Efteruddannelse
Jernbaneteknologi, -drift og -kapacitet
Deltag i tre dages spændende kursus, hvor du får en hurtigt og bekvem introduktion til jernbaneteknologi og driftsstyring. Midt i kurset tager vi til Berlin, hvor vi besøger Tekniske Universitet Berlins signal- og driftsstyring laboratorium.
Foto: DTU
Hvorfor kan alle toge ikke ankomme kl. 8:00? Hvorfor er det så svært at få togene igennem København H.? Hvordan vil en ny togstandsning påvirke køreplanen og banens kapacitet? Hvordan skal man styre mix mellem passager- og godstogtrafik?
Formålet er, at du opnår en grundlæggende viden om planlægning, opbygning og drift af jernbaner, så du bliver i stand til at forstå og samarbejde med dine kolleger i banebranchen. På kurset lærer du om planlægning, opbygning og drift af jernbaner. Kurset præsenterer elementære formler og værktøjer til styring og kvalitetssikring af togtrafik. Studerende vil få adgang til en professionel simuleringssoftware og deltage i øvelser om trafikplanlægning.
Kurset er relevant for alle, der lever op til adgangskravene med interesse i drift og analyse inden for jernbaneområdet, især dem, som har ikke en uddannelse i jernbanetransport i forvejen.
Kursusholdet mødes fysisk med tavleundervisning og korte øvelser. Én eventuel undervisningsdag i Berlin afholdes på engelsk. Studerende har mulighed for at skrive deres eksamensprojekt på engelsk.
Kurset indgår som et tilvalgsmodul på Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management, hvis du ønsker at læse videre.
NB! Der kan blive arrangeret en ekskursion med undervisning i Berlin. Deltagelse er frivillig og for egen regning. Estimerede udgifter:
- Hotel (to overnatninger): ca. 3.000 DKK
- Transport: ca. 1.500 DKK
- Øvrige udgifter/diæter: ca. 1.000 DKK
- I alt: ca. 5.500 DKK
Bemærk: Du står selv for bestilling af rejse og ophold. Beløbene er derfor alene vejledende.
Her kan du læse mere om kurset her.