygtighedsambitioner til handling. Næsten to tredjedele oplyser i rapporten, at de anvender AI til at accelerere klimaindsatsen, og mere end hver tredje virksomhed udnytter eller planlægger at udnytte agentic AI til bæredygtighedsformål.
Samtidig finder de klimamæssige følgevirkninger af AI i stigende grad vej til øverste ledelsesniveau, og syv ud af 10 svarer i rapporten, at AI’s indvirkning på klimaaftrykket bliver drøftet i bestyrelsen. Og selv om rapportering af klimaeffekterne ved teknologien stadig er begrænset, mener næsten halvdelen i årets rapport, at AI har øget virksomhedens CO2-udledninger markant. Kun cirka en tredjedel svarer, at man måler energiforbruget fra AI-systemer og det CO2-aftryk, der følger med brugen af AI.
Læs hele rapporten her: https://www.capgemini.com/insights/research-library/sustainability-trends-2026/
Om rapporten
Capgeminis World in Balance 2026 bygger på interviews med 2.100 ledere fra 701 virksomheder med en omsætning på mere end en mia. USD. Rapporten omfatter 13 lande: Australien, Canada, Frankrig, Tyskland, Indien, Italien, Japan, Holland, Norge, Sverige, Spanien, UK og USA. Data er indsamlet i juni og juli 2026.
